Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bakhdiari og kristen af trosretning fra [navn på ansøgerens landsby], Chadar Mahal/Bakhdiari, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog deltaget i to demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har deltaget i to demonstrationer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [primo] 2014 deltog i en demonstration i byen Ahvaz. Under demonstrationen blev ansøgeren tilbageholdt af tre repræsentanter fra de iranske myndigheder. Ansøgeren blev skubbet ind i en varevogn af repræsentanterne, hvorefter de blev omringet af demonstranter, hvorfor ansøgeren fik mulighed for at slippe væk. Ansøgeren trak sig ud af demonstrationen efter 10 til 15 minutter. Dagen efter tog ansøgeren til byen Masjed Solayman sammen med sin bror, [navn på bror]. Her deltog ansøgeren i en demonstration sammen med sin bror og sin fars to fætre. Ansøgeren var med i demonstrationen i fire til fem timer. Ansøgeren oplevede ikke nogen problemer med de iranske myndigheder under demonstrationen. Om aftenen tog ansøgeren og [ansøgerens bror] tilbage til Ahvaz, hvor ansøgeren opholdt sig hos sine slægtninge, [B1] og [B2], i to nætter. Tre til fire dage efter ansøgeren havde deltaget i demonstrationen i Ahvaz, blev han kontaktet telefonisk af naboen til sin forretning, [M]. [M] fortalte ansøgeren, at der havde været nogle civilklædte personer ved ansøgerens forretning, og at de havde henvendt sig til ham og spurgt efter ansøgeren. Efter fire til fem dage, hvor ansøgeren skiftevis havde opholdt sig på sin bopæl og hos nogle familiemedlemmer, blev han kontaktet telefonisk af sin bror, [A]. [A] fortalte ansøgeren, at det var bedst, hvis ansøgeren ikke kom hjem igen. Ansøgeren tog herefter til Masjed Solayman, hvor han opholdt sig hos nogle familiemedlemmer i nogle dage. Herefter tog ansøgeren til [navn på ansøgerens landsby]. Da ansøgeren opholdt sig i [navn på ansøgerens landsby], fik han at vide, at hans bopæl var blevet opsøgt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i anledning af deltagelse i demonstrationer til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om sin deltagelse heri. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således oplyst, at han deltog i to demonstrationer i Ahvaz [X dato] og [Y dato] 2015, og at han ikke deltog i en demonstration i Masjed Solayman. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han deltog i en demonstration i Ahvaz [X dato] og en demonstration i Masjed Solayman [Y dato] 2014. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at han blev tilbageholdt af myndighederne den [X dato] 2014, men at han undslap, og at han allerede deltog i en ny demonstration dagen efter, forekommer bemærkelsesværdig set i lyset af, at ansøgeren efter det oplyste aldrig tidligere har deltaget i demonstrationer eller lignende. I nævnets vurdering er endvidere indgået det lange tidsrum, ansøgeren har opholdt sig i Iran, efter demonstrationerne. Under disse omstændigheder kan nævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne i Iran i anledning af deltagelse i demonstrationer til grund. Spørgsmålet er herefter om ansøgeren har ret til opholdstilladelse i Danmark på grundlag af sin konvertering til kristendommen. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han nu er konverteret til kristendommen. Det kan lægges til grund, at ansøgeren er etnisk bakhdiari, og at bakhdiari oprindeligt har bekendt sig til zarathustrianismen. Zarathustrianismen er en af de tre minoriteter, der efter de foreliggende baggrundsoplysninger er anerkendt i den iranske forfatning og har pladser i parlamentet. Ansøgeren har ikke alene ved sin forklaring, der ikke er ledsaget af anden dokumentation, herunder en fuldstændig fødselsregistreringsattest, sandsynliggjort, at han er registreret som shia-muslim i Iran, og nævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Nævnet har herved også lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det følger af den iranske folkeregisterlovgivning, at en persons religiøse tilhørsforhold skal registreres. Da det herefter ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er konverteret fra islam, og da der heller ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren som kristen i Iran ikke vil kunne praktisere sin religion, således som han hidtil har gjort, uden frygt for repressalier, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. De af ansøgeren påberåbe tolkeproblemer i forbindelse med de tidligere afholdte samtaler kan ikke føre til en anden vurdering af sagen.” Iran/2017/111/DH
