Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [en mindre by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han er blevet anmeldt for kidnapning af sin kæreste. Ansøgeren frygter derudover sin kærestes far og to brødre, idet han indledte forholdet uden deres forudgående accept. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han er blevet chikaneret og diskrimineret i Iran på grund af sin religion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han seks måneder før sin udrejse indledte et forhold til sin kusine, [A]. [I slutningen af august eller i starten af september] 2015 anmodede ansøgeren om [A’s] hånd, hvilket [A’s] far afviste, medmindre ansøgeren indvilgede i at konvertere til islam. Få dage efter fortalte [A], at hun skulle tvangsgiftes med sin farbrors søn. Hun truede med at begå selvmord og bad om ansøgerens hjælp. [I efteråret] 2015 forsøgte ansøgeren og [A] at flygte fra Iran sammen. Ved den iranske grænse blev de mødt af politi og grænsevagter. [A] gik bag ansøgeren, og i det kaos, der opstod, blev de adskilt. Ansøgeren kunne ikke finde [A], hvorfor han udrejste alene. Efter udrejsen har ansøgeren fået at vide, at han er anklaget for kidnapning af [A]. Som følge heraf har myndighederne opsøgt ansøgerens forældres bopæl og bragt ansøgerens far til afhøring. Derudover har [A’s] far, [B], og hendes to brødre, [C] og [D], to gange opsøgt og truet ansøgerens familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han er i familie med [A], hvorved bemærkes, at disse divergenser ikke kan forklares alene med tolkeproblemer. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om kontakten mellem hans og [A’s] familie og om, hvorvidt [A’s] mor var konverteret fra yari til islam ved indgåelsen af ægteskabet med [A’s] far. Han har således ved første samtale med Udlændingestyrelsen givet udtryk for, at forbindelsen mellem familierne nærmest var ikke eksisterende, fordi [A’s] mor var konverteret, hvorefter han under de senere samtaler har forklaret, at der var jævnlig kontakt op til flere gange om ugen, og at [A’s] mor ikke var konverteret. Ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår derudover ikke logisk sammenhængende. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommerenden] 2016 har forklaret, at han og [A] fik lejlighed til at være sammen i [A’s] hjem med [A’s] mors indforståelse, hvilket ikke stemmer med ansøgerens forklaring om, at han kunne risikere alvorlige represalier fra [A’s] far og brødre ved at have været sammen med [A]. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sine besøg hos [A], idet han under asylsamtalen [i sommeren] 2016 har oplyst, at [A’s] far og brødre aldrig var til stede under besøgene, mens han under den senere asylsamtale [i efteråret] 2016 har oplyst, at han besøgte [A], også når hendes far var hjemme. Dernæst har ansøgeren under nævnsbehandlingen forklaret, at han ikke ønskede at konvertere til islam, idet han derved skulle forlade sit lokalsamfund og sin egen familie. Henset til, at ansøgerens flugt indebar den samme konsekvens, fremstår ansøgerens asylmotiv på dette punkt påfaldende. Nævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende, idet han først under nævnsbehandlingen har nævnt, at han frygter myndighederne på grund af, at han har haft samleje med [A]. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/141/EMU
