Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan. Ansøgeren er iransk statsborger. Ansøgeren er født i Ramadi, Al Anbar, Irak, hvor han opholdt sig indtil 1997-1998, hvorefter han sammen med familien flyttede til Iran. Ansøgeren har udført politiske aktiviteter for det kurdiske parti PJAK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter den iranske efterretningstjeneste, idet han hjalp sin ven, [B], som er medlem af PJAK, med at skaffe mad og andre varer samt uddelte omkring 100 PJAK-CD’er for [B]. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder vil betragte ham som kontrarevolutionær, idet myndighederne betragter ansøgerens forældre som kontrarevolutionære grundet deres ophold i Irak som følge af krigen mellem Iran og Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at [B] henvendte sig til ham i ansøgerens families frugtplantage på en ukendt dato i løbet af foråret 2012, hvor han bad ansøgeren skaffe mad til ham og hans venner. Omkring en måned senere henvendte [B] sig endnu engang til ansøgeren i plantagen og bad ansøgeren om at skaffe mad til ham. Ansøgeren så først [B] igen i juni eller juli 2014, da han i følgeskab med en fremmed mand og kvinde henvendte sig til ansøgeren i plantagen, hvor han gav ansøgeren en pose med omkring 100 pro-kurdiske CD’er, som han bad ham om at uddele. [B] bad også ansøgeren om at indkalde deres politisk orienterede venner til et møde på ansøgerens bopæl den følgende dag. Til mødet var [C], [D], [E], [F] og [G] til stede. De blev tilbudt at melde sig til PJAK. [C], [D] og [E] besluttede sig for at melde sig ind i partiet, hvorimod [F] Hosseini og [G] Karami afslog at blive medlem af PJAK. Fire-fem dage efter modtagelsen af cd’erne begyndte ansøgeren at uddele dem. Ansøgeren uddelte CD’erne i sin landsby og i [en anden landsby]. Ansøgeren beholdt to af CD’erne til sig selv, som han gemte på sin bopæl. I [foråret] 2015 involverede ansøgeren sin bror, [A], i sine aktiviteter for PJAK, da han mente, at ville vække mindre opmærksomhed, hvis [A] handlede ind til partiet, idet han var yngre. En dag i [foråret] 2015 handlede [A] ind og afleverede varerne til [B]. I [sommeren] 2015 gentog dette sig. En eftermiddag i [sensommeren] 2015 hørte ansøgeren fra sin far, at [F] og [G] var blevet anholdt af myndighederne. Ansøgeren og [A] frygtede, at de ville blive angivet og anholdt, og de søgte derfor skjul hos en slægtning, […], i Dalahu-området. To dage senere oplyste [slægtningen], at efterretningstjenesten havde opsøgt deres families bopæl, ransaget hjemmet og arresteret deres far. Ansøgerens far blev kort efter anholdelsen løsladt, da han lovede at samarbejde med myndighederne om at finde ansøgeren og [A]. Ansøgeren og [A] udrejste af Iran omkring [sensommeren/efteråret] 2015, og ansøgeren mødtes med sine forældre og søskende i Tyrkiet omkring tre-fire uger senere, da de også havde besluttet sig for at udrejse af Iran på baggrund af ansøgeren og hans brors konflikt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår divergerende, utroværdig og dermed konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens forklaring om, at [B] indledte kontakten til ansøgeren ved at komme til ansøgerens families plantage uden forudgående aftale og henvendte sig til ansøgeren, som han angiveligt ikke havde set i lang tid, forekommer utroværdig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklarede, at [B] i [foråret] 2014 igen bad ansøgeren om fødevarer, at han købte varerne og bragte dem hjem, hvor [A] så dem. Han forklarede [A], at han havde hjulpet [B] gennem nogle år og bad [A] om at aflevere maden til [B]. Til asylsamtalen og på nævnsmødet i dag forklarede ansøgeren, at [B] spurgte, om [A] var gammel nok til at hjælpe med politiske aktiviteter, hvorefter ansøgeren sagde til [A], at han skulle køre til [en landsby] og købe varer. Da [A] kom tilbage med varerne, fortalte han [A] om de politiske aktiviteter, og [A] tog til plantagen og afleverede varerne. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgerens forklaring om, at han involverede [A], fordi han var yngre og derfor ikke ville skabe unødvendig opmærksomhed ved at indkøbe meget mad, forekommer usandsynlig henset til, at der var tale om indkøb af almindelige husholdningsvarer i begrænset omfang, og at leveringen af varerne kun fandt sted få gange over en periode på nogle år. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at [B] i [sommeren] 2014 kom til ansøgerens bopæl og gav ansøgeren en pose med CD´er – omkring 70 stykker - indeholdende film med politiske budskaber, som ansøgeren begyndte at uddele to dage efter i samme landsby, som han boede. Han uddelte dem på en enkelt aften. Ti dage senere mødtes ansøger med [B] i plantagen, hvor [B] bad ham om at samle nogle venner hjemme hos ansøgeren, så [B] kunne møde dem. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede ansøgeren, at han i [sommeren] 2014 mødte [B] på plantagen, hvor ansøgeren fik en plasticpose med CD´er – omkring 100 CD´er – og at [B] bad ham samle de gamle venner, så de kunne holde et møde på ansøgers bopæl den følgende aften. Ansøger begyndte at uddele CD´erne fem til seks dage efter mødet. Han uddelte dem over to omgange – første gang i landsbyen og tre – fire dage senere i [en anden landsby]. Han uddelte dem alle undtagen to, som han beholdt på bopælen. Ansøgeren har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han fra folk i landsbyen hørte rygter om, at [F] og [G] var blevet anholdt, hvorefter han og [A] gik fra landsbyen til Abed, og at Abed næste dag forhørte sig hos ansøgerens far, der bekræftede rygterne. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at det var faren, der hørte, at [G] og [F] var blevet arresteret i Dalahu-området, og at faren – da han kom hjem lidt efter klokken 16 – fortalte disse rygter til ansøgeren. Til gensamtalen forklarede ansøgeren, at familien sad i stuen, men ikke var i gang med noget, da faren fortalte om arrestationen, og at det var om eftermiddagen ved 16-17 tiden. Ansøgeren forklarede endvidere til oplysnings- og motivsamtalen, at efterretningstjenesten i forbindelse med ransagningen af ansøgerens bopæl brød døren til hans værelse op, men ikke kunne finde noget derinde, mens han til sin asylsamtale forklarede, at de havde fundet to CD´er på hans værelse, og at de havde aflyttet CD´erne under ransagningen. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter som utroværdig og ikke selvoplevet. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han og [A] skulle være kommet i myndighedernes søgelys som følge af anholdelsen af [G] og [F]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på dels, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at de to tidligere havde samarbejdet med [B], inden ansøgeren hjalp ham, mens han i dag i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke vidste, om [G] og [F] tidligere havde udført nogen aktiviteter. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke har været i kontakt med [G] og [F] efter mødet hos ham med [B] og først hørte om dem i forbindelse med deres anholdelse flere år senere. Nævnet finder endvidere, at det forekommer utroværdigt, at [G] og [F] skulle have afsløret [A] for myndighederne henset til, at de ikke havde kendskab til [A]s angivelige aktiviteter. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgerens forældre flygtede fra Iran til Irak for mange år siden, og familien derfor angiveligt betragtes som kontrarevolutionære, samt at ansøgers morfar var medlem af [et kurdisk parti], kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forældre har været tilbage i Iran i 17 år, at forældrene blev afhørt tre-fire gange i den forbindelse, og at forældrene ikke siden har oplevet problemer med myndighederne. Den omstændighed, at ansøgeren har lagt links med kurdiske motiver på sin Facebookprofil, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Nævnet bemærker herved, at disse links ikke efter det for nævnet forelagte ses at indeholde selvstændig stillingtagen til politiske spørgsmål. Det bemærkes herved, at ansøgeren ikke selv har påberåbt sig dette som led i asylmotivet. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at ansøgeren og hans far angiveligt er afbilledet på KDPI’s hjemmesider henset til karakteren af billederne. De generelle forhold for kurdere og yarsan i Iran er ikke i sig selv asylbegrundende. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/215/SSM
