Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan. Ansøgeren er iransk statsborger. Ansøgeren er født i Ramadi, Al Anbar, Irak, hvor han opholdt sig indtil 1997-1998, hvorefter han sammen med familien flyttede til Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv ved at bringe mad og tøj til medlemmer af det kurdiske parti PJAK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder, fordi han to gange har afleveret varer til sin brors ven, [B], som er medlem af PJAK. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han første gang afleverede varer til [B] i [foråret] 2015, da hans bror, [A], bad ham om at købe varer og aflevere dem til [B]. Ansøgeren fik i den forbindelse at vide, at [B] Khani var aktiv for PJAK. Ansøgeren afleverede varerne i sin families frugtplantage, hvor han mødtes med [B]. I [sommeren] 2015 afleverede ansøgeren anden gang varer til [B] i frugtplantagen, efter [A] havde købt varerne ind. En eftermiddag i [sensommeren] 2015 hørte ansøgeren fra sin far, at to drenge fra landsbyen, [C] og [D], var blevet sat i forbindelse med PJAK og var blevet anholdt af myndighederne. Ansøgeren og [A] frygtede, at de ville blive angivet og anholdt, og de søgte derfor skjul hos en slægtning, […], i Dalahu-området. To dage senere oplyste [slægtningen], at efterretningstjenesten havde opsøgt ansøgerens families bopæl, ransaget deres hjem og arresteret deres far. Ansøgerens far blev løsladt samme dag, da han lovede at samarbejde med myndighederne om at finde ansøgeren og [A]. Ansøgeren og [A] udrejste derfor af Iran i [sensommeren] 2015. De blev undervejs adskilt fra hinanden i Tyrkiet. Ansøgeren mødtes senere med [A], sine forældre og søskende i Østrig, da resten af ansøgerens familie på baggrund af ovenstående havde besluttet at udrejse af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oplyste asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår divergerende, utroværdig og dermed konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede, at han fem til seks dage efter, at han første gang havde leveret varer til [B], hørte, at [E]s far var blevet afhentet af efterretningstjenesten, og at han i den forbindelse talte med [A] om risikoen for dem, mens han til gensamtalen [i vinteren] 2016 forklarede, at han ikke husker, hvornår han hørte rygterne om [E]s fars anholdelse. Ansøgeren forklarede, at det i hvert fald var før, han leverede varer til [B] første gang, og at han ikke mener, at han talte med [A] om det. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet i dag forklaret, at han fortalte om [E]s fars anholdelse til [B], da han første gang leverede varer. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at [A] hørte, at to af hans venner var blevet anholdt af den iranske regerings agenter og sagde til ansøgeren, at de blev nødt til at skjule sig i tilfælde af, at vennerne sladrede om dem. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hans far – to til tre dage efter at ansøgeren anden gang havde leveret varer til [B] i [sommeren] 2015 – kom hjem og fortalte, at to unge mænd fra landsbyen, [C] og [D], var blevet anholdt af myndighederne. Klokken var 16-17, og hele familien var til stede, da de skulle til at spise. Til gensamtalen forklarede ansøgeren, at hans far fortalte det en eftermiddag [i sensommeren] 2015. Hele familien var hjemme den pågældende dag, men familiemedlemmerne befandt sig forskellige steder i huset. Hans far sagde det, da ansøgeren og [A] kom ned fra tagterrassen, og han gik ud fra, at alle hørte nyheden. Nævnet bemærker hertil, at det af referenceakterne vedrørende ansøgerens families asylsager fremgår, at de har forklaret indbyrdes divergerende om, hvornår ansøgerens far fortalte om [D]s og [C]s anholdelse, hvem der var til stede, da han overbragte meddelelsen, og hvad de foretog sig. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen – med en vis usikkerhed – forklarede, at hans far var blevet hentet til afhøring to til tre gange, at han mødte op tre til fire gange hos efterretningstjenesten, at han var blevet kaldt anti-revolutionist, og at han var blevet truet med fængsling, hvis hans sønner ikke kom tilbage. Til gensamtalen forklarede ansøgeren, at hans far blev taget med til afhøring den dag, familiens hjem blev opsøgt af efterretningstjenesten, og at han ikke vidste, om faren efterfølgende havde været til afhøringer hos efterretningstjenesten, eller om de iranske myndigheder kontaktede familien efter den første afhøring. Ansøgeren forklarede videre, at de iranske myndigheder ikke spurgte faren ind til hans fortid og de problemer, familien tidligere havde haft med myndighederne. Nævnet finder endelig ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren i forbindelse med anholdelsen af [D] og [C] skulle være kommet i myndighedernes søgelys henset til, at ansøgerens angivelige politiske aktiviteter ikke var kendt for andre end broren, [A], og dermed ikke af [D] og [C]. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgerens forældre flygtede fra Iran til Irak for mange år siden, og familien derfor angiveligt betragtes som kontrarevolutionære, samt at ansøgers morfar var medlem af [et kurdisk parti], kan føre til, at der meddeles ansøger opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgers forældre har været tilbage i Iran i 17 år, at forældrene blev afhørt tre-fire gange i den forbindelse, og at forældrene ikke siden har oplevet problemer med myndighederne. De generelle forhold for kurdere og yarsan i Iran er ikke i sig selv asylbegrundende. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/213/SSM
