Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan. Ansøgeren er iransk statsborger. Ansøgeren er født i Ramadi, Al Anbar, Irak, hvor han opholdt sig indtil 1997-1998, hvorefter han sammen med familien flyttede til Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi hans brødre, [A] og [B], har samarbejdet med det kurdiske parti PJAK. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far en dag kom hjem til bopælen og fortalte, at to personer ved navn [C] og [D] var blevet anholdt. Samme dag forsvandt [A] og [B] fra bopælen. To dage senere ransagede myndighederne ansøgerens bopæl, hvor de fandt to cd’er med materiale fra PJAK på [A]s del af bopælen. Efter ransagningen blev ansøgerens far tilbageholdt og afhørt af myndighederne. I løbet af de efterfølgende tre uger modtog ansøgerens far tre indkaldelser til at møde op hos efterretningstjenesten, hvor han mødte op alle tre gange. Tre til fem dage efter, at ansøgerens far modtog den tredje indkaldelse til at møde op hos efterretningstjenesten, påbegyndte ansøgeren og hans familie deres udrejse af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, der henviser til brødrene [A] og [B]s asylmotiv, til grund. Nævnet bemærker herved, at nævnet har tilsidesat [A] og [B]s forklaringer om deres bistand til PJAK som utroværdige og konstruerede til lejligheden. Nævnet finder hertil, at ansøgerens forklaring om sin og familiens konflikt med myndighederne i Iran i anledning af brødrene [A] og [B]s bistand til PJAK, også i sig selv fremstår divergerende, utroværdig og dermed konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede, at hans far en dag i den 5. måned i slutningen af sommeren (1394) kom hjem og fortalte, at to unavngivne unge var blevet arresteret af myndighederne på grund af PJAK aktiviteter. Ansøgerens brødre [A] og [B] havde på det tidspunkt været forsvundet i halvanden til to dage. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 forklarede ansøgeren, at han og hans forældre og ansøgerens to søstre sad og spiste middagsmad, da faren omkring klokken 12 middag fortalte, at personerne, [C] og [D], var blevet anholdt, at [A] og [B] fem minutter senere kom til spisebordet, og at faren herefter gentog nyheden om anholdelsen overfor brødrene. Nævnet bemærker hertil, at det af referenceakterne vedrørende ansøgerens families asylsager fremgår, at de har forklaret indbyrdes divergerende om, hvornår ansøgerens far fortalte om [C]s og [D]s anholdelse, hvem der var til stede, da han overbragte meddelelsen, og hvad de foretog sig på dette tidspunkt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede, at personer fra efterretningstjenesten kom til familiens bopæl dagen efter, at faren havde fortalt om anholdelsen af [C] og [D], og at de ransagede huset. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 forklarede ansøgeren, at ransagningen fandt sted to dage efter farens meddelelse. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren til begge asylsamtaler har forklaret, at naboen, […], kom til familiens bopæl om aftenen samme dag, som ransagningen havde fundet sted, og fortalte, at [A] og [B] opholdt sig hos hans søn, […], mens det af referencearkene i ansøgers mor asylsag fremgår, at moren til sin asylsamtale [i vinteren] 2016 forklarede, at [naboen] kom to til tre dage efter ransagningen. De generelle forhold for kurdere og yarsan i Iran er ikke i sig selv asylbegrundende. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/214/SSM
