Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af sine brødre, sin kærestes far eller af myndighederne, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i en alder af ca. 18 år accepterede, at han var homoseksuel, og han indledte på samme tidspunkt sit første romantiske og seksuelle forhold til en anden mand. I starten af [sommeren] 2015 mødte ansøgeren [A]. Efter at ansøgeren og [A] havde været sammen som venner et par gange, opdagede [A], at ansøgeren så en pornografisk film med homoseksuelt indhold på sin mobiltelefon. Det viste sig, at [A] også var homoseksuel, og de indledte et romantisk og seksuelt forhold. To-tre måneder senere modtog ansøgeren et opkald fra sin og [As] fælles ven [B]. [B] fortalte ansøgeren, at [As] far, der var mullah, havde opdaget forholdet og meldt ansøgeren til efterretningstjenesten. Ansøgeren modtog efterfølgende et opkald fra et ukendt nummer, og en for ham ukendt stemme fortalte ham, at han talte med efterretningstjenesten, og at han var mistænkt for at have været i et slagsmål med [A]. Ansøgeren tog herefter ophold hos en ven, [C], og her modtog han endnu et opkald fra efterretningstjenesten, der truede ham. Mens ansøgeren opholdt sig i skjul, ransagede efterretningstjenesten hans families bopæl, og [i efteråret] 2015 udrejste ansøgeren til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel, og at han har praktiseret sin homoseksualitet i Iran og fortsat gør det i Danmark. Derimod kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hans homoseksuelle adfærd skulle være anmeldt til efterretningstjenesten, og at efterretningstjenesten efterstræber ham, til grund. Hvad angår spørgsmålet, om ansøgeren er homoseksuel og praktiserer sin homoseksualitet, har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring støttes af ansøgerens omfattende billeddokumentationsmateriale, ansøgerens beskrivelse af sin homoseksualitet og nævnets indtryk af ansøgerens person. Angående spørgsmålet om troværdigheden af ansøgerens forklaring om begivenhedsforløbet i Iran har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring både til Udlændingestyrelsen og for nævnet er præget af talrige divergenser, herunder om tidsangivelser, antal seksuelle forhold, rækkefølgen af begivenhederne, [As] fars og personerne fra efterretningstjenestens udtalelser i telefonen og til ansøgerens familiemedlemmer og ansøgerens efterfølgende telefonkontakt med [A]. Ansøgerens forklaring efterlader det indtryk, at han er skødesløs med hensyn til betydningen af at forklare sandfærdigt og præcist, og at han ikke nærer reel frygt for nogen i Iran. Hertil kommer, at det forekommer ulogisk, at [As] far skulle have anmeldt et homoseksuelt forhold mellem sin egen søn og ansøgeren til myndighederne, idet han herved ville udsætte sin egen søn for samme straf, som han ville udsætte ansøgeren for. Ansøgeren har da også oplyst, at han under sit ophold i Tyrkiet har talt med [A] i telefonen, og at denne ikke har oplyst at have været udsat for forfølgelse eller overgreb. Nævnet finder, at det ligeledes er ulogisk, at efterretningstjenesten skulle ringe og advare ansøgeren, hvis formålet var at strafforfølge ansøgeren for homoseksuel adfærd. Ansøgerens beskrivelse af sin og sine seksualpartnere i Irans adfærd og ansøgerens venners viden om ansøgerens homoseksualitet vidner om, at det er muligt at leve som homoseksuel i Iran. Ansøgeren har ikke ved sin forklaring sandsynliggjort, at han skulle være profileret i forhold til myndighederne eller have et udestående med myndighederne eller andre, herunder sin egen familie. Under disse omstændigheder finder flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/200/snd
