Nævnet stadfæstelse i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi hans to sønner, [A] og [B], har været politisk aktive for PJAK. Ansøgeren frygter, at myndighederne vil lægge vægt på, at han i (…) udrejste af Iran i forbindelse med revolutionen samt, at ansøgeren nu opholder sig i samme land som sin svigerfar, som har været modstander af den iranske regering. Ansøger har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af en gruppe udefinerede personer, som efterstræber hans jord. Ansøgeren har desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af hans tidligere ægtefælles familie eller af hendes nye ægtefælle og svigerfamilie, fordi de efterstræber ansøgerens jord, og fordi de føler sig truet af ansøgeren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han vendte tilbage til Iran fra Irak for omkring (…) år siden. Ansøgeren og hans ægtefælle fik at vide af de iranske myndigheder, at de ville få problemer, såfremt de havde noget med ansøgerens svigerfar, [C], at gøre. I forbindelse med ansøgerens tilbagevenden til Iran blev ansøgeren og hans familie udsat for fysiske overgreb fra ansøgerens tidligere ægtefælles familie og den tidligere ægtefælles nye svigerfamilie. En dag hørte ansøgeren om, at to personer, (…) og (…), var blevet anholdt. Da ansøgeren kom hjem, fortalte han sin familie om anholdelserne. [A] og [B] forlod herefter bopælen. To dage senere blev ansøgerens bopæl ransaget af repræsentanter fra efterretningstjenesten. Efterretningstjenesten fandt to cd’er med materiale fra PJAK. Cd’erne blev fundet på [A’s] del af bopælen. Efter ransagningen blev ansøgeren tilbageholdt og afhørt af efterretningstjenesten. Ansøgeren blev løsladt efter nogle få timer. Samme dag som løsladelsen kom en person ved navn [D] til bopælen. [D] fortalte ansøgeren, at [A] og [B] opholdt sig hos [D’s] søn, [E]. Dagen efter kontaktede ansøgeren sin søsters søn, [F], og bad ham om at arrangere [A] og [B] udrejse. [A] og [B] udrejste en til to dage senere. I løbet af de efterfølgende ti dage modtog ansøgeren to indkaldelser til at møde op hos efterretningstjenesten. Ansøgeren mødte i begge tilfælde op dagen efter. Dagen efter, at ansøgeren havde været hos efterretningstjenesten i forbindelse med den anden indkaldelse, tog ansøgeren hjem til [F] for at få arrangeret familiens udrejse af Iran. Tre til fire dage senere påbegyndte ansøgeren og hans familie deres udrejse. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder holdepunkter for at antage, at divergenserne i ansøgerens forklaringer skyldes problemer med tolkningen. Flygtningenævnet har ved sin vurdering af sagen været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige dele af sine asylmotiver. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor mange gange han var indkaldt til afhøring hos de iranske myndigheder, da han kom tilbage fra Irak for omkring (…) år siden. Ansøgeren har til første asylsamtale forklaret, at han blev afhørt tre til fire gange. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at han blev indkaldt ti til femten gange, og at han altid blev indkaldt sammen med ægtefællen. Ansøgeren og ægtefællen har endvidere forklaret indbyrdes divergerende herom, idet ægtefællen har forklaret, at hun blev afhørt fem til seks gange. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans to sønner [A] og [B] var på bopælen, da han kom hjem efter at have erfaret, at (…) og (…) var blevet anholdt. Ansøgeren har således under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at de ikke var på bopælen, men at de kom hjem ti til femten minutter senere. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at [A] og [B] var på bopælen, da han kom hjem fra plantagen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår myndighederne kom til bopælen for at ransage, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at myndighederne kom dagen efter, han havde hørt om anholdelsen af (…) og (…). Ved gensamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen, har ansøgeren derimod forklaret, at myndighederne kom to dage efter. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om, hvornår [D] kom til ansøgerens bopæl og fortalte, at [A] og [B] var i sikkerhed hos [D’s] søn (…). Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen, asylsamtalen og gensamtalen forklaret, at [D] kom samme aften. Ansøgeren har derimod under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at [D] først kom et par dage senere, for at fortælle om dette. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret, at [D] kun opsøgte ham én gang. Herudover har ansøgeren forklaret divergerende om, hvordan han modtog den første indkaldelse til efterretningstjenesten, idet ansøgeren i første asylsamtale og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han var på vej hjem fra plantagen, og at han i landsbyen blev råbt an af en landsbyboer, som overgav ham indkaldelsen, som han havde fået af en myndighedsperson. Ved gensamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at der kom en soldat til bopælen med indkaldelsen. Hertil kommer, at ansøgeren og ægtefællen har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorledes indkaldelserne blev afleveret, idet den kvindelige ansøger har forklaret, at alle indkaldelserne blev afleveret på bopælen af en myndighedsperson. Ansøgeren og ægtefællen har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt myndighederne afleverede en fjerde indkaldelse til ansøgeren. Ansøgeren har således forklaret, at familien var udrejst af Iran efter den tredje indkaldelse, og at han ikke har modtaget en fjerde indkaldelse. Ægtefællen har derimod forklaret, at myndighederne afleverede en fjerde indkaldelse på bopælen, men at ansøgeren dagen efter tog ophold hos [F], og ikke reagerede på indkaldelsen. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om jordkonflikten med ansøgerens tidligere hustrus familie, idet han ikke til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret om jordkonflikten. Ansøgeren har endvidere forklaret, at den første del af jordkonflikten blev afsluttet et par år efter hans tilbagekomst fra Irak, men at der kom en ny jordkonflikt med en person ved navn (…) fjorten til femten måneder før første asylsamtale. Ved denne konflikt mistede ansøgeren yderligere halvdelen af sin ene plantage. Ansøgeren har samtidig forklaret divergerende om, hvorvidt han var udsat for repressalier i forbindelse med den seneste jordkonflikt, idet han til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling har forklaret, at han ikke var udsat for repressalier i anledning af denne, dels har forklaret, at han var tilbageholdt af politiet i en til to timer, og at politiet sagde til ham, at han skulle aflevere sin jord til (…). Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen fremlagt fotomateriale vedrørende hans deltagelse i et møde på asylcenteret, arrangeret af KDPI. Ansøgeren har oplyst, at han mod sin vilje er afbilledet på nogle af disse fotos, og at disse er lagt på KDPI’s hjemmeside. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren alene på grund af disse fotos er blevet profilleret i forhold til de iranske myndigheder, og af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse. Ansøgeren har ikke forklaret om, at hans tilhørsforhold til yarsan har givet ham problemer i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold for etniske kurdere eller for personer, som bekender sig til yarsan i Iran, er af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, findes ikke i sig selv at indebære, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/217/JHB
