Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren er født sunni-muslim, men ansøgeren oplyser, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har i øvrigt ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet han er konverteret til kristendommen, ligesom han frygter, at de iranske myndigheder er blevet bekendt med hans konversion. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i Teheran mødte [A] i den restaurant, hvor ansøgeren arbejdede. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren introduceret til kristendommen til [A’s] fødselsdagsfest, hvor deltagerne bad en bøn. Herved fandt ansøgeren ud af, at [A] er født kristen. Dagen efter festen mødtes ansøgeren med [A], og de talte sammen om kristendommen, som ansøgeren blev interesseret i at vide mere om. Herefter talte ansøgeren med [A] om kristendommen fem til seks gange. En dag, mens ansøgeren var på arbejde i restauranten, modtog han en gave fra [A]. Ansøgeren åbnede gaven, da han kom hjem. Han havde fået en bibel på farsi. En uge senere var ansøgeren på besøg hos sin familie i Kermanshah, da ansøgerens søster, [B], opdagede biblen i ansøgerens taske. [B] fortalte ansøgerens anden søster, [C], herom. [C] blev meget vred, og ansøgeren oplyste hende om, at han nu troede på kristendommen. Herefter tog ansøgeren tilbage til Teheran. En dag blev ansøgeren pludselig overfaldet af sin svogers fætter, hvorved ansøgeren blev stukket med en kniv. Nogle dage senere ringede [B] og fortalte, at det var ansøgerens svoger, som er mullah, der havde arrangeret overfaldet på ansøgeren. Hun fortalte videre, at svogeren havde planer om, at ansøgeren skulle overfaldes på ny. Herefter udrejste ansøgeren af Iran. Ansøgeren har videre forklaret, at han efter ankomsten til Danmark har mødt mange fra sit nabolag i Iran, og at de alle er bekendt med, at han er blevet kristen. Ansøgeren har på sin Facebook-profil i navnet […] indrykket flere indlæg med kristent materiale. Ansøgeren har fremlagt en ansøgning om tilmeldelse til dåbsundervisning i [kirken C] dateret den […] 2016. Ansøgeren har videre fremlagt et dåbsbevis fra [C] dateret den […] 2016. Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring om forløbet forud for hans udrejse af Iran. Ud over de forhold, der er anført af Udlændingestyrelsen, har Flygtningenævnet herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af det forløb, der ligger til grund for hans asylmotiv, herunder hvornår bønnen til festen hos [A] fandt sted i forhold til måltidet, om tidsforløbet i forbindelse med hans henvendelse til svogeren med ønsket om oversættelse af koranvers i forhold til søsterens fund af biblen i hans taske, og om hvor mange gange han var hjemme hos forældrene før udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han genkendte en af gerningsmændene til overfaldet, mens dette fandt sted, eller om han først senere blev klar over, at der var tale om svogerens fætter. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om forløbet i Iran. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen i Danmark er reel. På ovenstående baggrund forekommer det således konstrueret, at ansøgeren straks efter indrejsen begyndte at gå i kirke og lod sig døbe, ligesom han i [begyndelsen af] 2016 oprettede en profil på Facebook, som hovedsagelig anvendes til at poste kristne budskaber. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin indrejse oplyste, at han hverken kan læse eller skrive, hvorfor han ikke har udfyldt asylskema, hvilket ikke stemmer med hverken hans stilling som manager af restauranten i Teheran eller den beskrivelse, som sognepræst […], [kirken D] i [en by i Danmark], har angivet i erklæringen fremlagt under nævnsmødet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren først forklarede om sit asylmotiv under oplysnings- og motivsamtalen i [foråret] 2016. Det forhold, at ansøgeren er blevet døbt og har deltaget i bibelundervisning, kan efter nævnets vurdering ikke føre til et andet resultat. Nævnet finder således ikke, at hverken dåbsbeviset eller udtalelsen fra sognepræst […] kan tillægges afgørende betydning henset til den sammenhæng, disse dokumenter er fremkommet i. Det er herved indgået i nævnets vurdering, at erklæringen fra sognepræsten er afgivet af en person, der har mødt ansøgeren i kirkelig sammenhæng, hvor han tillige har vurderet troværdigheden af ansøgerens konversion. Sådanne personer vil efter nævnets opfattelse kunne have svært ved at vurdere, hvorvidt der er tale om en reel konversion, eller om der blot er tale om en person, der opfører sig strategisk for at blive meddelt asyl og således opfører sig, som det må forventes af ham i den kirkelige sammenhæng. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans dåb og deltagelse i gudstjenester mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning. Der er herefter ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. Det forhold, at ansøgeren ikke har aftjent sin værnepligt og angivelig er udrejst illegalt af Iran, kan ikke føre til en anden vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da det ikke ses at have betydning for vurderingen af sagen, finder Flygtningenævnet ikke anledning til at udsætte sagen på indhentelse af en lægeerklæring vedrørende ansøgerens skader. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/145/mvln
