Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i november 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra […], Iran. Ansøgeren har købt mad til personer fra PJAK, men har derudover ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder, fordi han har hjulpet personer fra PJAK. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han to uger inden sin udrejse af Iran begyndte at hjælpe nogle personer, der viste sig at være medlemmer af PJAK. Ansøgeren var sammen med tre af sine venner på tur i bjergene omkring deres hjemby, da en mand og hans fire venner fra PJAK henvendte sig til dem for at få mad. Manden og vennerne præsenterede sig aldrig og fortalte heller ikke, at de var tilknyttet PJAK. Ansøgeren og hans venner købte mad til dem mod betaling, og mødtes med dem i alt fire gange. Under det fjerde møde opstod der en skududveksling mellem de fem personer fra PJAK og militæret, hvorfor ansøgeren var nødt til at flygte til Kermanshah, hvor han tog ophold hos sin ven [A]. Ansøgerens mor oplyste efterfølgende ansøgeren telefonisk om, at to af hans venner, som havde været med på bjerget, var blevet anholdt af militæret i forbindelse med skududvekslingen. De iranske myndigheder opsøgte ansøgerens families bopæl og ransagede den samme dag som skududvekslingen fandt sted, idet de ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Iran omkring [efteråret] 2015. Ansøgerens familie er efterfølgende blevet opsøgt af de iranske myndigheder et par gange om ugen, og hans far har været anholdt én gang og tilbageholdt i en uge. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgerens forklaring har været fattig på detaljer og kortfattet også i relation til centrale forhold, hvorfor den ikke forekommer selvoplevet. Forklaringen har endvidere været divergerende og udbyggende på en række centrale punkter, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren forklarede således til oplysnings- og motivsamtalen, at det var to af hans venner, der kørte ned til landsbyen for at hente mad ved det første møde med folkene fra PJAK. I asylsamtalen og under mødet i nævnet har han derimod forklaret, at det var ansøgeren og hans ven, [B], der kørte ned for at handle. Ansøgeren har i samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke vidste, hvem personerne fra bjergene var, og at han først fandt ud af, at de var fra PJAK, da hans ven [A] ringede til sin mor, efter at ansøgeren var flygtet til Kermanshah. Under nævnsmødet har han derimod forklaret, at han allerede fra det første møde blev klar over, at personerne var kurdere, og at de kæmpede for den kurdiske sag, men at han blot ikke vidste, hvilken politisk gruppering de tilhørte. Også med hensyn til hvem af vennerne, der blev anholdt af myndighederne, har ansøgeren forklaret divergerende under mødet i nævnet, idet han først forklarede, at det var [B] og [C], hvilket han efter at være foreholdt sin tidligere forklaring har rettet til, at det var [B] og [D]. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om personerne i bjergene var bevæbnede eller ej, idet han i asylsamtalen forklarede, at manden, der henvendte sig til ham og hans venner, ikke var bevæbnet, hvorimod de fire andre var bevæbnede med en kort kalashnikov. Under nævnsmødet har han først forklaret, at det var alle fem, der bar våben, hvorefter han har forklaret, at det kun var de fire personer, der stod mellem 15-20 meter væk, der var bevæbnede. Det bemærkes i den forbindelse, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren var i stand til at se, at de fire personer bar våben, men at han derimod ikke kunne se, om det var de samme personer, som også var til stede i forbindelse med det første møde. Endelig bemærkes, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvordan myndighederne ved, at han har været med til at hjælpe folkene fra PJAK, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han formodede, at det var politifolk fra basen på bjerget, der havde genkendt ham, eller at folk fra landsbyen havde sladret om indkøbene. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det er hans to venner [B] og [D], der har angivet, at han var med til at hjælpe personerne fra PJAK, og at han allerede var klar over dette, da han var til afgav forklaring første gang. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/212 LMD
