iran2017122

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er sammen med sin medfølgende familie blevet døbt [i efteråret] 2016. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive retsforfulgt og fængslet af de iranske myndigheder på grund af sin fars politiske problemer. Ansøgeren har oplyst, at hun intet kendskab har til sin fars konflikt. Det fremgår af advokatindlægget, at ansøgeren som asylmotiv endvidere henviser til, at hun er konverteret til kristendommen, og er blevet døbt [i efteråret] 2016. Såfremt ansøgeren må vende tilbage til Iran vil hun dels være afskåret fra at udøve sin kristne tro, dels som frafalden risikere dødsstraf. Flygtningenævnet har ikke kunnet lægge ansøgerens fars forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har således ud fra en samlet vurdering ikke fundet, at ansøgerens far har sandsynliggjort, at han har støttet Komola og at han af den grund vil risikere overgreb eller forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder derfor ej heller, at det kan lægges til grund, at ansøgerens på grund af farens forhold risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgerne har i advokatindlægget som supplerende asylmotiv gjort gældende, at de nu er konverteret fra yarsan til kristendommen. Ansøgerne har forklaret, at de begyndte at gå i kirke i Danmark i december 2015, og at de siden regelmæssigt har deltaget i gudstjenester og en række kirkelige arrangementer. Der er sammen med advokatindlægget fremlagt udtalelser og skrivelser fra sognepræst [A], dateret [i foråret] 2017, skrivelser fra [B], Indre Mission, dateret [i foråret] 2017 og dåbsattester vedrørende samtlige seks ansøgere dateret [i efteråret] 2016. Ansøgeren, hendes søstre og hendes forældre har under oplysnings- og motivsamtalerne, der fandt sted [i foråret] 2016, forklaret, at de er yarsan og at de i hjemlandet praktiserede denne tro. Ansøgere har overfor Udlændingestyrelsen afgivet forklaringer, der giver indtryk af, at det at være yarsan, udgjorde en væsentlig del af ansøgernes og familiens identitet. Ingen af ansøgerne har under motivsamtalerne, der fandt sted i [i foråret] 2016 oplyst om deres interesse for kristendommen, men har alle svaret benægtende på spørgsmål om, hvorvidt de havde interesseret sig for andre religioner end yarsan.  Under asylsamtalerne [i sommeren] 2016 oplyste ansøgerne ej heller om deres interesse for kristendommen, uanset, at der under samtalerne, herunder delvist på ansøgernes initiativ, på ny blev givet oplysninger om betydningen af at være yarsan både spirituelt og som minoritet i Iran. Ansøgerne har forklaret fraværet af oplysninger om deres interesse for kristendommen med, at de endnu ikke var døbt og at de på det tidspunkt anså deres kristne tro som et privat anliggende.  Først efter Udlændingestyrelsens afslag [fra efteråret] 2016 blev ansøgerne døbt, og fra denne dato har ansøgeren og søsteren [C] på deres Facebook-profiler offentliggjort billeder af dåben, andre billeder og tekster med et kristent indhold, og billeder af henrettelser foretaget i Iran. Nævnet finder ikke, at disse Facebook-profiler fremstår som et troværdigt udtryk for, at der er tale om en konversion, men snarere understøtter, at ansøgerne besluttede at lade sig døbe af anden årsag. Ansøgeren har været i stand til at svare på de stillede spørgsmål om kristendommen. Ud fra en samlet og konkret vurdering af ansøgerens baggrund, hendes manglende åbenhed om sin interesse for kristendommen, og den omstændighed, at ansøgeren først valgte at blive døbt efter, at familien havde fået afslag på asyl, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at konversionen er reel. Ansøgeren har således ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af farens oprindelige asylmotiv eller fordi hun er konverteret til kristendommen ved en tilbagevenden til Iran vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/122/EMU