Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan (ahl-e haqq) af trosretning fra [mindre by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter de iranske myndigheder, idet ansøgerens far har været aktiv for KDPI og været i væbnet kamp imod de iranske myndigheder. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter sin svigerfamilie, fordi de har kendskab til hans tidligere aktiviteter som smugler. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far var i væbnet kamp mod de iranske myndigheder, da han var 5 år gammel. Ansøgeren og hans familie blev i den forbindelse fængslet af myndighederne i tre måneder, hvor ansøgerens lillesøster, der var baby, omkom. Ansøgerens far blev senere slået ihjel af ukendte gerningsmænd. Efterfølgende er ansøgerens familie blevet anset som antirevolutionære og chikaneret af det iranske styre. Ansøgeren og hans søskende har ikke fået lov at tage deres eksamener, og har derfor ikke været i stand til at få et arbejde. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han har været tilbageholdt af myndighederne tre gange som følge af, at han smuglede varer over grænsen mellem Iran og Irak. I den forbindelse blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb og blev tvunget til at underskrive et dokument, hvor han lovede at samarbejde om at udpege smuglere og politisk aktive i området. Efter den tredje tilbageholdelse besluttede ansøgeren at udrejse af Iran, da han frygtede, at hans svigerfamilie ville afsløre ham som smugler overfor myndighederne. Den [efteråret] 2015 forlod ansøgeren Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med det iranske styre eller sin svigerfamilie til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin ægtefælle og svigerfamilie. I asylansøgningsskema [fra efteråret] 2015 har ansøgeren ikke oplyst, at han skulle være gift, eller angivet sin svigerfamilie som en del af begrundelsen for sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen [fra foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han er gift, men ansøgeren angav ikke sin svigerfamilie som en del af begrundelsen for sit asylmotiv. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han også er bange for sin svigerfamilie, der har forbindelse til myndighederne. Han frygter, at svigerfamilien vil sørge for, at han bliver anholdt og fængslet af myndighederne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om omstændighederne omkring farens død. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at faren og farens ven blev forgiftet af en af deres venner, og at myndighederne efterfølgende trak farens lig og hans vens lig gennem gaderne. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret meget detaljeret om omstændighederne omkring farens død, herunder om tidspunkter og om farens dialog med sine venner. Ansøgeren har forklaret blandt andet, at faren og farens ven fik sovemiddel, og at de blev skudt af de iranske myndigheder, mens de sov. Herefter trak myndighederne farens lig og hans vens lig gennem gaderne. Foreholdt, hvordan ansøgeren er blevet bekendt med de meget detaljerede oplysninger, forklarede ansøgeren under nævnsmødet, at farens ven alligevel ikke døde, da det i første omgang lykkedes ham at flygte. Ansøgerens forklaring om, hvordan han er blevet bekendt med de meget detaljerede oplysninger omkring farens død fremstår utroværdig, herunder særligt at detaljerne skulle være forklaret af farens ven i løbet af et ganske kort tidsrum, mens farens ven var hårdt såret og på flugt. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgerens far skulle have drukket vand med sovemiddel, der lugtede så kraftigt, at ansøgerens mor kastede op sig, da hun efterfølgende lugtede til vandet. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at ansøgeren, der aldrig selv har været politisk aktiv, skulle være så massivt overvåget og chikaneret af de iranske myndigheder som følge af farens konflikt for ca. 15 år siden. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold for tilhængere af religionen yarsan (ahl-e haqq) ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt og i den anledning risikerer en straf ved tilbagevenden til Iran, giver heller ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker herved, at straffen for ulovlig udrejse ifølge de foreliggende oplysninger ikke kan antages at være uforholdsmæssig eller urimelig. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/205/CHA
