Nævnet meddelte i marts 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere, sunni-muslimer af trosretning og statsborgere i Iran. Ansøgerne er født i Al-Tash-lejren. Da denne lejr blev nedlagt, flyttede de med deres familier til Barika lejren, hvor de har opholdt sig indtil udrejsen fra Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved indrejse i Iran frygter, at de iranske myndigheder vil anholde ham og udsætte ham for repressalier som følge af sin fars politiske aktiviteter for KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans forældre flygtede til Irak under krigen mellem Iran og Irak. Ansøgerens far har oplyst ansøgeren om, at det ikke er muligt for deres familie at returnere til Iran på grund af ansøgerens fars politiske aktiviteter for KDPI. Den mandlige ansøgers far er medlem af KDPI og har oplyst ansøgeren om, at han har deltaget i flere politiske møder med KDPI, ligesom han har syet uniformer til partimedlemmer. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved indrejse i Iran frygter, at hun vil blive straffet af de iranske myndigheder, og blive tvunget til at medvirke til sin fars udlevering, fordi hendes far har udført politiske aktiviteter for KDPI. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes forældre flygtede til Irak under krigen mellem Iran og Irak. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at hendes far sympatiserede med KDPI, og hun formoder, at hendes far i Iran har haft politiske aktiviteter for KDPI. Den kvindelige ansøger har endelig oplyst, at hendes far har deltaget i fejringen af KDPI’s højtider, hvor han tog billeder som han sendte til partiets hovedkontor. Flygtningenævnet kan lægge den mandlige ansøgers forklaring om sin fars medlemsskab og aktiviteter for KDPI til grund. Ansøgeren har således forklaret konsistent, at hans far er medlem af KDPI og i hvert fald indtil 2009 har deltaget i partimøder og syet uniformer til peshmergaerne i KDPI. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at den mandlige ansøgers brødre er sympatisører af KDPI, og at brødrene i begrænset omfang har deltaget i KDPI-arrangementer. Endelig kan det efter den mandlige ansøgers brødres forklaringer, der understøttes af den fremlagte dokumentation, lægges til grund, at den mandlige ansøgers kusine er et højtstående medlem af KDPI i Norge, og at hans fætter er formand for Democratic Youth Union of Iranian Kurdistan i Sverige, ligesom hans tre farbrødre, der alle bor i Sverige, har været eller stadig er medlemmer af KDPI. På den anførte baggrund og under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos respons af 15. februar 2017 ”Iran: Økt kurdisk militæraktivitet i Iran”, hvoraf fremgår blandt andet, at iranske sikkerhedsstyrker har gennemført omfattende arrestationer i kølvandet af en militær optrapning i grænseområdet mellem Iran og Nordirak, hvor blandt andet KDPI har genoptaget den væbnede modstandskamp, finder Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved indrejse i Iran risikerer at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnet lægger herved tillige vægt på, at ansøgeren ikke taler farsi og ikke er i besiddelse af iranske identifikationspapirer af nogen art, ligesom han ikke har familie eller bekendte i Iran. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse i Iran, og meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger vedrørende den kvindelige ansøger til grund, at hendes far ikke har været medlem af KDPI, men alene har været sympatisør og som sådan har deltaget i nogle af KDPI´s arrangementer. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at andre medlemmer af den kvindelige ansøgers familie har været medlem af KDPI eller af andre politiske organisationer, ligesom den kvindelige ansøger har forklaret, at hverken hun eller hendes brødre deler deres fars politiske sympatier. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at den kvindelige ansøger – alene som konsekvens af, at hun er født og opvokset i Al-Tash og senere har haft ophold i Barika lejren – har sandsynliggjort, at hun i Iran vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb. Den kvindelige ansøger meddeles imidlertid opholdstilladelse som konsekvens af den mandlige ansøgers opholdstilladelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/107/SHH
