Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig shia muslim fra […], Iran. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke selv været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og udsat for fysiske overgreb, idet han ikke har overholdt sin pålagte meldepligt hos myndighederne og er flygtet fra Iran. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans storebror, [A], deltog i demonstrationer i […] og Teheran mod valgresultatet efter præsidentvalget i 2009. Broren blev i den forbindelse anholdt og tilbageholdt af myndighederne i seks uger. Omkring fem til seks måneder efter hans løsladelse genoptog broren sine politiske aktiviteter og udrejste af landet i 2010/2011. Omkring tre til fire dage efter brorens udrejse i foråret 2011 (slutningen af 1389), blev ansøgeren opsøgt på bopælen af to myndighedspersoner fra efterretningstjenesten. Ansøgeren blev taget med politistationen, idet de troede, at han var ansøgerens bror. Ansøgeren var tilbageholdt fra morgen til aften, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt kort tid efter, at de havde erfaret, at de havde tilbageholdt den forkerte person. Ansøgeren og dennes far blev efterfølgende pålagt meldepligt til myndighederne hver måned på den lokale politistation i […], idet myndighederne mistænkte ansøgeren for at deltage i politiske aktiviteter sammen med sin bror. I 2012 blev ansøgeren bortvist fra sit studie, idet de beskyldte ham for at være politisk aktiv. I de to første år overholdt ansøgeren sin meldepligt, men herefter begyndte ansøgeren ikke at overholde den og fik derfor tilsigelse til at møde op på politistationen for at blive registreret. Den næstsidste gang, hvor han ikke overholdt meldepligten, blev han truet med, at det var sidste gang, hvis han ikke ville have samme behandling som sin bror. Omkring en måned efter denne trussel (efteråret 2014) overholdt ansøgeren med vilje ikke meldepligten, fordi han havde fået nok og var rejst på ferie i det nordlige Iran. Omkring to til tre dage efter, at han skulle havde meldt sig hos myndighederne, blev han om morgen opsøgt af to myndighedspersoner sin bopæl. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra dem, da han blev ført af den ene person ned af trappeopgang med hænderne på ryggen. Ved hovedindgangen skubbede ansøgeren myndighedspersonen, hvorefter ansøgeren løb i 15-20 minutter, indtil han fik rystet myndighedspersonerne af. Ansøgeren tog efterfølgende hjem til sin farbror Hossein, som derefter kontaktede en agent, som arrangerede ansøgerens udrejse af Iran. Ansøgeren tog ophold hos sin farbror i fire dage, hvorefter han udrejst legalt fra Khomeini i Teheran i [efteråret] 2014. Ansøgeren har videre oplyst, at han er konverteret til kristendommen i Danmark og har i den forbindelse fremlagt en udtalelse v/ sognepræst i Hjørring Kirke Knud Erik Nielsen og en bekræftelse [fra foråret] 2016 vedrørende ansøgerens medlemskab i Hjørring Kirke, hvoraf det fremgår, at ansøgeren [i foråret] 2016 er blevet døbt i Hjørring Kirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt angår episoderne i Iran. Flygtningenævnet finder, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at hverken ansøgeren eller forældre kan tidsfæste anholdelsen af ham nærmere. Nævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at de iranske myndigheder skulle lede efter ansøgerens bror på ansøgerens og ansøgerens forældres adresse, når broren i sin asylsag har oplyst, at han boede på en anden adresse. Det forekommer påfaldende, at myndighederne ikke spurgte til ansøgerens identitet, og at han selv måtte oplyse, at han var blevet forvekslet med en anden flere timer senere, efter at han var blevet udsat for tortur. Han har forklaret divergerende om episoden, idet han til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har oplyst, at der kom tre myndighedspersoner, og at han blev ilagt håndjern, mens han ved senere samtaler har forklaret om to personer, og at han ikke blev ilagt håndjern. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren og ansøgerens far efterfølgende blev pålagt meldepligt, idet ansøgeren har forklaret, at han og faren skulle melde sig den 1. i hver måned, mens faren har oplyst forskelligt om mødehyppigheden, og under mødet for nævnet har oplyst, at han skulle melde sig den 20. i hver måned. Det findes bemærkelsesværdigt, at ansøgeren under den anden anholdelse kunne vriste sig fri og undslippe så let. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om episoden, idet han til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har forklaret, at det var den betjent, som han ikke skubbede, samt en soldat som kørte bilen, som løb efter ansøgeren, mens han under senere samtaler alene har forklaret, om to betjente. Det findes endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren forældre ikke nærmere og af sig selv har kunnet forklare om, hvornår de blev bekendt med, at ansøgeren var forsøgt anholdt og flygtet. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har erkendt at have forklaret usandt om udrejsen. Sammenfattende finder nævnet at kunne tilsidesætte forklaringen, som usandsynlig og divergerende. For så vidt angår ansøgerens konversion lægger nævnet vægt på, at ansøgeren gennem flere samtaler har forklaret om sin interesse for kristendommen, at det er dokumenteret, at han har gået i kirke og fulgt kristendomsundervisning igennem halvandet år, at han under mødet for nævnet har demonstreret nogen viden om kristendommen, og hans adfærd og fremtoning under mødet. Som følge heraf finder nævnet ikke at kunne udelukke, at han reelt er konverteret til kristendommen. Idet han har forklaret, at han også efter en tilbagevenden til Iran fortsat vil forkynde kristendommen, finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse som følge af sin tro, hvorfor han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/199/lrn
