Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsaner af trosretning fra […] og […], Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i pro-regimedemonstrationer under tvang tre-fire gange om året fra 2002 til 2015. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til frygten for henrettelse af repræsentanter for de iranske myndigheder, idet han under pres har underskrevet et udsendelsesdokument til at kæmpe i Syrien, som ansøgeren senere har fortrudt, og at han derfor er udrejst af Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blevet hvervet til Basij i 2002 for at få madkuponer. Ansøgerens rang var menig soldat, og han modtog kamptræning. Ansøgeren havde til opgave at deltage i pro-regimedemonstrationer tre-fire gange om året. Ansøgeren har oplyst, at han under fødslen af sin søn, Ehsan, i [vinteren] 2014 blev fængslet i et døgn. For at blive løsladt, skulle ansøgeren underskrive et dokument, hvori han bekræftede, at han velvilligt ville udføre opgaver for Basij fremover. Ansøgeren har sluttelig oplyst, at han den [i efteråret] 2015 modtog et opkald fra en ukendt mand, der bad ansøgeren om at møde hos Basij i [et sted i Kermanshah-provinsen], hvilket ansøgeren herefter gjorde. Da ansøgeren mødte op, blev han kørt til et ukendt sted i Kermanshah, sammen med to af sine overordnede og en værnepligtig. Her mødte ansøgeren to-tre ukendte mænd, som mindede ham om, at han tidligere havde underskrevet et dokument, hvori han indvilgede i at løse opgaver for Basij. Mændene oplyste ansøgeren om, at han 15 dage senere skulle sendes til Syrien for at kæmpe i to år. Ansøgeren underskrev et udsendelsesdokument, hvorefter han blev kørt til [et sted i Kermanshah-provinsen]. Ansøgeren tog derefter hjem til sin bopæl, og han udrejste seks dage senere af Iran sammen med sin familie. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge dele af ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Flertallet anser det således for sandsynliggjort, at den mandlige ansøger, der ikke har aftjent værnepligt, ved at underskrive et dokument hos Basij i [efteråret] 2015 har indvilliget i at deltage i den væbnede konflikt i Syrien 15 dage efter underskriften. Ansøgeren har herefter af hensyn til familiens situation fortrudt sin accept og er udrejst af Iran som følge heraf. Flertallet finder, at den mandlige ansøgers udeblivelse fra tjeneste i denne situation ikke adskiller sig fra den almindelige udeblivelse fra værnepligt i Iran. Da straffen for udeblivelse fra værnepligt efter det foreliggende baggrundsmateriale ikke fremstår uproportional, har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Et mindretal kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund, idet mindretallet ikke finder, at det er sandsynliggjort, at den mandlige ansøger har accepteret at blive sendt til Syrien for at deltage i den væbnede konflikt. Der henvises til, at forklaringerne herom må anses for at være konstruerede til lejligheden. Der lægges især vægt på, at det findes usandsynligt, at den mandlige ansøger er blevet tvunget til at underskrive et dokument sin om deltagelse i konflikten i Syrien under de oplyste omstændigheder. Mindretallet finder på denne baggrund ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de vil være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/161/MGO
