Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne, deres to mindreårige børn og de to medfølgende voksne døtre er alle blevet døbt [i efteråret] 2016. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter den iranske efterretningstjeneste, idet han har ydet hjælp til partiet Komola. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikt. Derudover har den kvindelig ansøger henvist til, at hun er blevet diskrimineret på grund af sin religion. Endelig har den kvindelige ansøger henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og pisket, fordi hun er udrejst illegalt af Iran. Det fremgår af advokatindlægget, at ansøgerne som asylmotiv endvidere henviser til, at de sammen med de fire medfølgende børn er konverteret til kristendommen, og at de alle blev døbt [i efteråret] 2016. Såfremt de må vende tilbage til Iran vil de dels være afskåret fra at udøve deres kristne tro, dels som frafaldne risikere dødsstraf. Den mandlige ansøger har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at han i perioden [sommer] 2014 til [sommer] 2015 hjalp to medlemmer af Komola ved navn [A] og [B]. Ansøgeren hjalp de to medlemmer i alt otte gange. Hjælpen bestod af økonomiske bidrag samt naturalier i form af cigaretter og fødevarer og beklædning. [I efteråret] 2015 modtog den mandlige ansøger oplysninger fra en ven, [C], som er ansat ved den religiøse domstol i Islam Abad, om at ansøgerens navn fremgik af en liste over eftersøgte personer. Den mandlige ansøger flygtede herefter til Sanandag og videre til Oroumieh, hvor han mødtes med sin familie. Sammen udrejste de af Iran [tre eller fire dage senere]. Nogle måneder efter, at ansøgerne var ankommet til Danmark har den mandlige ansøgeres nevø, [D], der varetager den mandlige ansøgers interesser i Iran, oplyst, at den iranske efterretningstjeneste fire gange havde henvendt sig og spurgt efter den mandlige ansøger. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, og har yderligere henvist til, at hun er blevet udsat for ydmygelser og spydige bemærkninger som følge af sin religion. Derudover har hun hørt, at de iranske myndigheder anvender hårdhændede metoder over for illegalt udrejsende. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende og fordi forklaringen på afgørende punkter fremstår som usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Den mandlige ansøger, der er født i 1969 har levet hele sit liv i Kermanshah-provinsen. Flygtningenævnet finder det på denne baggrund utroværdigt, når ansøgeren forklarer, at han ikke forud for henvendelsen i [sommeren] 2014 havde noget kendskab til partiet Komola. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren, der ikke tidligere havde interesseret sig for politiske forhold, alene på grundlag af en henvendelse fra to for ham ubekendte mand, vælger at yde bidrag til Komola, vel vidende om risikoen forbundet hermed. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen begrundet sin beslutning om at støtte Komola med, at partiet kæmpede for at varetage yari-troendes rettigheder. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at det var vigtigt for ham, at støtte familierne til de peshmergaer, der havde mistet livet i kampene i grænseområdet. Ansøgeren har forklaret, at han havde kendt [C] i en årrække. Ansøgeren har imidlertid forklaret divergerende om [C’s] stilling ved domstolen. Under samtalen med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at [C] var sagsbehandler. Under nævnsmødet har ansøgeren indledningsvis forklaret, at [C] havde en overordnet stilling. Ansøgeren ændrede efterfølgende forklaring og oplyste, at han ikke havde noget nærmere kendskab til, hvilken stilling [C] indtog ved domstolen. Ansøgeren har endvidere i væsentligt omfang forklaret divergerende om, hvilke oplysninger han modtog fra [C]. Nævnet har ikke i den forbindelse lagt vægt på om det blev oplyst, at ansøgerens navn fremgik af en liste, en rapport eller af en arrestordre, idet det ikke kan afvises, at dette beror på forskellige tolkes forskellige oversættelser af det samme ord. Nævnet har derimod lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om indholdet af de to samtaler med [C] idet ansøgeren under nævnsmødet, i modsætning til det overfor styrelsen forklarede, har forklaret, at han allerede under den første samtale fik at vide, at det fremgik, at dokumentet, at ansøgeren havde ydet støtte til to personer, der var medlemmer af Komola. Ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens forklaring har nævnet lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke har interesseret sig mere for, hvorvidt han fortsat er efterstræbt af de iranske myndigheder, og på at det ikke er sandsynliggjort, at der er sket beslaglæggelse af den mandlige ansøgers værdier, der blandt andet består af flere udlejningsejendomme. Nævnet har endvidere fundet det bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøger i al væsentlighed har forholdt den kvindelige ansøger og de to medfølgende voksne døtre oplysninger om asylmotivet. Efter det foreliggende kan Flygtningenævnet ikke lægge nogen vægt på den fremlagte erklæring fra Yarsan Democration Organization eller på erklæringen dateret 14. marts 2017 fra Representation of Komola Abroad. Flygtningenævnet finder ud fra en samlet vurdering således ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han har støttet Komola og at han af den grund vil risikere overgreb eller forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgeres asylmotiv, men har endvidere henvist til de generelt vanskelige forhold for yari-troende og til, at familien er udrejst illegalt og at der derfor vil være risiko forbundet med at genindrejse i Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for yari-troende kan begrunde opholdstilladelse. Under henvisning til baggrundsoplysningerne kan det ikke lægges til grund, at den blotte omstændighed, at familien er udrejst illegalt vil udsætte dem for risiko overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 i forbindelse med genindrejse. Ansøgerne har i advokatindlægget som supplerende asylmotiv gjort gældende, at de nu er konverteret fra yarsan til kristendommen. Ansøgerne har forklaret, at de begyndte at gå i kirke i Danmark i december 2015, og at de siden regelmæssigt har deltaget i gudstjenester og en række kirkelige arrangementer. Der er sammen med advokatindlægget fremlagt udtalelser og skrivelser fra sognepræst [E], dateret [i foråret] 2017, skrivelser fra [F], Indre Mission, dateret [i foråret] 2017 og dåbsattester vedrørende samtlige seks ansøgere dateret [i efteråret] 2016. Ansøgerne og deres to voksne døtre har under oplysnings- og motivsamtalerne, der fandt sted [i foråret] 2016, forklaret, at de er yarsan og at de i hjemlandet praktiserede denne tro. Ansøgere har overfor Udlændingestyrelsen afgivet forklaringer, der giver indtryk af, at det at være yarsan, udgjorde en væsentlig del af ansøgernes og familiens identitet. Ingen af ansøgerne har under motivsamtalerne, der fandt sted i [foråret] 2016 oplyst om deres interesse for kristendommen, men har alle svaret benægtende på spørgsmål om, hvorvidt de havde interesseret sig for andre religioner end yarsan. Under asylsamtalerne [i sommeren] 2016 oplyste ansøgerne ej heller om deres interesse for kristendommen, uanset, at der under samtalerne, herunder delvist på ansøgernes initiativ, på ny blev givet oplysninger om betydningen af at være yarsan både spirituelt og som minoritet i Iran. Ansøgerne har forklaret fraværet af oplysninger om deres interesse for kristendommen med, at de endnu ikke var døbt og at de på det tidspunkt anså deres kristne tro som et privat anliggende. Først efter Udlændingestyrelsens afslag [fra efteråret] 2016 blev ansøgerne døbt, og fra denne dato har ansøgernes to voksne døtre på deres facebookprofiler offentliggjort billeder af dåben, andre billeder og tekster med et kristent indhold, og billeder af henrettelser foretaget i Iran. Nævnet finder ikke, at disse facebookprofiler fremstår som et troværdigt udtryk for, at der er tale om en konversion, men snarere understøtter, at ansøgerne besluttede at lade sig døbe af anden årsag. Ansøgerne har været i stand til at svare på de stillede spørgsmål kristendommen. Ud fra en samlet og konkret vurdering af ansøgernes baggrund, deres manglende åbenhed om deres interesse for kristendommen, og den omstændighed, at ansøgerne først valgte at blive døbt efter, at de havde fået afslag på asyl, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at konversionen er reel. Da ansøgerne således ikke har sandsynliggjort, at de på grund af det oprindelige asylmotiv eller fordi de er konverteret til kristendommen ved en tilbagevenden til Iran vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/121/EMU
