Nævn stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [mindre by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren er tidligere yarsan, men har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A], idet ansøgeren har haft et forhold til [As] søster, [B]. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb eller slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han er konverteret fra yari til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han og [B] var kærester og havde et seksuelt forhold, som begyndte, da ansøgeren var omkring 22 år. De så som regel hinanden et par gange om ugen, men der kunne også gå en måned imellem. Parret fortalte aldrig nogen, hvor de mødtes og holdt deres forhold hemmeligt. De mødtes oftest i en slags kolonihavehus uden for byen, men af og til mødtes de også hjemme ved ansøgeren. Ansøgeren friede til [B], da han var 25 år. Ansøgeren friede til [B] fem-seks gange i alt. Alle gangene blev frieriet afslået, idet ansøgeren på daværende tidspunkt var yarsan. [A] hørte først om forholdet for fire-fem år siden. Ansøgeren ved ikke, hvem der fortalte [A] om parrets forhold. Ansøgeren boede i en lille by, hvorfor det kunne være hvem som helst. [A] arbejdede inden for den iranske efterretningstjeneste, og han har flere gange chikaneret ansøgeren og angivet ham til myndighederne. Omkring år 2011 blev ansøgeren anholdt, fordi han var i besiddelse af 15 religiøse cd’er med indhold vedrørende yari. Ansøgeren formoder, at personen, som han fik materialet fra, har videregivet oplysninger om ansøgerens besiddelse af cd’erne til [A]. Ansøgeren blev som straf herfor idømt 25 dages fængsel samt 85 piskeslag. For fire-fem år siden, omkring år 2012, blev ansøgeren og [B] anholdt på Azadi-pladsen. På stationen skulle de skrive under på, at de ikke havde noget med hinanden at gøre. I år 2013 blev ansøgerens hus ransaget af myndighederne, som fandt fem-seks flasker spiritus, som [A] havde placeret i et hjørne af haven. Under samme ransagning fandt myndighederne en parabol. Ansøgeren blev som straf herfor idømt 25 dages fængsel, 85 piskeslag, fem ekstra piskeslag og en bøde. I [efteråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt af [A] på sin bopæl. [A] og tre andre angreb ansøgeren og slog ham. Ansøgerens mor forsøgte at komme ansøgeren til undsætning. Moren blev følgeligt sparket i ribbenene. Ansøgerens mor gik, som følge af sine kvæstelser, i koma og døde fem dage efter. Frem til sin mors mindehøjtidelighed opholdt ansøgeren sig i andre byer, så [A] og myndighederne ikke kunne opsøge ham. Efter morens død i 2014, valgte ansøgeren og [B] at afbryde kontakten. Ansøgeren har ikke haft kontakt til hende siden. Da ansøgeren udrejste, overdrog han sin ejendom til sin onkel. For cirka en måned siden blev onklen og onklens hustru arresteret af efterretningstjenesten, idet de ikke ville oplyse, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han begyndte at gå i kirke cirka to uger efter ankomsten til Danmark, og at han har gået i kirke hver søndag siden. Ansøgeren har gået til kristendomsundervisning to-tre gange om ugen. Ansøgeren kan ikke læse i biblen, da han er svagtseende, men han nyder at lytte til præsten i kirken. Ansøgeren kan bedst lide de historier, hvor Jesus hjælper og helbreder folk. Ansøgeren var allerede i Iran interesseret i kristendommen. Dette skyldes, at ansøgerens far, som var yarsan, havde talt positivt om kristendommen. Ansøgeren sætter pris på næstekærlighed og oprigtigheden i kristendommen. Ansøgeren har fået udtalelser fra præster i [navngiven kirke] og [navngiven kirke]. Af udtalelserne fremgår det, at ansøgeren er stabil i sit fremmøde i kirken og er meget engageret i den kristne tro og de arrangementer, som skal arrangeres og afholdes i kirkerne. Den [nærmere angiven dato i begyndelsen af 2016] blev ansøgeren døbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring på væsentlige punkter ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har udbygget sit asylmotiv, idet han i asylansøgningsskemaet af [nærmere angivet dato i efteråret 2015] alene har oplyst, at han udrejste på grund af sin religion (ahl-e haqq), og fordi han blev arresteret som følge af, at han var i besiddelse af kurdiske og farsi CD’er. Til oplysnings- og motivsamtalen den [nærmere angiven dato i foråret 2016] har ansøgeren yderligere henvist til, at han blev anholdt i Teheran i 1992, at han blev fængslet i 2012 på grund af en parabolantenne, og at han og hans mor i 2014 blev overfaldet i deres hjem. Til asylsamtalen den [nærmere angiven dato i efteråret 2016] har ansøgeren forklaret, at anholdelsen i Teheran fandt sted for ca. 4-5 år siden og yderligere henvist til, at han blev fængslet for ca. 4-5 år siden, fordi [A] havde anbragt spiritus i ansøgerens hjem. Ansøgeren omtalte ikke, at han havde været fængslet på grund af en parabolantenne. Til gensamtalen den [nærmere angivet dato i efteråret 2016] har ansøgeren forklaret, at parabolantennen blev opdaget, da myndighederne ransagede hans hjem og fandt den anbragte spiritus. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet yderligere henvist til, at [A] fortsat spørger efter ham, og at [A] har gjort det flere gange. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at [A] først efter 15-20 år fandt ud af, at ansøgeren havde et forhold til søsteren [B], særligt henset til at ansøgeren har forklaret, at alle i lokalområdet vidste, at de var sammen. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke tidsmæssigt har kunnet angive, hvornår han har friet til [B]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser og udbygninger ikke kan forklares med tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser og udbygninger ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. I relation til den af ansøgeren påberåbte konversion finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Ved vurderingen af, om ansøgerens konversion er reel, har Flygtningenævnet særligt lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konversionen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Endvidere har ansøgeren kun et yderst begrænset kendskab til kristendommen, særligt set i lyset af at han regelmæssigt har gået i kirke siden [efteråret] 2015, har gennemført dåbsundervisning, og at han den [nærmere angiven dato i begyndelsen af 2016] lod sig døbe i den kristne tro. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke oplyste om konversionen til oplysnings- og motivsamtalen den [nærmere angiven dato i foråret 2016], men at ansøgeren i stedet oplyste, at hans familie altid har været tilhængere af religionen ahl-e haqq (yarsan), og at han derfor altid har haft denne religion, samt at ansøgeren frygtede, at myndighederne ville henrette ham, fordi han var yarsan. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han oplyste om sin konversion til oplysnings- og motivsamtalen, særligt henset til indholdet af referatet fra oplysnings- og motivsamtalen, og at ansøgeren til asylsamtalen den [nærmere angivet dato i efteråret 2016] har forklaret, hvorfor han ikke fortalte om sin konversion til oplysnings- og motivsamtalen. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel. De fremlagte udtalelser eller det forhold, at ansøgeren er blevet døbt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold for tilhængere af religionen ahl-e haqq (yarsan) ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/140/MJM
