Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han føler sig diskrimineret og forskelsbehandlet på grund af sit tilhørsforhold til yarasanreligionen. Han har efterfølgende oplyst, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet ansøgerens ægtefælle, [A], har krævet en medgift, som ansøgeren ikke kan betale. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han nu er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev presset af sin far til at gifte sig med sin kusine, [A], i 2014. Ansøgeren har oplyst, at han ingen følelser havde for sin ægtefælle, og at han ikke boede sammen med hende i Iran, idet de aldrig nåede at afholde en bryllupsfest. Ansøgerens problemer på baggrund af [A] begyndte, da han kom til Danmark. Efter han var kommet til Danmark, fik han at vide af sin far, at han måtte skilles fra ægtefællen, hvis han ikke vendte tilbage til Iran. Senere gjorde ansøgerens far ægtefællens familie bekendt med, at ansøgeren ikke havde i sinde at komme tilbage til Iran, og at ansøgeren således ønskede at blive skilt fra hende. Ansøgeren fik herefter en måneds betænkningstid til at ombestemme sig. Ansøgeren ombestemte sig ikke, og efter betænkningstiden var udløbet, modtog hans familie tre til fire indkaldelser til retten i [by], hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle møde i retten. Det fremgik af den sidste indkaldelse, at de iranske myndigheder havde pantsat ansøgerens værdier således, at [A] kunne få en del af de 300 guldmønter, som ansøgeren havde indvilliget i at betale hende, hvis de en dag skulle skilles. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at han var yarsan af trosretning, da han kom til Danmark i oktober 2015. Efter ansøgeren kom til Danmark, har han fået interesse for kristendommen, og ansøgerens ven, [B], introducerede ham for et kristent miljø. [I vinteren] 2016 tog ansøgeren første gang i kirke. Ansøgeren blev introduceret for præsten, [C], i pinsekirken i [by] og modtog efterfølgende bibelundervisning. Ansøgeren deltog herefter løbende i bibelundervisningen om torsdagen og gudstjenesterne om søndagen. Om aftenen efter oplysnings- og motivsamtalen oplevede ansøgeren et mirakel i [by] pinsekirke. Ansøgeren konverterede herefter spirituelt til kristendommen. [I sommeren] 2016 konverterede ansøgeren officielt til kristendommen, idet han blev døbt. Fire til fem dage efter ansøgerens dåb, publicerede han sin dåbsattest på sin Facebook-profil. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med svigerfamilien og dermed myndighederne til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om ægteskabet, skilsmissen og medgiften fremstår mindre sandsynlig. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han er blevet skilt eller ej, ligesom hans forklaring om ægteskabets indgåelse, skilsmissen og medgiften i øvrigt fremstår usikker og uden detaljer. Endelig er forklaringen om straf for manglende betaling af medgift ikke understøttet af de foreliggende baggrundsoplysninger. Herefter, og idet ansøgeren heller ikke på anden vis har sandsynliggjort, at der er tale om en asylbegrundende konflikt, tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om konflikten med svigerfamilien og dermed myndighederne. Uanset om ansøgeren var yarasan, da han udrejste af Iran og uanset, om han af den grund var udsat for chikane, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at der er tale om asylbegrundende forhold. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har været konkret og individuelt forfulgt på grund af sin religion. Det er tillige lagt vægt på baggrundsoplysninger om yarasan-troen og forholdene for yarasantroende i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet reelt kristen til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren oprindelig angav som asylmotiv, at han var yarasan, og at dette var baggrunden for, at han var flygtet, men at han straks efter indrejsen til Danmark begyndte at gå i kirke uden overhovedet at undersøge, om der var en yarasanmenighed i Danmark og uden, at han under mødet i Flygtningenævnet har været i stand til at redegøre for baggrunden for, hvorfor han begyndte at gå i kirke straks efter indrejsen. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konversion i Danmark og sit liv som kristen henvist til, at han oplevede et mirakel den samme aften, som han havde været til samtale i Udlændingestyrelsen. Miraklet bestod i, at en stemme sagde til ham, at han skulle gå ud af kirken, hvorefter han gik ud af kirken og fik kørelejlighed, efter den sidste bus var gået. Derudover har ansøgeren haft svært ved at redegøre for sin kristne overbevisning. Hans svar på spørgsmål om kristendommen og om kristendommens betydning for ham har haft karakter af mekanisk udenadslære, som han ikke har været i stand til at redegøre nærmere for eller forklare betydningen af. Ansøgeren har på samme måde ikke været i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen kristne overbevisning. Han har således alene henvist til kærligheden og en fortælling, som nævnet har genkendt som lignelsen om sædemanden. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans dåb og deltagelse i gudstjenester mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning. Der er herefter ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. De to udtalelser fra hans præst, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at udtalelserne må ses i den kontekst, som de er fremkommet i, og at ansøgeren i øvrigt under nævnsmødet forklarede, at han ikke har deltaget i en gudstjeneste siden marts 2016, idet han under gudstjenesterne har passet børn, hvilket han har angivet som baggrunden for, at han har haft svært ved at besvare de stillede spørgsmål. Den omstændighed, at ansøgeren på sin facebook-profil har oploaded sit dåbsbillede, kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han har to facebook-profiler, og at han ikke kan komme ind på nogen af dem. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at oplysningerne om hans konversion er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Den omstændighed, at ansøgeren har haft sit dåbsbillede og et navn, der ligner det, som han har opgivet til de danske myndigheder, i en dansk avis, kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke med de fremlagte sider har sandsynliggjort, at han er profileret over for de iranske myndigheder. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/105/JEA
