Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunni-muslim født i Romadi, Irak. Hans familie flyttede til […], Iran, da han var et år gammel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet de mistænker ansøgeren for at have hjulpet frihedskæmperne. I [vinteren] 2010, mens ansøgeren og hans fætter, [A], græssede deres får og geder i nærheden af den irakiske grænse, løb nogle af deres dyr over den sikkerhedsgrænse, som Sepah havde sat. De iranske grænsevagter skød efter dyrene, så ansøgeren og [A] løb over grænsen for at få fat i dyrene. [A] blev ramt af skud. Ansøgeren løb hen til [A] og begyndte at bande ad grænsevagterne. Ansøgeren blev herefter anholdt af grænsevagterne og kørt til [en nærliggende by], hvor han blev afhørt. I forbindelse med afhøringerne blev ansøgeren slået. Han blev efter halvanden times afhøring kørt til et fængsel i Kermanshah, hvor han var fængslet i omkring seks måneder frem til [sommeren] 2011. Ansøgeren blev ofte afhørt, idet han blev mistænkt for at samarbejde med de kurdiske partier. Ansøgeren løsladt på betingelse af, at han skulle samarbejde med myndighederne, hvilket ansøgeren dog nægtede. [En dag i efteråret] 2015, hvor ansøgeren passede et jordstykke, hvor han dyrkede majs, blev der om aftenen banket på døren til det lille hus, hvor han overnattede. Udenfor stod fire bevæbnede personer. De fire personer var frihedskæmpere og var blevet beskudt af grænsevagterne. En af de fire personer var blevet såret, og ansøgeren gav dem vand og stof til at forbinde såret. Den sårede fik det værre, og ansøgeren kørte derfor om morgenen til [en nærliggende by] for at købe forbindinger og andet til ham. Da ansøgeren var på vej tilbage til huset, så han, at der holdt tre til fire biler fra Sepah foran huset. Ansøgeren kørte derfor i stedet til sin fætter, [B]. Han blev omkring en time senere ringet op af sin bror, der fortalte, at politiet havde ransaget familiens bopæl i […]. Ansøgeren udrejste tre dage senere af Iran. Ansøgerens far blev efterfølgende tilbageholdt i fire dage, ligesom familiens jord blev konfiskeret. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker herved, at forklaringen i det væsentlige har været sammenhængende og konsistent. De divergenser, der har været, må anses for værende af underordnet betydning, ligesom det ikke kan udelukkes, at der kan være opstået visse mindre divergenser som følge af misforståelser i forbindelse med tolkningen. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren tidligere har været fængslet og afhørt af de iranske myndigheder, og at han aktuelt, som følge af episoden i [efteråret] 2015, hvor han hjalp nogle peshmergaer, må antages at være i de iranske myndigheders søgelys. Nævnet bemærker herved, at Sepah var til stede ved ansøgerens skur på marken, og at Sepah efterfølgende rettede henvendelse på forældrenes bopæl med forespørgsel efter ansøgeren, og at ansøgerens far blev fængslet, da ansøgeren ikke var til stede. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren flygtede i umiddelbar forlængelse af episoden, og at han udrejste kort efter uden at have været hjemme på bopælen. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren risikerer forfølgelse som følge af, at de iranske myndigheder vil anse ham for at være imod styret som følge af hans handlinger. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/151/HHU
