Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan (Ahl-e Haqq) af trosretning fra […] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af Iran, fordi han beskyldes for at have udført politiske aktiviteter, og fordi han er yarsan (Ahl-e Haqq) af trosretning. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i Iran jævnligt blev opsøgt af de iranske myndigheder, fordi han og hans familie var nomader. Endvidere anklagede myndighederne familien for at hjælpe og samarbejde med politiske oprørsgrupper. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Iran, fordi landet ikke længere havde nogen værdi for ham. Han har på grund af sin religion ikke kunne få lov til at videreuddanne sig, og han har derfor ingen mulighed for at kunne gøre fremskridt i Iran. Efter ansøgeren udrejste af Iran, opsøgte myndighederne hans bopæl, fordi de mistænker ham for at være politisk aktiv, ligesom hans far og bror er. Ansøgerens bror er blevet tilbageholdt af myndighederne og har i den forbindelse angivet ansøgeren til myndighederne. Siden broren blev anholdt, har myndighederne hver anden uge opsøgt ansøgerens søsters bopæl. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens oprindelige forklaring om sit asylmotiv til grund, hvorefter han udrejste på grund af de generelle forhold for yarsan-tilhængere, og at han ved en tilbagevenden frygter at blive straffet, fordi han er udrejst illegalt. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt han har haft en konflikt med de iranske myndigheder. Til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke har haft problemer med de iranske myndigheder, udover at han er udrejst illegalt. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at de iranske myndigheder anklagede ansøgeren og hans familie for at samarbejde med politiske oprørsgrupper, og at myndighederne ville have ansøgeren til at samarbejde med dem, idet ansøgeren skulle angive mistænkelige personer i området, hvilket ansøgeren afviste. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han er blevet opsøgt af de iranske myndigheder, mens han boede i Iran. Til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke på noget tidspunkt, mens han boede i Iran, er blevet opsøgt af de iranske myndigheder, mens han til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at han plejede at blive opsøgt af de iranske myndigheder, og at det skete ca. hver anden uge helt frem til ansøgerens udrejse fra Iran. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin families politiske aktiviteter. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at både hans far og hans bror har været politisk aktive. Da ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 blev spurgt til sine familiemedlemmers politiske aktiviteter, har ansøgeren alene forklaret om sin fars politiske aktiviteter. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har omtalt de nævnte forhold vedrørende de iranske myndigheder og sin families politiske aktiviteter i asylansøgningsskemaet. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hans søster er blevet opsøgt af myndighederne. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at de iranske myndigheder opsøgte hans søster ca. 3 måneder efter ansøgerens udrejse. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at søsteren blev opsøgt ca. 3 måneder før samtalen, dvs. i sommeren 2016. Til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at søsteren ikke er blevet opsøgt, hvilken forklaring ansøgeren har fragået under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret om, at hans søsters hus er brændt ned i [foråret] 2016, hvilket ansøgeren ellers havde anledning til at forklare om til asylsamtalen [i efteråret] 2016, særligt henset til at hans bror forinden var blevet arresteret, og at det fremstod uvist, om huset var brændt ned på grund af en ulykke eller som følge af en bevidst handling. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold for tilhængere af religionen ahl-e haqq (yarsan) ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt og i den anledning risikerer en straf ved tilbagevenden til Iran, giver heller ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker herved, at straffen for ulovlig udrejse ifølge de foreliggende oplysninger ikke kan antages at være uforholdsmæssig eller urimelig. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/170/ceb
