Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer af trosretning fra […] i Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og udsat for grove fysiske overgreb af de iranske myndigheder, fordi han har smuglet alkohol fra Irak til Iran. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans arbejdsgiver, [A], flere gange bad ansøgeren hente varer i Irak. En dag i 2015 bad arbejdsgiveren igen ansøgeren om at udføre den opgave. Ansøgeren arbejdede sammen med sin lillebror, og broren skulle også deltage. Ansøgeren og hans lillebror tog dernæst til Irak, hvor de fik udleveret en pakke. Da de var på vej tilbage, blev de mødt af iranske soldater, som råbte og skød efter dem. Broren blev ramt, og ansøgeren flygtede fra stedet. Ansøgeren skjulte sig sammen nat hos en ven. Ansøgeren kontaktede kort tid efter, at han var ankommet til vennens hus sin mor, der fortalte, at efterretningstjenesten allerede havde været på bopælen for at lede efter ansøgeren, fordi han havde smuglet spiritus. Efterretningstjenesten havde pågrebet ansøgerens bror, der var såret. Ansøgeren forblev hos vennen i omkring ti til 15 dage, inden han udrejste af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asyl motiv. Hun har herom endvidere forklaret, at hun den samme aften, som den mandlige ansøger blev stoppet af efterretningstjenesten, blev opsøgt af efterretningstjenesten, som ransagde boligen og spurgte efter hendes ægtefælle. Dernæst opholdt hun sig i to måneder hos sine forældre, inden hun udrejste af Iran. I den periode blev ansøgernes hjem gentagne gange ransaget af efterretningstjenesten. Efterretningstjenesten truede med at tage den kvindelige ansøger med, hvis den mandlige ansøger ikke blev fundet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring på væsentlige punkter har divergeret, ligesom forklaringen om det tidsmæssige forløb er påfaldende. Nævnet har ved vurderingen af den mandlige ansøgers forklaring taget hensyn til, at den mandlige ansøger ikke har nogen uddannelse og er analfabet. Ved vurderingen af forklaringen har nævnet særligt lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om antallet af ture over grænsen for at hente smuglervarer. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede den mandlige ansøger, at der var tale om fem-seks ture. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren indledningsvis, at der alene var tale om en tur, men ændrede siden forklaring til, at der var tale om tre sådanne ture. Under nævnsmødet har ansøgeren på ny forklaret, at det har drejet sig om fem-seks ture. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han hørte broren råbe, at han var blevet ramt af skud. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han, mens han opholdt sig i grænseområdet ikke fandt ud af, hvor broren var blevet ramt. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han efter beskydningen så, at broren holdt om sit underben, og at broren blødte. Foreholdt, at det efter det forklarede var aften og mørkt på tidspunktet har ansøgeren forklaret, at han havde medbragt en lommelygte. Ansøgeren har forklaret, at det lykkedes ham at undslippe soldaterne, og at han efter omkring en time nåede frem til vennen [Bs] hus i […]. Ansøgeren har videre forklaret, at han en lille time efter ankomsten ringede til sin mor, og at moren under denne telefonsamtale fortalte, at efterretningsvæsnet allerede havde ransaget ansøgerens bopæl, idet ansøgeren var mistænkt for at have smuglet spiritus. Moren havde videre fortalt, at ansøgerens bror var anholdt af sikkerhedstjenesten. Ansøgeren har forklaret, at han kun har talt med sin mor en gang, før han forlod Iran, hvorfor der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren tager fejl af indholdet af telefonsamtalen. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at efterretningstjenesten mindre end to timer efter, at en større gruppe smuglerne var blevet opdaget i grænseområdet ville have gennemført en ransagning hos ansøgeren. Den kvindelige ansøgers asylmotiv knytter sig udelukkende til den mandlige ansøgers konflikt med de iranske myndigheder. Under henvisning til det anførte finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse..” Iran/2017/124/HHU
