Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsani fra Iran. Den mandlige ansøger har oplyst, at han har udført politiske aktiviteter for ”Yarsan Democratic Organisation” (YDO) i omkring halvanden måned. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for fysiske overgreb eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har udført politiske aktiviteter for YDO. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet og udsat for fysiske overgreb af de iranske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for fysiske overgreb af de iranske myndigheder, fordi hendes ægtefælle har en konflikt med myndighederne. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst blandt andet, at han i slutningen af februar 2013 fik at vide af sin svoger, […], at YDO ville komme til Sulaimaniya i Irak. Zaman havde fået dette at vide af […], som var medlem af komiteen for YDO i Finland. Den mandlige ansøger rejste herefter illegalt til Irak for at mødes med YDO. Han var i Irak fra den […] marts 2013 til den […] marts 2013. Her deltog han i tre møder med YDO, ligesom han indvilligede i at tage politisk materiale med tilbage fra Irak, som han skulle uddele. Materialet bestod af løbesedler og CD’er. Den mandlige ansøger uddelte første gang politisk materiale for YDO i Iran omkring den […] april 2013. Anden gang var omkring 15 til 20 dage efter første uddeling. Den tredje og sidste gang var i maj 2013, og det var omkring 10 til 12 dage efter anden uddeling. I starten af 2014 mødte den mandlige ansøger Saeed og Mehrdad i [mindre by], som han før havde uddelt materiale fra YDO til. Saeed og Mehrdad fortalte den mandlige ansøger, at to personer, som også havde været hos YDO i Irak, og som også havde uddelt materiale for YDO, var blevet anholdt. Den mandlige ansøger opholdt sig derefter på sin bopæl i Iran og oplevede ikke yderligere frem til sin udrejse. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at den mandlige ansøger en ukendt dag om morgenen fortalte hende, at de skulle udrejse af Iran. Den mandlige ansøger ville ikke sige andet, end at han frygtede, at deres liv var i fare. Ansøgerne udrejste samme dag illegalt af Iran ved at krydse grænsen til Tyrkiet til fods. Flygtningenævnet finder, at væsentlige dele af [den mandlige ansøgers] forklaring om sine politiske aktiviteter for ”Yarsan Democratic Organization” (YDO) i Iran ikke kan lægges til grund. [Den mandlige ansøger] har således forklaret uoverensstemmende om en række forhold vedrørende denne politiske aktivitet. I asylansøgningsskemaet er der intet anført om hans politiske aktivitet, og i de senere samtaler med Udlændingestyrelsen er [den mandlige ansøger] fremkommet med skiftende forklaringer om blandt andet, hvornår han stoppede med at uddele materiale for YDO. I oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2015 oplyste [den mandlige ansøger] således, at han fortsatte med at uddele materiale for YDO, efter at han havde hørt, at nogle af hans trosfæller var blevet anholdt i 2014 i forbindelse med, at de havde udført politisk aktivitet for YDO, og at han ophørte med sine egne aktiviteter kort tid derefter, mens han under asylsamtalen [i] oktober 2016 oplyste, at han kun har uddelt politisk materiale for YDO 3 gange og senest i 2013. [Den mandlige ansøger] har ligeledes under samtalerne med Udlændingestyrelsen skiftet forklaring vedrørende antallet af personer, som var blevet anholdt, og som gav anledning til, at han selv ophørte med sine aktiviteter, ligesom han har forklaret upræcist og undvigende om, hvordan han blev bekendt med YDO’s møde i Irak, som han angiveligt deltog i, og som var hans indgang til at påbegynde sine politiske aktiviteter for organisationen. [Den mandlige ansøger] har om dette møde således oprindeligt forklaret, at han fik at vide telefonisk af en person ved navn [navngiven person], at YDO ville komme til Sulaimaniya i Irak, mens han senere har forklaret, at han ikke havde kontakt med [denne person], før han mødte ham i Irak, og at det var en anden person ved navn [svogeren], der havde fortalt ham om YDO’s møde i Irak. Allerede på denne baggrund finder Flygtningenævnet, at [den mandlige ansøgers] forklaring om sine politiske aktiviteter for YDO i Iran ikke er troværdig, og at i hvert fald væsentlige dele af forklaringen således ikke kan lægges til grund. Hertil kommer, at selvom forklaringerne om hans politiske aktiviteter kunne lægges til grund, så er der ikke grundlag for at antage, at han på baggrund af sin konkrete deltagelse i disse aktiviteter vil være i risiko for nogen form for forfølgelse fra de iranske myndigheders side ved en tilbagevenden til Iran. [Den mandlige ansøger] har således forklaret, at han ikke siden 2013 har deltaget i politiske aktiviteter for organisationen, og at myndighederne ikke var bekendt med hans deltagelse heri, ligesom hans meget begrænsede deltagelse i øvrigt alene var kendt af meget få personer. Endelig har [den mandlige ansøger] flere gange under forskellige samtaler med Udlændingestyrelsen afgivet detaljeret forklaring om, at han problemfrit og uden nogen kontakt fra myndighederne har kunnet opholde sig på sin bopæl helt frem til sin udrejse i oktober 2015, og at hans frygt for myndighederne alene beror på en formodning om, at de iranske myndigheder kunne blive gjort bekendt med hans tidligere aktiviteter. [Den mandlige ansøger] har for Flygtningenævnet forklaret helt uoverensstemmende herom, idet han for nævnet har forklaret, at han ikke opholdt sig på sin bopæl i perioden, og at hans bopæl blev opsøgt flere gange af de iranske myndigheder. Henset til at denne forklaring er helt ny og afviger fra, hvad han ved flere forskellige lejligheder har forklaret over for Udlændingestyrelsen, kan hans forklaring herom ikke lægges til grund. Da det således ikke kan lægges til grund, at de iranske myndigheder har kendskab til [den mandlige ansøgers] begrænsede politiske aktiviteter, giver [den mandlige ansøgers] forklaring herom – havde den kunne lægges til grund – således også derfor ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Da [den kvindelige ansøgers] asylmotiv alene er begrundet i ægtefællen [den mandlige ansøgers] angivelige konflikt med myndighederne i Iran, og da Flygtningenævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at der består nogen sådan individuel konflikt, vil heller ikke hun kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det tiltrædes endvidere, at heller ikke den omstændighed, at ansøgerne er udrejst illegalt, kan danne grundlag for asyl, idet nævnet herved har lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger (Udenrigsministeriets notat af 11. februar 2011, j.nr. 17.DAN.1-15 og punkt 5 i ”British Home Office Country Information and Guidance Iran: Illegal Exit” fra juli 2016) om den sanktion, som en sådan lovovertrædelse i Iran vil kunne medføre. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at heller ikke de generelle vanskelige forhold for yarsani i Iran kan begrunde, at ansøgerne har krav på asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/163/NKE
