Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunni muslim født i Al Tash-lejren, Irak. Ansøgeren har sympatiseret med det Kurdiske Demokratiske Parti – Iran (KDPI). Ansøgeren har uddelt partiaviser forskellige steder og deltaget i møder omkring en gang om måneden i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist, at han ved indrejse i Iran frygter at blive tilbageholdt af de iranske myndigheder, idet de ønsker at finde hans far, som følge af farens politiske aktiviteter for det Kurdiske Demokratiske Parti – Iran (KDPI). Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han blev født i Irak [i efteråret] 1994 i flygtningelejren Al Tash. Hans forældre flygtede fra Iran i 1985 som følge af farens medlemskab af KDPI. Ansøgeren formoder, at hans far er sortlistet i Iran, fordi ansøgerens farbror er forsvundet i Iran, formodentligt som følge af sit medlemskab af KDPI. Under nævnsmødet har ansøgeren oplyst, at et familiemedlem har fortalt, at der er familiemedlemmer på ansøgerens mors side i Iran, der samarbejder med de iranske myndigheder. Ansøgeren sympatiserer med KDPI, og i Irak deltog han i små møder i KDPI omkring én gang om måneden. Han måtte ikke tale til møderne, da han kun var sympatisør. Han uddelte ligeledes KDPI partiaviser forskellige steder. Ansøgeren har aldrig været i Iran, og han har ikke haft nogen konflikter med myndigheder, religiøse eller kriminelle grupper eller grupperinger i Iran. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flertallet finder, at ansøgeren har forklaret konsistent, og at han ikke har forsøgt at pynte på sin forklaring om familiens profilering i KDPI. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgerens far siden flugten til Irak i omkring 1985 har været menigt medlem af KDPI og har haft aktiviteter for KDPI, først i Al Tash-lejren og siden 2005 i Barika-lejren. Ansøgeren har siden 15 års alderen været sympatisør og herunder deltaget i møder og siden 18 års alderen uddelt materiale. Ansøgerens farbror er forsvundet efter tilbagerejse til Iran, og familiemedlemmer på morens side i Iran samarbejder med de iranske myndigheder. Ansøgeren taler ikke farsi, men alene sorani og har intet netværk i Iran, hvor han aldrig har været. Uanset at det må lægges til grund, at det ikke i sig selv kan begrunde asyl, at en ansøger er født og opvokset i Al Tash-lejren, finder Flygtningenævnets flertal under de nævnte omstændigheder og efter en samlet vurdering, at ansøgerens fars og ansøgerens egne aktiviteter for KDPI kan befrygtes at medføre, at ansøgeren, hvis han rejser ind i Iran, vil risikere at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Under disse omstændigheder finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse i Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2016/75/COL
