Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra […], Iran. Ansøgeren har siden sommeren 2013, udført aktiviteter fra KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, da han har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans interesse for KDPI opstod i staren af 2013, som følge af, at flere i hans familie, havde mistet livet i kampen for partiet. I sommeren 2013 besøgte ansøgeren sin farbror i Irak. Farbroren var aktiv for KDPI i landsbyen. Under besøget i Irak mødte ansøgeren tre peshmergaer fra KDPI, som spurgte ham, om han ville hjælpe med at bringe to pakker til Iran. Ansøgeren indvilgede heri. Dagen efter bragte ansøgeren pakkerne til Iran, hvor han afleverede den ene pakke i [en by i det vestlige Iran] og den anden pakke i [en anden by i samme område]. Ansøgeren var ikke bekendt med pakkernes indhold. I perioden fra 2013 til 2015 fragtede ansøgeren pakker fra Irak til Iran ti gange. Det foregik på den samme måde hver gang. I efteråret 2015, to dage efter han senest havde transporteret pakker, opsøgte repræsentanter fra den iranske efterretningstjeneste ansøgerens bopæl i hans landsby. På daværende tidspunkt opholdt ansøgeren sig i [en tredje by] i det vestlige Iran. Ansøgerens ven ringede til ham og fortalte om efterretningstjenestens besøg på ansøgerens bopæl, og at repræsentanterne fra efterretningstjenesten havde sagt til ansøgerens far, at ansøgeren skulle melde sig til myndighederne, når han kom tilbage. Herefter skjulte ansøgeren sig hos sin faster og onkel i landsbyen, […], indtil [primo] oktober 2015, hvor han forlod Iran. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han er yarsan af trosretning. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han frygter de generelle forhold for yarsan-folket i Iran. Han har aldrig personligt oplevet konflikter med hverken myndigheder eller privatpersoner på grund af sin trosretning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen idet væsentligste fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om sit kendskab til indholdet af de pakker, han angiveligt skulle have transporteret fra Irak til Iran for KDPI. Ved oplysnings- og motivsamtalen den […] 2016 har ansøgeren forklaret, at han transporterede partimateriale, og at der var løbesedler indeholdende oplysninger om, hvem der var blevet tilbageholdt og henrettet af regimet, og cd’er, som han ikke kendte det præcise indhold af. Ved asylsamtalen den […] 2016 har ansøgeren imidlertid forklaret, at han ikke vidste, hvad materialet bestod af. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvem der rettede henvendelse til ansøgerens ven [A], idet han til oplysnings- og motivsamtalen først oplyste, at det var en person [B] og dernæst, at det var efterretningstjenesten. Derudover har ansøgeren som anført af Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om, hvornår han blev anmeldt. Desuden har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor mange gange efterretningstjenesten opsøgte ansøgerens bopæl både før og efter, at han udrejste. Et flertal af nævnets medlemmer bemærker, at ansøgeren, der er kurder og Yarsan af trosretning, under sin opvækst boede 10 år i flygtningelejren al-Tash, og er ud af en politisk aktiv familie. Det kan således lægges til grund, at ansøgerens farbror, kusine og kusinens mand har været medlemmer af og aktive for KDPI i Irak, idet kusinen og ægtefællen begge var peshmergaer. Disse har på grund af deres aktiviteter alle fået asyl i Danmark. Flertallet lægger videre på baggrund af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgerens far efter sin tilbagevenden til Iran blev idømt 7 års fængsel, fordi han blev beskyldt for at have været medlem af KDPI. Ansøgerens forklaring herom støttes af farbrorens, […], forklaring til Udlændingestyrelsen. Faren blev efter 3½ års afsoning løsladt. Ansøgeren er nu medlem af KDPI og deltager i partiets fejringer af mærkedage mv., hvilket han deler på sin åbne Facebookprofil i eget navn. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i nærliggende risiko for at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime og herefter vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2017/180/MAD
