Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan af trosretning fra landsbyen […],[…], Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har været aktiv indenfor yarsan religionen fra [sommeren] 2015 til [efteråret] 2015. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at blive tortureret eller henrettet af den iranske efterretnings-tjeneste, idet han har undervist i yaresan religionen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv hen-vist til, at han fra [sommeren] 2015 til [efteråret] 2015 underviste 6 andre tilhængere af religionen på sin bopæl. Han underviste en til to gange om ugen og otte gange i alt. [En dag i efteråret] 2015 stormede efterretningstjenesten hans bopæl og ransagede den. Ansøgeren opholdt sig på det tids-punkt sammen med sin ægtefælle hos sin svigermor. Efterretningstjenesten konfiskerede religiøst materiale i form af et billede af yaresan-lederen [B], hellige bøger, en tambour og tre cd’er. Ansø-gerne udrejste 3 dage senere uden at have været tilbage på bopælen. Ansøgeren har senere fundet ud af, at en person ved navn [A] havde anmeldt ham til myndighederne. Efter ansøgerens udrejse har efterretningstjenesten på månedsbasis opsøgt ansøgerens bopæl og spurgt efter ham. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring om deres religion yaresan til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger har undervist seks personer fra landsbyen i religionen otte gange indenfor en måned. Alle familier i landsbyen, der består af cirka 80 familier, bortset fra en enkelt, tilhører religionen yaresan. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder navnlig ACCORD – Austrian Centre for Country of Origin and Asylum Research and Documentation: Iran: Freedom of Religion; Treatment of Religious and Ethnic Minorities COI Compilation, September 2015, US Department of State: 2015 Report on International Religious Freedom – Iran, 10. august 2016, og Udlændingestyrelsens notat Iran: The Yaresan, 6. april 2017, at de iranske myndigheder i et vist omfang tolererer udøvelse af religionen yaresan, og Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers aktiviteter ikke kan anses for at have haft et sådant omfang og niveau, at han er i reel risiko for forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger har været klar over, at hans aktiviteter ville komme til de iranske myndigheders kendskab via den efterretningsmand, der boede i byen. Flygtningenævnet tilsidesætter den mandlige ansøgers forklaring om, at efterretningstjenesten eftersøger ham, og at de jævnligt har spurgt efter ham på hans bopæl. Nævnet bemærker herved, at forklaringen ikke stemmer med de generelle oplysninger om forfølgelsesniveauet og -intensiteten overfor yaresan. Nævnet bemærker endvidere, at efterretningstjenesten som følge af landsbyens størrelse og den derboende efterretningsmand må antages at være klar over, at ansøgerne ikke er vendt tilbage. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne risikerer forfølgelse som følge af den mandlige ansøgers begrænsede religiøse aktiviteter, ligesom nævnet ikke finder, at det forhold, at ansøgerne er yaresan, i sig selv indebærer en sådan risiko. Ansøgerne er således ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og der er heller ikke grundlag for at anse dem for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at det asylmotiv, ansøgerne har påberåbt sig, er en grund, der er omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/152/HHU
