Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk perser og shia-muslim fra Iran. Ansøgeren har været medlem af bevægelsen […]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive sat i fængsel af det iranske regime, herunder regimets organisation, Basij, der hører under revolutionsgarden. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har været aktiv i bevægelsen […]. Ansøgeren blev introduceret for bevægelsen af sin ven, [A], [i sommeren] 2015. Efter dette tog vennen kontakt til […], som er et højtstående medlem af bevægelsen, der godkendte, at ansøgeren kunne være aktiv i bevægelsen, og [under en måned efter] blev det bekræftet, at ansøgeren var medlem af bevægelsen. [Senere på sommeren i] 2015 sendte bevægelsen et brev til […] i FN og […] fra Justitsministeriet, hvor ansøgeren var medunderskriver sammen med 40 andre personer. Efter tyve dage blev en af ansøgerens venner arresteret, idet han havde medunderskrevet brevet til Justitsministeriet. En uge efter dette blev ansøgerens ven, [B], arresteret. [I efteråret] 2015 var ansøgeren sammen med sine venner. Ansøgerens mor ringede til ham og fortalte, at der havde været nogen og ransage hans bopæl og taget hans computer, hans eksterne harddisk og nogle flyers. Moren oplyste videre, at ansøgerens far var blevet taget med til afhøring. Det var efterretningstjenesten, der havde haft en ransagningskendelse med. Ansøgerens bopæl blev ikke opsøgt mere, mens han opholdt sig i Iran. Efter opkaldet fra ansøgerens mor, gik han hjem til sin farbror og opholdt sig der i en uge. Ansøgeren havde i denne tid kontakt til [A] tre gange for at spørge til, hvordan det gik. Samtalerne varede ikke længere end tredive sekunder. Efter en uge fandt ansøgeren ud af, at han var efterlyst, og at myndighederne ville arrestere ham, idet [A] ringede, efter [B] blev arresteret, og fortalte, at alle, der havde underskrevet brevene, var eftersøgt. Ansøgerens fars vens bekendte introducerede ham til en person i [by], som han besøgte [i efteråret] 2015. [Tre dage senere] forlod ansøgeren Iran. Efter hans udrejse, kom et postbud to gange til hans bopæl med breve, der skulle afleveres til ham personligt. Herudover kom der en ukendt person i civil, der også ville tale med ham. Basij kendte ansøgerens holdninger, inden han blev medlem af […], idet de var i kvarteret, hvor han boede. De fortalte ham flere gange, at de ikke kunne lide ham, og det han lavede, samt at de syntes, at ansøgerens livsstil var upassende. De sagde ligeledes, at ansøgeren var homoseksuel, truede med at voldtage ham og bandede af ham og hans kæreste. Ansøgeren blev i den forbindelse tilbageholdt én gang omkring [begyndelsen af] 2014. Han sad i en bil, og hans tatovering på armen var synlig. Basij stoppede ham og påtalte tatoveringen. Ansøgeren blev tilbageholdt på en af Basijs poster og blev løsladt kl. 6-7 om morgenen. De slog ansøgeren i forbindelse med tilbageholdelsen, og fortalte ham, at de ville brænde ham og hugge i hans arme. Ansøgeren har for Flygtningenævnet anført, at han er homoseksuel, og at dette er årsagen til Basijs tiltag og overgreb mod ham. Ansøgeren har på flere punkter forklaret upræcist om hændelsesforløbet forud for indrejsen i Danmark, blandt andet om sin deltagelse i møder og demonstrationer og antallet af disse, om hændelsesforløbet efter underskrivelsen af brevet, herunder hvem, der blev anholdt og det nærmere tidsforløb i forbindelse hermed, om hvor lang tid ansøgeren opholdt sig hos sin farbror, og om omfanget og karakteren af henvendelser på bopælen efter udrejsen. Hertil kommer, at ansøgeren har oplyst, at det kunne være forbundet med risiko at deltage i aktiviteter for […], hvorfor det er påfaldende, at han ikke gemte eventuelt politisk materiale, men i stedet opbevarede det på bopælen, hvor myndighederne kom i besiddelse af det i forbin-delse med ransagningen. Oplysningerne om, at ansøgeren er efterlyst, er alene baseret på andenhånds oplysninger. Endelig har ansøgeren ifølge sin forklaring kun været aktiv i […] i en meget kort periode, og det er på den baggrund påfaldende, at han ikke har kunnet forklare mere detaljeret om sine konkrete aktiviteter for organisationen. Sammenfattende har han udvist et meget begrænset kendskab til organisationen. Ansøgeren fremstår desuden helt uprofileret. Ansøgeren har først for Flygtningenævnet påberåbt sig, at han er homoseksuel. Ifølge ansøgerens egen forklaring, har han alene været udsat for en enkeltstående tilbageholdelse af kort varighed i [begyndelsen af] 2014 på grund af, at han havde en synlig tatovering på armen. Hverken disse forhold eller de begivenheder, som ansøgeren har oplyst i øvrigt at have været udsat for i forbindelse med sit daglige liv i Teheran, har haft et sådan omfang og intensitet, at de kan begrunde asyl. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2016/98/AKM
