Nævnet meddelte i marts 2017 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og tidligere muslim, der har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Han har senest boet i Mashhad, Iran. Ansøgeren har i hjemlandet ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Han har videre henvist til, at han i [sommeren] 1381([sommeren] 2002) blev fyret fra sit arbejde, og at han fra denne dag væmmedes ved islam og valgte kristendommen som en flugt fra islam. I vinteren 1381(2003) havde ansøgeren et skænderi med sin bror, [Re], og han fortalte [Re], at han var træt af islam, og at han ville være kristen. I [foråret] 1392([foråret] 2013) fandt ansøgeren ud af, at hans daværende chef var kristen og gik i huskirke. Det var imidlertid ikke muligt for ansøgeren at søge denne huskirke, og han søgte derfor informationer om kristendommen på biblioteket på egen hånd. Ansøgeren fandt senere ud af, at hans bror, [N], også ønskede at konvertere fra islam til kristendommen. I august 2015 fortalte ansøgerens brødre, [N] og [R], ansøgeren, at de havde haft et skænderi med deres fælles bror, [Re], der var meget religiøs, fordi ansøgerens brødre havde fortalt [Re], at de ville konvertere til kristendommen og ønskede, at [Re] ville gøre ligeså. Omkring halvanden måned før ansøgerens udrejse af Iran kørte han [R] til biblioteket i Mashhad. Den 29. oktober 2015 udrejste ansøgeren, [N] og [R] til Tyrkiet, og [i vinteren] 2015 indrejste de i Danmark. [I foråret] 2016 blev ansøgeren døbt i Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgeren og hans brødres forklaringer til grund. Ansøgeren og hans brødre er således vokset op i en familie med religiøs splid mellem forældrene. To af brødrene har forklaret om episoder, som i særlig grad har gjort, at de har lagt afstand til islam. Ansøgeren og hans brødre har alle forklaret, at de ikke deltog i bøn, gik i moske eller overholdt ramadanen inden de udrejste af Iran. De har også forklaret, at de, selvom de ved udrejsen havde begrænset kendskab til kristendommen, var interesserede heri, og at de tænkte på at konvertere. Umiddelbart efter indrejsen i Danmark tog de kontakt til kirken, og de blev døbt efter et kort forløb på omkring to og en halv måned. De gik til undervisning tre gange om ugen og deltog også i gudtjenesten om søndagen. Ansøgeren og hans brødre har forklaret om, hvad kristendommen særligt betyder for dem, og de har forklaret om kristendommen. Efter dåben har de fortsat undervisning og deltager fortsat i gudtjeneste om søndagen. De har missioneret i Danmark på den måde, at de har talt med fem til syv andre asylansøgere om kristendom, og at disse efterfølgende er blevet døbt. De ønsker at leve som kristne også efter en eventuel tilbagevenden til Iran, men dette vil ikke være muligt grundet det iranske styre. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, og idet ansøgeren på sammenhængende og troværdig måde har redegjort for sine forhold, at ansøgerens konversion må anses for reel. Ansøgeren må efter de foreliggende baggrundsoplysninger herefter antages at risikere forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran2017/125/JOV
