Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og hendes medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøger er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Aansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi hendes far var en del af Democratic Party of Iranian Kurdistan (KDPI), og fordi hendes sønner har hjulpet Kurdistan Free Life Party (PJAK). Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun, da hun vendte tilbage til Iran fra Irak for (…) år siden, blev indkaldt til møder hos de iranske myndigheder. Myndighederne afhørte ansøgeren, fordi hendes far var politisk aktiv. For syv år siden blev ansøgeren igen afhørt af myndighederne, fordi hun havde besøgt sin far i Danmark. En dag kom ansøgerens ægtefælle hjem og fortalte, at to personer ved navn (…) og (…) var blevet anholdt. Ansøgerens sønner, [A] og [B], forlod herefter bopælen. To til tre dage senere ransagede repræsentanter fra myndighederne familiens bopæl. Myndighederne fandt to cd’er med materiale fra PJAK på [A’s] del af bopælen. Efter ransagningen blev ansøgerens ægtefælle tilbageholdt og afhørt af myndighederne. Ansøgerens datter (…) kontaktede telefonisk [C], som er en ven af familien. [C] fik samme dag ansøgerens ægtefælle løsladt. To til tre dage senere kom en person ved navn [D] til bopælen. [D] fortalte, at [A] og [B] opholdt sin hos [D’s] søn, (…). Ansøgerens ægtefælle modtog i de efterfølgende tre uger tre indkaldelser fra efterretningstjenesten om, at han skulle møde op til afhøring. Ægtefællen mødte op til afhøring alle tre gange. [A] og [B] udrejste af Iran en uges tid efter efterretningstjenestens anden indkaldelse af den mandlige ægtefælle. Omkring tre uger efter efterretningstjenestens tredje indkaldelse af den mandlige ægtefælle, modtog han en fjerde indkaldelse om, at han skulle møde op til afhøring. Den mandlige ægtefælle mødte ikke op til denne afhøring. Omkring fem til seks dage senere begyndte ansøgeren og hendes familie deres udrejse. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder holdepunkter for at antage, at divergenserne i ansøgerens forklaringer skyldes problemer med tolkningen. Flygtningenævnet har ved sin vurdering af sagen været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at det som ansøgeren har forklaret om sit asylmotiv i relation til faren, har en sådan aktualitet, at det kan lægges til grund, at ansøgeren som følge af sin fars politiske tilhørsforhold, risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det er mere end syv år siden, at ansøgeren er blevet afhørt om farens forhold som følge af, at hun havde besøgt ham i Danmark. Faren er endvidere afgået ved døden sidste år. Flygtningenævnet finder derfor ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren fortsat er i myndighedernes søgelys som følge af farens politiske tilhørsforhold. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse usandsynligt, at ansøgeren for over syv år siden kunne få udstedt et pas, såfremt hun var i myndighedernes søgelys, og myndighederne havde kendskab til, at hendes far opholdt sig i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i relation til sønnerne [A] og [B] samt ægtefællen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i asylmotivet. Ansøgeren og ægtefællen har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt sønnerne [A] og [B] var til stede på bopælen, da ægtefællen kom hjem og fortalte om anholdelsen af (…) og (…). Ansøgeren har forklaret, at begge sønner var hjemme, hvorimod ansøgerens ægtefælle har fortalt, at ingen af sønnerne var hjemme. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen uddybende forklaret, at sønnerne befandt sig på taget af første sal og derfra kunne høre, hvad ægtefællen fortalte om anholdelsen af (…) og (…). Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om forløbet af myndighedernes ransagning af bopælen. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at tre personer ransagede Irajs bopæl, mens én ventede udenfor. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at det var to personer, som ransagede [A’s] bopæl, mens to ventede udenfor. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange personer der ransagede ansøgerens og ægtefællens bopæl, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at tre personer ransagede ansøgeren og ægtefællens bopæl, mens én ventede udenfor. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at to personer ransagede, mens to personer ventede udenfor. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår (…) far [D] underrettede familien om, at sønnerne [A] og [B] var i sikkerhed hos (…) i (…). Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [D] kom til hjemmet samme dag, som myndighederne havde foretaget ransagning, og taget ægtefællen med til afhøring. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at [D] kom to til tre dage senere. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår hendes ægtefælle talte med sønnerne. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ægtefællen talte med sønnerne dagen efter. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han talte med dem senere. Under Flygtningenævnets behandling af sagen, har ansøgeren forklaret, at han talte med dem en til to dage senere. Ægtefællerne har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om afleveringen af de fire indkaldelser. Ansøgeren har vedrørende de tre første indkaldelser forklaret, at disse blev afleveret af en myndighedsperson på ansøgerens adresse. Ægtefællen har forklaret, at tilsigelserne blev afleveret af en myndighedsperson til en person i landsbyen, som viderebragte disse til ægtefællen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den fjerde indkaldelse, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling har forklaret, at der ikke var tale om en brevindkaldelse, men at der kom en myndighedsperson til bopælen og sagde, at ægtefællen skulle møde dagen efter, og at hun ikke ved, om den pågældende havde en skriftlig ordre med. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at der kom en fjerde brevindkaldelse omkring en uge efter, at ægtefællen havde modtaget et opkald fra myndighederne i Kerend. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvilke frister ægtefællen fik af myndighederne til at fremskaffe sønnerne. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ægtefællen ved afhøringen efter den første indkaldelse, fik en frist på ti dage, medens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at ægtefællen fik en frist på en måned. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvilken frist ægtefællen fik ved afhøringen efter anden indkaldelse, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at ægtefællen fik en dags frist, medens hun til asylsamtalen forklarede, at han fik en frist på ti dage. Ansøgeren har ikke under Flygtningenævnets behandling af sagen kunne redegøre for baggrunden for disse divergenser, men har forklaret, at hun har fået det refereret af sin ægtefælle, og at [C] i øvrigt har sagt til myndighederne, at han ville fremskaffe sønnerne indenfor en måned. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor længe hun, (…), (…) og (…) blev på bopælen efter den fjerde indkaldelse. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at de blev på bopælen i fem til seks dage. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren først forklaret, at de blev på bopælen i én dag. Senere ændrede ansøgeren dette til, at de blev på bopælen i fem til seks dage. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for, hvorfor de turde blive på bopælen, når ægtefællen var udeblevet fra afhøringen hos efterretningstjenesten, men har forklaret, at [C] havde sagt til myndighederne, at de skulle lade familien være. Ansøgeren har ikke forklaret om, at hendes tilhørsforhold til yarsan har givet hende problemer i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold for etniske kurdere eller for personer, som bekender sig til yarsan i Iran, er af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, findes ikke i sig selv, at indebære, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/218/JHB
