Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (K -status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og ahl-e haqq (yarsan) fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men den mandlige ansøger har opbevaret politisk materiale på sin bopæl for at hjælpe en ven. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af efterretningstjenesten, da han er blevet beskyldt for at samarbejde med [A], som har tilknytning til Komala-partiet. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han omkring 20 til 30 gange har opbevaret politisk materiale på sit loftsrum for sin ven, [A]. De fleste gange hentede ansøgeren selv materialet på [A’s] bopæl. Materialet, som var på størrelse med et A4-papir og fem til ti centimeter i tykkelsen, var pakket ind i en sort plasticpose. Ansøgeren så ikke selv materialet, men [A] havde fortalt ham, at det var propagandamateriale for Komala. Ansøgeren opbevarede sædvanligvis materialet på sin bopæl i 10 til 30 dage, før [A] bad om at få materialet udleveret. [En] formiddag[…] [i sommeren] 2015 hentede ansøgeren en pakke på [A’s] bopæl. Ansøgeren fik ikke gemt pakken på loftet, som han plejede. Han lagde i stedet pakken i den kvindelige ansøgers kommode med tøj. Senere samme dag forlod ansøgerne deres bopæl for at besøge den kvindelige ansøgers faster. De ankom til fasterens bopæl omkring klokken 17. Omkring en time senere modtog ansøgeren et opkald fra sin moder, som fortalte, at politiet havde været på ansøgernes bopæl. Herefter gik ansøgeren ud til en telefonboks, hvorfra han ringede til [A]. Det var [A’s] moder, der tog telefonen. Hun græd og fortalte, at [A] var blevet tilbageholdt af politiet. Da ansøgeren kom tilbage til den kvindelige ansøgers faster, fortalte han familien, hvad der var sket. Efter at have talt med en advokat opfordrede den kvindelige ansøgers fasters ægtefælle ansøgerne til at udrejse. Ansøgerne overnattede hos fasterens familie, hvorefter de den følgende nat udrejste til Tyrkiet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor supplerende forklaret, at ansøgerne [i sommeren] 2015 var på besøg hos hendes faster, da den mandlige ansøger modtog et opkald fra sin moder, hvorefter han forlod fasterens bopæl. Da den mandlige ansøger kom tilbage, fortalte han, at politiet havde været på ansøgernes bopæl. Ansøgerne overnattede hos fasterens familie, hvorefter de den følgende aften udrejste til Tyrkiet. Flertallet i Flygtningenævnet kan lægge den mandlige ansøgers forklaring om, at han så sig nødsaget til at forlade Iran, efter at myndighederne havde fundet belastende materiale på hans bopæl til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at den mandlige anssøger i det væsentlige har forklaret konsistent om sit asylmotiv. Uanset at den mandlige ansøger alene har udført begrænsede aktiviteter for Komala, finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet finder herefter, at den kvindelige ansøger, der i det hele har påberåbt sig det samme asylmotiv som den mandlige ansøger, bør meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2016/91/mvln
