Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været medlem af foreningen Yarsan Democratic Organization og fungeret som folkets repræsentant i Sarepole Zahab. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af, at han har kritiseret islam i Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af unavngivne personer, fordi han via sociale medier har diskuteret sine holdninger vedrørende menneskerettigheder og religion m.m. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i kraft af sin titel som Sayed, der betyder hellig mand, fortalte folk i sin by om trosretningen yarsan. I perioden mellem [slutningen af en måned] og [slutningen af den følgende måned] [i vinteren] 2014, under Eid Khavandka, tog ansøgeren rundt og snakkede med andre yarsan-troende. En måned efter Eid’en blev ansøgeren indkaldt til en samtale med mullahen [A]. Samtalen foregik i en venlig tone, og mullahen bad ansøgeren om ikke at være islamkritisk, da dette kunne skabe problemer. På et ukendt tidspunkt i perioden mellem [slutningen af en måned] og [slutningen af den følgende måned] [i foråret] 2015, under en diskussion i klassen på det universitet, hvor ansøgeren studerede, forsvarede han den religiøse leder af yarsan-troen ved at sammenligne elementer fra islam med yarsan, hvorved han kritiserede islam. En medstuderende, der arbejdede for efterretningstjenesten, sagde, at ansøgeren modarbejdede islam og det islamiske regime. Omkring en måned efter diskussionen blev ansøgeren igen indkaldt til en samtale hos mullahen [A]. Mullahen fortalte ansøgeren, at han var gået for vidt, og at sådanne diskussioner var farlige. Mullahen tilgav ham og sagde, at det ville være strafbart næste gang. Under en begravelsesceremoni [i sommeren] 2015 blev det påstået, at den islamiske begravelsesceremoni lignede den yarsanske begravelsesceremoni. Ansøgeren blev provokeret og forklarede gæsterne forskellen på de to ceremonier. På et ukendt tidspunkt efter begravelsesceremonien modtog enten ansøgeren eller hans fader et opkald fra Sepah, der oplyste, at de ønskede at indkalde ansøgeren til en samtale, hvilket han ikke efterkom. [I vinteret] 2015 valgte ansøgeren at udrejse illegalt fra Iran, idet hans mor var meget bekymret for hans ophold i Iran, ligesom han frygtede, at Sepah ville fængsle ham. Under sit ophold i Danmark har ansøgeren under et falskt navn diskuteret sine synspunkter og holdninger om menneskerettigheder og religion mm. på de sociale medier, nærmere bestemt Telegram. Ansøgeren har i den forbindelse skabt uvenner herunder uvenskab med asylansøgere fra sit asylcenter, hvorfor han frygter, at de afviste asylanter vil ham til livs ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren er af nogle iranske muslimer på sit asylcenter blevet truet med kniv, fordi han tilhører yarsan-trosretningen, og fordi han fortalte folk på asylcentret om sin tro. Flygtningenævnet kan lægge den del af ansøgeren forklaring til grund, der relaterer sig til, at han er yaresani. Flygtningenævnet kan ikke afvise den del af ansøgerens forklaring, der relaterer sig til, at hans diskussioner på universitetet har givet ham problemer, der medførte, at han ikke kunne bringe sit studie til afslutning. Nævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder, at forklaringen er konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved denne vurdering især lagt vægt på, at ansøgeren efter, at han har forladt sit studiested, har taget andet arbejde, som han bibeholdt i en periode, uden at dette har givet ham problemer i form af konkrete trusler. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at [A] havde beviser imod ham i form af en optagelse af diskussionen på universitet. Under senere samtaler har han oplyst, at der ikke forelå optagelser. Ligeledes har han under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at underviseren deltog i diskussionen. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at underviseren ikke deltog i diskussionen. Under nævnets behandling har han forklaret, at underviseren deltog i diskussionen. Ansøgeren har endvidere under nævnets behandling forklaret udbyggende, at nogle medstuderende efter sådanne diskussioner forsvandt. Nævnet finder ikke, at disse divergenser kan forklares med ansøgerens psykiske tilstand. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren forud for nævnets behandling har forklaret upræcist om, hvem han frygter eller hvilke myndigheder, han frygter. Endvidere har han under nævnets behandling, forklaret udbyggende om mullah [A’s] indflydelse. Nævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgerens aktiviteter på det sociale medie, Telegram, ikke kan føre til, at ansøgeren i forhold til iranske myndigheder kan anses for profileret, idet ansøgeren har optrådt under dæknavn. Nævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/187/SOL
