Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra landsbyen […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har forklaret, at han tidligere var ahl-e haqq (yarsan), men at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har i slutningen af 2013 uddelt løbesedler for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, tortureret eller henrettet af de iranske myndigheder, da han har uddelt løbesedler for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i [efteråret] 2013 mødte to kurdiske mænd på sin frugtplantage. Ansøgeren tilbød mændene noget at drikke og spise, og de kom til at tale om undertrykkelsen af det kurdiske folk. De to mænd ville gerne besøge ansøgeren på plantagen igen, og ansøgeren accepterede dette. Omkring en måned senere kom de to mænd tilbage til plantagen. De anmodede ansøgeren om at uddele løbesedler for KDPI, og de medbragte en pakke med disse. Den følgende aften uddelte ansøgeren løbesedlerne. Omkring en uge senere opsøgte myndighederne ansøgerens bopæl, mens han ikke var hjemme. Herefter blev ansøgeren ringet op af sin ægtefælle, som fortalte ham om myndighedernes henvendelse. Ansøgeren vendte tilbage til sin bopæl for senere at tage ophold hos forskellige familiemedlemmer. Omkring otte til ni dage efter det første besøg rettede myndighederne endnu engang henvendelse på ansøgerens bopæl. Myndighederne fortalte ansøgerens ægtefælle, at ansøgeren omgående skulle melde sig. [I begyndelsen af] 2014 udrejste ansøgeren til Tyrkiet. Ansøgeren har til sin advokat videre henvist til, at han efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren er [i slutningen af] 2015 blevet døbt, og han følger kirkerådet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren, der ikke var politisk engageret, skulle påtage sig en opgave, som han vidste var risikabel, for to personer, han ikke kendte nærmere. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at han gjorde det som følge af sin tro eller af humanitære årsager men har under nævnsmødet forklaret, at årsagen var politisk motiveret. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende på flere afgørende punkter, herunder hvor mange sedler han uddelte, om han havde aftalt med de to personer, at de skulle mødes på et nærmere bestemt tidspunkt og om han ved udleveringen af sedlerne fik at vide, at de to personer var fra KDPI. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren på trods af anmodning herom ikke har fremskaffet de dokumenter, han angiveligt har modtaget fra myndighederne. For så vidt angår konversionen lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens dåb er forceret, idet han har forklaret, at han først påbegyndte dåbsforberedelse en til halvanden måned efter, han kom til [en by i Danmark], hvilket han har forklaret skete [i efteråret] 2015. Han har endvidere på trods af forespørgsel ikke forklaret om konversionen under sine efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen. Endelig har han ikke under mødet for nævnet nærmere kunne redegøre for årsagen til konversionen. På trods af, at han under nævnsmødet har vist et vist kendskab til kristendommen, finder nævnet ikke, at hans konversion kan opfattes som reel. Ansøgeren har endelig ikke redegjort for, at myndighederne i Iran kan have kendskab til den angivelige konversion. Idet ansøgerens forklaring således findes utroværdig og konstrueret til lejligheden tilsidesættes denne. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/72/mvln
