Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Ind-rejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [X], Iran. Ansøgeren har været aktiv for Komola partiet ved at fragte materiale mellem Irak og Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv for Komola. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i slutningen af 2014 blev ansat som assistent for en buschauffør, [A]. Ansøgeren skulle køre med [A] mellem byerne Sulaymaniyah i Irak og [X] i Iran tre gange om ugen. Efter en til halvanden måned, begyndte [A] at fortælle ansøgeren om Komola og opfordrede ham til at udføre politiske aktiviteter for Komola ved at bringe skriftligt materiale mellem Irak og Iran. Ansøgeren indvilgede i dette, da han er kurder og er enig i Komolas politik. Han fragtede materiale fra Sulaymaniyah til [X] i alt syv gange, og den modsatte vej to gange. Når de var i Sulaymaniyah, fik [A] udleveret en konvolut fra Komola, som de tog med tilbage til [X], hvor ansøgeren afleverede den til en mand ved navn [B]. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren telefonisk kontaktet af [B], som oplyste ansøgeren om, at han og [A] skulle have en dreng, [C], med til Sulaymaniyah, da denne skulle tilslutte sig Komola som peshmerga. De tog [C] med til Sulaymaniyah, hvor han blev hentet af Komola. Dagen efter fik de udleveret en konvolut fra Komola, som de skulle tage med tilbage til [X]. Ansøgeren afleverede den til [B], hvorefter han tog hen til busterminalen, hvor han skulle mødes med [A]. Da ansøgeren nærmede sig busterminalen, kunne han se, at der holdt mange politibiler. Ansøgeren ringede til sin ven, som arbejdede i en bod ved busterminalen. Vennen fortalte ham, at [A] var blevet anholdt, og at politiet havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren tog hen til [B], som kørte ham til en landsby uden for [X]. [B] kom tilbage senere samme aften og fortalte ansøgeren, at ansøgerens bopæl var blevet opsøgt, og at ansøgerens far og bror var blevet anholdt. Samme aften kørte [B] ansøgeren til Urumieh, hvorefter ansøgeren udrejste ved at krydse grænsen til Tyrkiet til fods. Efter ansøgerens udrejse har han fået oplyst af sin fætter i Iran, at ansøgerens far blev løsladt efter fire dage, at hans bror blev løsladt efter en måned, og at ansøgerens bopæl har været opsøgt flere gange af politiet. Han har endvidere fået oplyst, at [B]er blevet anholdt. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren har meget begrænset skolegang og derfor mangler færdigheder i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, herunder ansøgerens forklaring om, at han har fragtet politisk materiale for Komola mellem Irak og Iran, samt at han har medvirket til at fragte en ung mand fra Iran til Irak med henblik på, at denne kunne blive peshmerga. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren som følge heraf er kommet i de iranske myndigheders søgelys, samt at hans far og bror har været tilbageholdt af de iranske myndigheder, og at hans forældre har fået rejseforbud. Flygt-ningenævnet lægger samtidig til grund, at de personer, som ansøgeren udførte opgaver for, tillige er blevet tilbageholdt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/149/SLH
