Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Qasri Shirin, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, fængslet eller udsat for tortur, fordi ansøgerens søn er eftersøgt af myndighederne, idet han har haft et seksuelt forhold til en shia-muslimsk pige, som han ikke var gift med. Ansøgeren har oplyst, at hans søn gik i skole med pigen, og deres forhold blev påbegyndt i deres skoletid. Ansøgeren har videre oplyst, at pigens familie opdagede forholdet og truede ansøgerens familie. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans søn udrejste af Iran til Danmark for cirka fire år siden på grund af konflikten. Ansøgeren har endelig oplyst, at han blev opsøgt af tre personer fra efterretningstjenesten omkring en måned efter ansøgerens søns udrejse. Ansøgeren blev i den forbindelse slået med en kæp, og personer fra efterretningstjenesten sagde, at han skulle aflevere sin søn. Ansøgeren er ikke blevet opsøgt på sin bopæl siden denne episode. Ansøgeren har som et yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne, fordi hans tidligere ægtefælle i flere tilfælde har uddelt materiale om yarsan-troen. Ansøgeren har oplyst, at familiens bopæl i den forbindelse er blevet opsøgt af de iranske myndigheder, og at bopælen er blevet ransaget, ligesom inventar er blevet ødelagt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om asylmotiverne til grund, hverken for så vidt angår sønnens angivelige kærlighedsforhold til en shia-muslimsk pige eller hustruens uddeling af religiøst materiale om yari. I forhold til sønnens angivelige kærlighedsforhold til en shia-muslimsk pige og de problemer med pigens familie og de iranske myndigheder, som denne konflikt angiveligt har affødt, finder Flygtningenævnet, at asylmotivet forekommer usandsynligt og utroværdigt. Udover de forhold, der fremgår af Flygtningenævnets afgørelse [i sønnens sag fra efteråret 2014] og i Flygtningenævnets afgørelse [fra vinteren 2016 i ægtefællens sag], henviser nævnet til, at ansøgeren og ægtefællen har forklaret divergerende om denne konflikt til asylsamtalerne [i sommeren] 2016. Det er herunder indgået i vurderingen, at ansøgers hustru ikke henviste til denne konflikt som en del af sit asylmotiv under den nævnte samtale. I forhold til hustruens uddeling af religiøst materiale om yari finder Flygtningenævnet, at asylmotivet ligeledes forekommer usandsynligt og utroværdigt. Nævnet har udover de forhold, der fremgår herom af Flygtningenævnets ovennævnte afgørelse i ansøgers ægtefælles sag også lagt vægt på, at ansøgerens hustru og ansøger har forklaret divergerende om, i hvilket omfang ansøger blev udsat for vold. Ansøgeren har desuden under samtalen [i foråret] 2016 generelt forklaret, at han ikke har været udsat for fysiske overgreb i Iran. De af ansøgeren påberåbte forhold vedrørende tolkeproblemer og den omstændighed, at ansøgeren og dennes ægtefælle er analfabeter, kan ikke føre til en anden vurdering. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Herefter og idet de generelle forhold i Iran, herunder for personer af yari, ikke i sig selv kan begrunde beskyttelse, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/131/DTO
