Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Piran Shahr, Urmieh, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med og været aktiv for KDPI, siden ansøgeren var omkring 19 år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet, da ansøgeren har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2012 begyndte at smugle spiritus mellem Irak og Iran. Dette gjorde ansøgeren omkring to til tre gange om ugen sammen med seks andre personer, herunder ansøgerens fætter Berwa. Ansøgeren kom i den forbindelse i kontakt med KDPI, da ansøgeren skulle passere en kontrolpost mellem Iran og Irak, der blev kontrolleret af peshmergaer. Efter ansøgeren havde smuglet spiritus i omkring et år, bad lederen af kontrolposten, Rahim, ansøgeren fragte KDPI-materiale ind i Iran. Ansøgeren indvilligede i dette og fragtede KDPI-materiale omkring to til fire gange om måneden. Materialet blev afhentet af en ukendt person hos ansøgeren. Da ansøgeren en dag i 2014 var på vej fra Irak til Iran, fortalte Rahim ansøgeren, at vedkommende, der hentede materialet hos ansøgeren, var blevet anholdt, og at ansøgeren derfor ikke skulle vende tilbage til Iran. Efter fire dage fortalte ansøgerens mor, at den iranske efterretningstjeneste havde ransaget deres bopæl, taget familiens ID-kort og dokumenter og spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens far blev tilbageholdt og udspurgt om, hvor ansøgeren befandt sig, hvorefter han blev løsladt. Efter ansøgerens udrejse af Iran blev ansøgerens far flere gange indkaldt til samtaler hos efterretningstjenesten, indtil familien udrejste til Irak i 2016. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren i forbindelse med sin indrejse i Danmark angav at være fra Irak og have en anden identitet end senere opgivet, hvilket han ikke under nævnsmødet er fremkommet med en overbevisende forklaring på. Flygtningenævnet finder, at dette har svækket ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er forfulgt af myndighederne til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han afhentede den spiritus, som han smuglede. Han har således først forklaret, at han hentede spiritussen på forskellige lokationer, mens han efterfølgende forklarede, at spiritussen blev hentet hos pershmergaerne og endelig, at det skete både forskellige steder og hos pershmergaerne. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at spiritussen blev hentet forskellige steder, men at der altid var pershmergaer eller nogen fra PKK til stede, når spiritussen blev hentet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han talte med sin far eller sin mor, efter faderen havde været tilbageholdt. Ansøgeren har således tidligere forklaret, at hans far ringede til ham, efter faderen blev løsladt, mens han under nævnsmødet forklarede, at han ikke talte med sin far ved den lejlighed, men at han selv ringede til sin mor. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt der var en eller flere forskellige kontrolposter, hvor han mødte pershmergaerne. Ansøgerens forklaring om smuglerjobbet og om episoden, hvor han fik at vide, at en person var anholdt og kunne risikere at angive ham, som en der smuglede KDPI materialet fremstår usammenhængende og uden detaljer. Det forekommer således usammenhængende med den farefulde situation, at ansøgeren skulle opbevare materialet på sin bopæl og der lade det afhente af en for ham ukendt person, ligesom forklaringen om, hvordan han bare kunne forlade smuglertogtet uden forklaring fremstår usammenhængende. Endelig forekommer det usammenhængende med den fare, som resten af smuglergruppen og navnlig hans fætter blev sat i, at han ikke advarede dem om, at han måske var blevet afsløret som smugler. Flygtningenævnet finder, at de nævnte divergenser ikke alene kan forklares ved, at ansøgeren ikke har sagt således eller er blevet misforstået. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for de nævnte divergenser eller forklare uddybende om de usammenhængende momenter. Flygtningenævnet tilsidesætter således i det hele ansøgerens forklaring om, at han er kommet i myndighedernes søgelys på grund af aktiviteter for KDPI og/eller spiritussmugling. Flygtningenævnet, der således lægger til grund, at ansøgeren ikke er eller har været i myndighedernes søgelys, finder derfor heller ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, fordi han ikke har aftjent værnepligt, eller fordi han angiveligt er udrejst illegalt. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han ikke ved, om han er blevet indkaldt til militærtjeneste efter sin udrejse, og at straffen for illegal udrejse efter baggrundsoplysningerne straffes med fængsel i 1-3 år eller bøde. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/130/SEL
