Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og kristen fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive idømt dødsstraf, da han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han begyndte at interessere sig for kristendommen i 2014. Ved en Eid-fest hos ansøgerens ven, [J], fortalte [J], at han var kristen og lånte ansøgeren en bibel på farsi. Ansøgeren begyndte i [medio] 2014 at deltage i gudstjenester hos [J]’s ven, [Y]. Ansøgeren deltog i gudstjenesterne hver torsdag frem til sin udrejse. Ansøgeren blev døbt [medio] 2014. To til tre uger efter dåben begyndte ansøgeren at dele løbesedler ud om kristendommen. Ansøgeren deltog i uddelingen ved at printe løbesedlerne og ved selv at dele dem ud i butikker. [medio] 2015 blev ansøgeren ringet op af [J]’s ægtefælle, som fortalte, at [J] var blevet anholdt. Ansøgeren prøvede at ringe til [Y], som ikke svarede. Ansøgeren tog til Teheran for at skjule sig hos en ven. Dagen efter blev ansøgerens bopæl ransaget af myndighederne, der konfiskerede ansøgerens computer og de løbesedler, som ansøgeren havde liggende. På computeren lå layoutet til løbesedlerne, billeder af ham sammen med [J] og en kristen film om Jesus’ liv. Ansøgeren var i Teheran indtil [medio] 2015, hvorefter han udrejste af Iran. Tre uger efter ransagningen blev ansøgerens ægtefælle opsøgt af myndighederne, som ville vide, hvor ansøgeren var. Ansøgerens ægtefælle og børn blev en uge senere passeret i en park af to personer, der lignede dem, der havde ransaget bopælen. Ægtefællen flyttede herefter over til sine forældre. Efter ansøgerens udrejse er hans ægtefælle [medio] 2016 blevet opsøgt på hendes forældres bopæl. Ansøgerens svigerfamilie er først blevet bekendt med hans konvertering på det tidspunkt. Ansøgerens ægtefælle er også konverteret til kristendommen, men ægtefællens familie ved det ikke endnu. Efter, at ansøgeren er kommet til Danmark er han blevet døbt på ny og har gået fast i kirke to gange om ugen. Han deltager desuden i kirkens faste aktiviteter og har deltaget i kirkelige sommerlejre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han allerede i Iran konverterede til kristendommen, til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom forekommer utroværdig, ligesom han på afgørende punkter har forklaret divergerende. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt han havde et billede af sin dåbsattest på sin computer samt om, hvorvidt han selv deltog i uddeling af kristne løbesedler. Et flertal af Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen efter, at han er ankommet til Danmark, er reel. Flygtningenævnets flertal har ved vurderingen heraf navnlig lagt vægt på ansøgerens forklaring og fremtræden for nævnet. Herefter og efter ansøgerens forklaring om sit kirkelige engagement finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2016/84/JOV
