Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], [Iran]. Ansøgeren har været aktiv for partiet Parti Azadi Kurdistan (PAK) fra 2014 til 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt, tortureret og henrettet af den iranske efterretningstjeneste, idet han har udført aktiviteter for PAK. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i begyndelsen af 2014 faldt i snak med fire medlemmer af PAK, der opsøgte ham på familiens jordstykke. Et stykke tid efter blev han igen opsøgt af PAK-medlemmer, og ansøgeren accepterede at hjælpe dem med at uddele materiale vedrørende PAK i [landsby] og nogle omkringliggende landsbyer. Ansøgeren foretog uddeling af materiale 5-6 gange. Den [nærmere angiven dato i sommeren 2015] blev familiens bopæl opsøgt af repræsentanter fra efterretningstjenesten, der ransagede bopælen. Under ransagningen fandt efterretningstjenesten materiale vedrørende PAK på ansøgerens værelse. Ansøgeren var ikke hjemme under ransagningen. Da ansøgerens far kontaktede ham telefonisk og fortalte om efterretningstjenestens henvendelse, rejste ansøgeren hjem til sin moster i [landsby]. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin farbror i Kermanshah. Ansøgeren udrejste af Iran til Tyrkiet den [efteråret 2015] Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden, idet ansøgeren på flere, herunder centrale punkter, har forklaret divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvornår han fik at vide, at de personer, der opsøgte ham på familiens jordstykke var fra PAK. Han har således både under sin forklaring i Udlændingestyrelsen den [nærmere angiven dato i efteråret 2016] og til sin advokat forklaret, at han fik denne oplysning 1. gang, mens han for nævnet har forklaret, at han først under det andet besøg fik at vide, at personerne var fra PAK. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om uddelingen af det materiale, som han modtog første gang og om baggrunden for, at han besluttede at gemme materialet på bopælen og ikke på familiens jord. Han har således under samtalen den [nærmere angiven dato i efteråret 2016] forklaret, at han uddelte alt materialet på en nat, og at det var personerne fra PAK, der rådede ham til at flytte materialet til bopælen som følge af ansøgerens konflikt med ejeren af nabojorden, mens han for nævnet har forklaret, at han uddelte materialet over to nætter, og at han valgte at flytte materialet til bopælen, fordi han var bange for, at hans brødre eller andre, som havde adgang til lagerrummet på jordstykket, skulle finde materialet. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor mange personer fra PAK, der opsøgte ham ved de forskellige besøg. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange familiens bopæl blev opsøgt i perioden fra ransagningen til ansøgeren udrejste. På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/206/MJM
