Iran2017120

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt af de iranske myndigheder, fordi han har været kæreste med pigen […], der er shia muslim af trosretning. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ikke havde et godt liv i Iran, idet han ikke havde mulighed for at gå i skole, da han var nødt til at arbejde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter de iranske myndigheder, idet pigens familie har fortalt om deres forhold til de iranske myndigheder. Ansøgeren har videre til støtte herfor oplyst, at ansøgeren og pigen blev kærester omkring et år før ansøgeren valgte at udrejse af Iran. De mødtes omkring to til tre gange om ugen. En ukendt dato i efteråret 2015 opdagede ansøgerens ven, […], ansøgerens og pigens møde, hvorefter han fortalte om deres møde til pigens storebror, […]. Pigens bror og forældre opsøgte derefter ansøgerens bopæl og konfronterede ansøgerens far med deres forhold. Pigens familie sagde, at ansøgeren og pigen ikke måtte mødes igen, da det ellers ville få konsekvenser for ansøgeren og ansøgerens familie. Fem dage senere ringede ansøgeren til pigen, da han ønskede at mødes med hende. De mødtes igen på en vej i nærheden af ansøgerens bopæl men blev igen opdaget af ansøgerens ven. Samme dag blev ansøgerens bopæl opsøgt af pigen, pigens forældre, vennen og to til tre bevæbnede politimænd. Ansøgeren overhørte, hvad der skete på bopælen, da han opholdt sig uden for bopælen sammen med to af sine venner. Politiet efterspurgte ansøgeren, og ansøgerens far sagde, at ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgeren tog efter, at han havde overhørt samtalen mellem politiet og faren, hen til morfarens bopæl, hvor han opholdt sig. Om natten mødtes han med menneskesmuglere og udrejste fra Iran. Efter ansøgerens udrejse er ansøgerens bopæl blevet opsøgt tre gange, hvor politiet har spurgt efter ham. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen er på flere afgørende punkter divergerende og udbyggende, og forklaringen anses herefter for at være konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren under asylsamtalen [ i efteråret] 2016 har forklaret, at [kærestens], far er en almindelig arbejdsmand, og at ansøgeren ikke præcist har kendskab til, hvad faren laver. Over for nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at [kærestens] far arbejder for efterretningstjenesten, og at han har medvirket til, at mange er blevet arresteret. Ansøgeren var klar over dette, forinden han udrejste af Iran, og der var mange, som vidste dette. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om politiets henvendelse på bopælen. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at politiet var inde i huset, som de kiggede igennem for at finde ansøgeren. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at politiet ikke var inde i huset, og at de sagde til [kærestens] familie, at de ikke havde tilladelse til det. Ansøgeren har endvidere under asylsamtalen forklaret, at hans forældre vidste, at han var kæreste med [pigen], forinden der opstod en konflikt mellem ansøgerens og [kærestens] familie, og at [pigeren] havde været på besøg hos ansøgerens familie. Ansøgerens forældre havde ikke noget imod, at de var kærester. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at hans forældre ikke havde kendskab til, at ansøgeren og [pigen] var kærester, forinden konflikten begyndte.  I øvrigt har ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at han så [vennen] i en afstand af 25 meter fra det sted, hvor han sad med [kæresten], da de igen opholdt sig i det grønne område, og at [vennen] kom gående på en vej. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke så [vennen] på det pågældende tidspunkt. Under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2016] har ansøgeren forklaret, at ansøgerens nærmeste familie ikke vidste noget om, at ansøgeren var udrejst af Iran. De fik det først at vide, da ansøgeren var i Tyrkiet. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgerens far, forinden ansøgeren udrejste, ringede, mens ansøgeren opholdt sig hos morfaren i Iran og sagde, at han måtte udrejse af Iran. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgerens utroværdighed er understøttet af hans usammenhængende og afglidende svar på flere spørgsmål vedrørende de divergerende oplysninger. Ansøgeren har efter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret eller individuel risiko for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”iran/2017/120/lrn