Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Shiraz, Iran. Han er i sit hjemland konverteret til kristendommen og har gået i huskirke. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt eller fængslet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev introduceret til kristendommen af sin studiekammerat [K]. Han blev hurtigt derefter klar over at han ønskede at konvertere til troen. [K] præsenterede ham for sin farbror, der inviterede ansøgeren med i sin huskirke, hvor han efterfølgende deltog ugentligt i syv til otte måneder indtil hans udrejse af Iran. Medlemmerne af huskirken blev afsløret og anholdt af myndighederne under en udflugt, men det lykkedes ansøgeren at undslippe, hvorefter han udrejste af Iran. De iranske myndigheder opsøgte ansøgerens bopæl to gange forud for udrejsen. Efter ankomsten til Danmark har ansøgeren gået i kirke og deltaget i bibelstudier, ligesom han blev døbt [ultimo] 2015. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet redegjort detaljeret og sammenhængende for optakten til og forløbet af hans konversion til kristendommen frem til sin udrejse. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, under den senere asylsamtale den [i sommeren] 2016 og for nævnet i det væsentlige forklaret i overensstemmelse hermed. Han har endvidere kort efter sin indrejse til landet påbegyndt og gennemført et bibelkursus over 8 uger [hos organisation X i navngivet by], ligesom han [i vinteren] 2015 er blevet døbt og optaget som medlem af [kirke A i navngivet by]. Han har endvidere ifølge en erklæring [fra sommeren] 2016 fra sognepræst [JV] i [navngiven by] igennem nogle måneder regelmæssigt deltaget i gudstjenester i den lokale [kirke B i navngiven by]. I en efterfølgende erklæring [fra ultimo] 2016 har sognepræst [JV] udtalt, at ansøgeren igennem en del måneder er kommet meget hyppigt til gudstjeneste i [kirke B i navngiven by] og går til nadvers, når der er mulighed for det. Desuden har ansøgeren ifølge en erklæring [fra vinteren] 2016 fra [CS], der er underviser i bibelkurser hos [organisation X i navngivet by], deltaget i et yderligere bibelstudieforløb i sommeren 2016. Hun fremdrager i erklæringen en række eksempler på, at ansøgeren havde forhåndskendskab til kristendommen samt indsigt i og forståelse af budskabet om Jesus Kristus som verdens frelser, og at dette var forankret hos ansøgeren, da han kom til den første bibelstudieaften. På denne baggrund sammenholdt med ansøgerens forklaring kan Flygtningenævnet ikke afvise, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har været i stand til på tilstrækkelig fyldestgørende måde at svare på de spørgsmål, han er blevet stillet om kristendommen. Ansøgeren har herefter sandsynliggjort, at myndighederne og andre i Iran vil blive bekendt med hans konversion, hvis han ved en tilbagevenden til Iran i overensstemmelse med sit ønske herom vil leve et åbent kristent liv, og at der derfor er reel risiko for, at han vil blive forfulgt på grund af sin religion. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2016/95/DH
