Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig ansøger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og født muslim fra Iran. Ansøgeren har forklaret, at han siden 2007 og frem til sin udrejse gjorde tjeneste som kommandant i Sepah, og at han siden 2010 og frem til sin udrejse tillige arbejdede for den iranske efterretningstjeneste, hvor hans arbejde bestod i at finde frem til bagmænd bag narkokriminalitet, handel med våben og bordelvirksomhed. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han under en tale, som han i [sommeren] 2014 holdt til et Sepah-arrangement, citerede en kristen sætning. Endvidere har ansøgeren som asylmotiver henvist til, at han er konverteret til kristendommen, hvilket hans familie i Iran er blevet bekendt med, og at ansøgeren frygter sin tidligere forlovedes nuværende ægtefælle, som har fundet nogle billeder af ansøgeren og hans tidligere forlovede, og derfor ønsker at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring, herunder hans viden om Sepah og organiseringen på kasernen, sammenholdt med de fremlagte fotografier, til grund, at ansøgeren har gjort tjeneste i Sepah som sergent af anden grad. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren har holdt en tale med det indhold og de konsekvenser, som han har påberåbt sig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter må anses for ganske usandsynligt, herunder at han henset til omstændighederne ikke havde planlagt talens indhold nærmere, at han ikke blev bevogtet, efter han var blevet frataget sine gradstegn med videre, samt forklaring om flugten fra kasernen. Nævnet lægger herved ligeledes vægt på, at ansøgerens forklaring på en række punkter er divergerende, herunder hvordan han passerede vagttårn fire, vedrørende det fundne materiale ved den første ransagning, antallet af ransagninger, ligesom ansøgeren først for nævnet har forklaret, at hans far ligeledes var blevet tilbageholdt. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har forladt Sepah under de angivne omstændigheder eller uden Sepahs tilladelse. Ansøgeren risikerer således ikke forfølgelse som følge heraf. Flygtningenævnet finder heller ikke, at de påberåbte trusler fra ansøgerens tidligere forlovedes nuværende ægtefælle er af et sådant omfang og intensitet, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb som følge heraf – heller ikke selvom ansøgerens tidligere forlovedes far måtte have en høj stilling inden for Sepah. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren stammer fra en veluddannet familie i Teheran, at ansøgerens mor havde udvist interesse for Jomfru Maria, at ansøgeren, uanset hans arbejde for Sepah, ikke var særlig religiøst indstillet, og at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han ikke havde nogen tro. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren ved sin forklaring om sin kontakt til kristendommen i Grækenland og efterfølgende i Danmark har givet en rimelig forklaring på sin interesse for kristendommen og baggrunden for, at han er konverteret. Flertallet finder videre, at det må lægges til grund, at ansøgeren inden dåben har fulgt et dåbsforløb, og at han efterfølgende har opretholdt og udbygget sine religiøse aktiviteter. Ansøgeren har således haft ganske omfattende religiøse aktiviteter, og han har demonstreret rimelig indsigt i kristendommen, ligesom han har offentliggjort forskellige kristne budskaber på Facebook. Flertallet finder, at ansøgerens konversion må anses for reel, og at ansøgeren derfor risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran, hvor han må forventes at ville fortsætte sin kristne overbevisning. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2016/97/ceb
