Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske kurdere og var i Iran knyttet til yarestan-religionen. Efter ankomsten til Danmark er de begge blevet døbt og oplyser nu at være kristne. Den mandlige ansøger har undervist i tambur-musik og yarestan-religionen samt udleveret religiøst materiale mv. til sine elever. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller at komme i fængsel på ubestemt tid, idet efterretningstjenesten er efter ham, fordi han har undervist i yarestan-religionen. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i de sidste tre år har undervist i religionen på sin private adresse i Iran. [I sommeren] 2015 blev en af ansøgerens elever anholdt, da han kopierede yarestan materiale, som ansøgeren havde givet ham, i en lokal forretning. Umiddelbart efter anholdelsen blev ansøgeren af en anden elev orienteret om dette, hvorefter ansøgeren ringede til sin ægtefælle og fortalte, at de var nødt til at tage hjem til hendes forældre. Herefter rejste ansøgerne til Kermanshah, hvor de opholdt sig i tre dage. Derfra rejste ansøgerne til Oromieh, hvorfra de [senere på sommeren i] 2015 udrejste af Iran. Den mandlige ansøger har endvidere oplyst, at hans familie er blevet opsøgt fire gange efter hans udrejse. Den sidste gang familien blev opsøgt var i [sommeren] 2015, hvor ansøgerens far blev taget med til afhøring, hvor han skrev under på, at han skulle orientere myndighederne, ligeså snart han vidste noget om ansøgeren. Ansøgerens familie er siden ikke blevet opsøgt af nogen. [I slutningen af] 2015, efter ankomsten til Danmark, blev ansøgerne døbt. De modtog ikke undervisning i kristendommen som forberedelse til dåben. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv i det hele henvist til og tilsluttet sig oplysningerne om sin ægtefælles forhold. Endelig har ansøgerne henvist til, at de efter ankomsten til Danmark er blevet døbt [i slutningen af] 2015, og at de nu går regelmæssigt i kirke. De kan ikke praktisere deres kristne tro i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om konflikten med myndighederne i Iran til grund. Den mandlige ansøgers forklaring – der støttes af den kvindelige ansøgers forklaring – om, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han har undervist i yarestan-religionen i sit hjem og i den forbindelse har ladet en elev, […], kopiere religiøst og regimekritisk materiale, fremstår således efter nævnets opfattelse utroværdig og konstrueret. Nævnet har i den forbindelse henset til risikoen for at blive opdaget, arresteret og straffet navnlig fundet det påfaldende og utroværdigt, at [eleven] skulle have kopieret det omhandlede materiale i en forretning i åbningstiden uden iværksættelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger i den forbindelse. Ansøgerne kan derfor ikke på dette grundlag opnå beskyttelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Spørgsmålet er herefter, om det forhold, at ansøgerne efter ankomsten til Danmark har oplyst, at de er konverteret til kristendommen, kan medføre et krav på beskyttelse efter de nævnte bestemmelser. Et flertal i Flygtningenævnet finder, at konversionerne ikke kan anses for reelle. Flertallet har herunder lagt vægt på, at den mandlige ansøger i Iran efter sine egne oplysninger var meget engageret i og underviste i yarestan-religionen. I dette lys forekommer begges konversion til kristendommen ved dåben allerede [i slutningen af] 2015 særligt påfaldende. Det er herunder også indgået i vurderingen, at ansøgerne har afgivet afvigende og afglidende svar på omfanget af den dåbsundervisning, de har fulgt, ligesom det er besynderligt, at ansøgerne i forbindelse med samtalen i Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af 2016] ikke oplyste, at de var blevet døbt. Hertil kommer de udsagn, som den mandlige ansøger i forbindelse med samtalerne i Udlændingestyrelsen har fremsat om karakteren af konversionen, herunder at konversionen ikke har ændret hans forhold til yarestan-religionen, men alene udgør et supplement hertil. Da konversionerne herefter ikke kan anses for reelle, finder flertallet, at ansøgerne heller ikke på dette grundlag har krav på beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter, og idet hverken de generelle forhold i Iran for tilhængere af yarestan-religionen eller den omstændighed, at ansøgerne risikerer straf for ulovlig udrejse af Iran, kan føre til en anden vurdering af sagen, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2016/94/AKM
