Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra en landsby ved [A] i [B] provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han på grund af et forhold til en shiamuslimsk kvinde, [C] frygter at blive udsat for overgreb eller forfølgelse fra [Cs] far eller det iranske politi. Ansøgeren har herom oplyst, at han mange gange er mødtes med [C] forskellige steder. [Cs] far, der er basij, har flere gange nægtet at lade ham indgå ægteskab med [C]. På foranledning af [Cs] far blev ansøgeren anholdt i en park, hvor han var sammen med [C]. Efter to-tre timers tilbageholdelse, hvor han blev slået, klippet skaldet og anmodet om at lade [C] være, blev han løsladt. Da [C] var blevet gravid, og de ikke kunne få hinanden, flygtede de på et senere tidspunkt sammen til [D]. Nogle dage senere oplyste ansøgerens mor, at hans far var blevet tilbageholdt og ikke ville blive løsladt, før [C] kom tilbage. [C] rejste derfor tilbage uden ansøgeren, og hans far blev løsladt. Senere fortalte [C], at hendes far havde lagt sag an mod ansøgeren for kidnapning. Ansøgerens svigerinde oplyste telefonisk, at [C] var blevet slået af sin familie og derfor var på hospitalet. Svigerinden tilføjede, at myndighederne ledte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste derefter [i efteråret] 2015 illegalt til Tyrkiet. I [et europæisk land] mødte ansøgeren derefter en fætter, som han indrejste i Danmark sammen med. I [sommeren] 2016 fortalte ansøgerens mor, at [Cs] far havde sendt tre personer til bopælen for at lede efter ansøgeren. Ansøgeren har oplyst, at han tillige frygter sin familie og det iranske styre, idet han er konverteret til kristendommen, hvilket han dog ikke vil påberåbe sig som asylmotiv. Ansøgeren fik interesse for kristendommen for godt fire år siden, hvor han i Iran så en film. Han har siden følt sig som kristen. Han blev dog først døbt [i foråret] 2016 i Danmark. Til dåben blev der taget billeder og disse blev lagt på Facebook af en for ansøgeren ukendt person. Senere ringede ansøgeren til en ven i Iran, som fortalte ham, at han via Facebook havde fundet ud af, at ansøgeren var kristen. Ansøgerens mor har endvidere sagt til ansøgeren, at han ikke længere er en del af familien. Hele landsbyen ved, at han er konverteret. I Danmark mødte ansøgeren sin bror [E]. Han kender ikke [Es] asylgrundlag. Han har hørt, at [E] også er blevet kristen. De to brødre har boet sammen i Danmark, men har ikke talt med hinanden om, at de er blevet kristne. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren i nævnet er blevet stillet en del nye spørgsmål samt en række spørgsmål, der er blevet stillet på en lidt anden måde, end de spørgsmål, der er stillet under sagens behandling i Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har i Flygtningenævnet mange gange undladt at svare konkret på spørgsmål og har adskillige gange i stedet gentaget sine svar til Udlændingestyrelsen vedrørende andre spørgsmål. Ansøgeren har blandt andet gentaget en række præcise svar fra Udlændingestyrelsens sag om tidsangivelser, men reelt undladt at svare på nye spørgsmål vedrørende tidsforløb. Ansøgeren har tillige i Flygtningenævnet udtrykkeligt afvist at svare på flere spørgsmål, navnlig om det overgreb som det iranske politi angiveligt har udsat ham for samt til dels om hans forhold til kristendommen. Ansøgeren har dog svaret på visse spørgsmål om kristendommen og har herunder oplyst, at han ikke ved, hvad de ti bud er, samt at han ikke er bekendt med, i hvilket land eller område Jesus levede i. Ansøgerens viden og forståelse for kristendommen er under mødet fremstået som værende meget begrænset, selvom ansøgeren har kunnet svare korrekt på visse spørgsmål om Jesus. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgerens konversion er reel. Nævnet tilsidesætter herefter endvidere forklaringen om, at der på Facebook er fotos af ansøgerens dåb, men bemærker herom, at denne omstændighed endvidere ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl, såfremt denne måtte kunne lægges til grund. Ansøgeren har endvidere svaret usikkert og til dels undvigende om sine brødres forhold og herunder om, at fem brødre og to fætre tilsyneladende helt uafhængigt af hinanden rejste fra Iran til Danmark på omtrent samme tidspunkt. Ansøgerens konkrete forklaring om myndigheders og [Cs] families kendskab til hans forhold til [C] har endvidere fremstået tillært og ikke selvoplevet. Uden at dette isoleret set er afgørende bemærkes tillige, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om, hvorvidt han var mødtes med [C] hos en ven, og der havde sex med hende. Herefter, og i øvrigt efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, kan Flygtningenævnet ikke lægge forklaringen om modsætningsforholdet til [Cs] familie og politiets overgreb til grund. Ansøgerens helt nye forklaring om, at myndighederne flere gange på bopælen har afleveret indkaldelser til ansøgeren om, at han skulle melde sig til at aftjene værnepligt er fremkommet tøvende og tilsidesættes ligeledes. Ansøgeren har i Flygtningenævnet mange gange, herunder efter en pause – de første gange uopfordret – oplyst, at han ikke kan eller vil fortælle, hvad han er blevet udsat for af politiet. Idet ansøgerens forklaring i øvrigt ikke kan lægges til grund, finder Flygtningenævnet herefter ikke grundlag for at udsætte sagen på udfærdigelse af torturundersøgelse. Den omstændighed, at ansøgeren er kurder og muligvis er udrejst illegalt uden forinden at have aftjent værnepligt, kan indebære vanskeligheder for ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran, men efter nævnets opfattelse er der efter baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at antage, at ansøgeren af disse grunde og efter det, der i øvrigt kan lægges til grund skulle være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb af en sådan intensitet og karakter, at han af disse grunde opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/155/snd
