Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni- muslim fra Rabat, Iran. Ansøgeren har været medlem af ungdomsforeningen i KDP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far har været medlem af KDP i både Iran og i Irak, hvor ansøgeren og hans familie flyttede til, da han var ni til ti år gammel. Ansøgeren har ikke været tilbage i Iran siden. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at hans farbror blev slået ihjel af de iranske myndigheder i Iran på grund af sine politiske aktiviteter for partiet. De iranske myndigheder har været på familiens bopæl i Iran en gang. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren og dennes brødre på centrale punkter har forklaret divergerende. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har forklaret undvigende på centrale spørgsmål. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren og dennes brødre har forklaret divergerende om deres fars og families politiske aktiviteter. Ansøgeren har til samtalen i [efteråret] 2016 forklaret, at han ikke har kendskab til, at hans far på noget tidspunkt har været i kamp som peshmerga. Ligeledes har ansøgerens storebror, [ansøgeren A], forklaret, at hans far aldrig har været sendt til Iran for at kæmpe. Heroverfor har ansøgerens lillebror, [ansøgeren B], i sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans far var peshmerga-kriger og hvert år har været tilbage i Iran for at kæmpe. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens lillebror, [ansøgeren B], for nævnet har fragået denne forklaring og oplyst, at det alene var hans formodning, særligt henset til at [ansøgeren B] blev foreholdt sine brødres forklaring af Udlændingestyrelsen og fastholdt sin egen forklaring. Ansøgeren har endvidere forklaret, at de iranske myndigheder ikke har opsøgt familien, mens de har opholdt sig i Irak, hvilket ansøgerens storebror, [ansøgeren A], ligeledes har forklaret. Heroverfor har ansøgerens lillebror, [ansøgeren B], forklaret, at de iranske myndigheder ved flere lejligheder har været på deres bopæl i Irak. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens lillebror, [ansøgeren B], for nævnet har fragået denne forklaring, henset til at [ansøgeren B] blev foreholdt sine brødres forklaring af Udlændingestyrelsen og fastholdt sin egen forklaring med bemærkning om, at de selv var til stede ved en af lejlighederne. Ansøgeren og dennes brødre har endvidere forklaret divergerende om, hvornår deres farbror [D] blev henrettet. Ansøgerens lillebror, [ansøgeren B], har til oplysnings- og motivsamtalen i [foråret] 2016 forklaret, at deres farbror blev hængt, da de havde boet i Irak i to dage, mens han til samtalen i [efteråret] 2016 har forklaret, at farbroren blev slået ihjel to dage inden, familien flygtede til Irak, og at familien flygtede, fordi farbroren blev slået ihjel. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2016 forklaret, at familien flygtede kort efter, at farbroren blev henrettet, mens han til samtalen i [efteråret] 2016 har forklaret, at farbroren blev henrettet ca. fem dage efter, at familien var flygtet til Irak. Ansøgerens storebror, [ansøgeren A], har til oplysnings- og motivsamtalen i [efteråret] 2016 forklaret, at farbroren blev henrettet fem dage efter, at familien flygtede til Irak. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens storebror, [ansøgeren A], har forklaret divergerende om familiens flugt fra Iran til Irak. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgerens storebror forklaret, at han og familien udrejste ca. en måned efter deres far var taget afsted, men at han ikke var sikker på tidspunktet. Han rejste sammen med sin mor, stedmor, sine hel- og halvsøskende samt sin farmor, og at hans farmor tog ansøgeren og de øvrige familiemedlemmer med til den irakiske grænse, hvor faren ventede. Derefter vendte farmoren tilbage til Iran. Under nævnsmødet har ansøgerens storebror forklaret, at han og familien tog afsted efter maksimalt seks måneder, og at de blev hentet af farens venner. De blev kørt hjem til nogle slægtninge, der boede på den anden side af grænsen i Irak, hvor faren og dennes brødre hentede dem. Farens venner forlod dem, og han ved ikke, hvor de efterfølgende tog hen. Foreholdt sin tidligere forklaring om farmorens deltagelse har ansøgerens storebror forklaret, at farmoren også var med, idet hun kørte i en bil bagved. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens storebrors forklaring om familiens flugt fra Iran til Irak ikke stemmer overens med den forklaring, som ansøgerens farbror, [C], har givet under sin asylsagsbehandling. Da der er sammenfald og en nær sammenhæng mellem ansøgerens asylmotiv og ansøgerens onkels asylmotiv, har Flygtningenævnet ligeledes inddraget det forhold, at Flygtningenævnet ved afgørelse i [sommeren] 2016 har meddelt ansøgerens onkel afslag på asyl. Nævnet kunne ikke lægge ansøgerens onkels forklaring om sit asylmotiv, herunder om sine politiske aktiviteter, til grund, blandt andet fordi ansøgerens onkel havde forklaret udbyggende, og fordi onklens ægtefælle og børn rejste tilbage til Iran, da onklen flygtede fra Irak, hvilket nævnet fandt usandsynligt, hvis onklen reelt frygtede overgreb fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har i denne sag herved også bemærket, at ansøgerens onkel under sin asylsagsbehandling har forklaret divergerende om anholdelsen og henrettelsen af sin bror, [D], der er ansøgerens onkel, da denne begivenhed angiveligt var baggrunden for familiernes flugt fra Iran. Ansøgerens onkel har således forklaret divergerende om, hvornår [D] blev anholdt, hvor lang tid der herefter gik, før store dele af den øvrige familie flygtede til Irak, hvor lang tid [D] sad fængslet, og hvor lang tid efter familiernes udrejse, at [D] blev henrettet. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens og dennes brødres forklaringer indeholder en række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at dele af ansøgerens familie, heriblandt ansøgerens farmor og tre fastre, har kunnet bo i Iran uden at opleve nogen konflikter med de iranske myndigheder, hvis ansøgerens far var efterstræbt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens og dennes brødres forklaringer som konstruerede og utroværdige. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ved vurdering af ansøgerens og dennes brødres forklaringer har inddraget deres respektive alder på tidspunktet for de beskrevne forhold. Den af ansøgeren fremlagte erklæring, der angiver at stamme fra KDP-Iran i Koya, Irak, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/137/DMO
