Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har forklaret, at han tidligere var ahl-e haqq (yarsan), men at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet, da han har indsmuglet spiritus fra Irak til Iran, og da han har unddraget sig et samarbejde med myndighederne vedrørende indhentelse af oplysninger om politiske partier. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i [foråret] 2015 opsøgte [A] i Ghasre Shirin med henblik på at rekvirere to flakser spiritus fra denne. [A] spurgte ansøgeren, om han ville med til Irak for at købe spiritus for derefter at føre dette over grænsen til Iran. Som betaling herfor ville ansøgeren modtage to flasker spiritus samt 50.000 toman. Ansøgeren kørte sammen med [A] og en anden mand til den irakiske grænse, hvor de mødte tre andre. De krydsede grænsen til fods omkring midnat. De fik udleveret spiritussen, hvorefter de på ny krydsede grænsen til fods. Ansøgeren bar to kasser med hver 12 flasker. I Iran blev de overrasket af myndighederne omkring klokken 4. Myndighederne åbnede ild, hvorfor de efterlod flaskerne og flygtede i forskellige retninger. De følgende seks måneder skjulte ansøgeren sig hos forskellige slægtninge i Dengi, Sarpol-e Zahab og Ghavereh. I [sommeren] 2015 vendte ansøgeren tilbage til Ghasre Shirin, hvor han [omkring en måned senere] blev anholdt. Ansøgeren var tilbageholdt af myndighederne i otte dage, hvorunder han gentagende gange blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Under tilbageholdelsen blev han ført til retsmøde tre gange. Efter nogle dages tilbageholdelse tilstod ansøgeren, at han havde smuglet spiritus. Herefter blev ansøgeren tilbudt en strafnedsættelse og betaling, hvis han indvilgede i at samarbejde med myndighederne. Myndighederne ønskede, at ansøgeren skulle samle oplysninger om partiet Pejak i Dalahoo området. Ansøgerens fader stillede skødet på hans hus i kaution, hvorefter ansøgeren blev løsladt. I ugen efter sin løsladelse blev ansøgeren flere gange ringet op af myndighederne med henblik på at ansøgeren skulle videregive oplysninger til dem. Herefter udskiftede ansøgeren sit sim-kort. Omkring ti dage efter løsladelsen blev ansøgeren hentet af myndighederne og bragt til politistationen. Han var tilbageholdt i tre timer, hvorunder han blev udsat for fysiske overgreb. Myndighederne gav ansøgeren endnu en chance for at samarbejde, hvorefter han blev løsladt. Omkring ti dage senere besluttede ansøgeren sig for at udrejse af Iran. Den […] 2015 udrejse ansøgeren af landet. Efter ansøgerens udrejse af hjemlandet er hans familie blevet opsøgt af de iranske myndigheder, som spurgte hvor ansøgeren var, da de var bekendt med, at ansøgeren havde forladt landet. Ansøgeren har under sagens behandling i Udlændingestyrelsen som asylmotiv yderligere henvist til, at han er konverteret fra ahl-e haqq til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han begyndte at interessere sig for kristendommen, mens han fortsat opholdt sig i Iran. 20 dage efter ankomsten til Danmark begyndte ansøgeren at komme i kirken. [I foråret] 2016 blev ansøgeren døbt i [en kirke] i [en by i Danmark]. Ansøgeren har fremlagt et dåbsbevis. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder som følge af ansøgerens indsmugling af spiritus og efterfølgende unddragelse af at samarbejde med myndighederne om indsamling af oplysninger til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring fremstår konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskema af [efteråret] 2015 har oplyst, at han var arbejdsløs, hvorfor han begyndte at bringe spiritus fra Irak til Iran, hvilket var et farligt arbejde, og at han efter en periode blev anholdt og tortureret. Til oplysnings- og motivsamtalen [en måned senere i efteråret 2015] har ansøgeren forklaret, at han i 2013 og frem til sin udrejse arbejdede som arbejdsmand i bazaren og i byggebranchen, og at han kom i kontakt med en person, der smuglede spiritus, fordi han ville købe spiritus til eget forbrug. Personen hed [A], og ansøgeren mødte ham på en bazar i Ghasre Shirin. Endvidere har ansøgeren oplyst, at de blev stoppet af politiet på deres første tur over grænsen. Til asylsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han spurgte en ven, om han havde noget spiritus, fordi ansøgeren gerne ville have to flasker til nytårsfesten. Vennen ville gerne skaffe noget til ansøgeren og foreslog, at ansøgeren tog med over grænsen. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han nogle dage før nytårsfesten ledte efter spiritus til eget forbrug. Han spurgte blandt andre sin ven [B], som henviste ansøgeren til [A]. [A] foreslog, at ansøgeren tog med over grænsen og oplyste, at han havde bestukket checkpoints, så de ikke ville få problemer. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 samt for Flygtningenævnet forklaret, at han, efter at have opholdt sig i en periode uden for Ghasre Shirin, tog tilbage til Ghasre Shirin og genoptog sit arbejde. Til asylsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han efter denne periode uden for Ghasre Shirin kom tilbage og tog på arbejde. Foreholdt oplysningerne i asylskemaet har ansøgeren under nævnsmødet på ny forklaret, at han var arbejdsløs. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om turen over grænsen, herunder har ansøgeren for nævnet har forklaret, at de måtte passere igennem et mineområde. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskema af [efteråret] 2015 ikke har oplyst om de iranske myndigheders ønske om, at ansøgeren indsamlede oplysninger om partierne i Dhalahoo området, hvilket ansøgeren har forklaret om til de efterfølgende samtaler. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende og undvigende på en række centrale spørgsmål. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder til grund, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på foretagelse af en torturundersøgelse. Vedrørende den af ansøgeren påberåbte konversion til kristendommen kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at han vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren hverken i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen oplyste om konversionen til trods for, at ansøgeren har forklaret, at han allerede i Iran var konverteret i hjertet. I asylansøgningsskema af [efteråret] 2015 har ansøgeren således oplyst, at hans religion er ahl-e haqq, og at tilhængere af denne religion ikke har sociale rettigheder i Iran, hvor religionen ikke er anerkendt. Til oplysnings- og motivsamtalen [en måned senere i efteråret] 2015 har ansøgeren gentaget, at hans religion er ahl-e haqq, ligesom ansøgeren har forklaret nærmere om religionen og den måde, han har praktiseret den på. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han stadigvæk er troende indenfor sin religion. Til asylsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at han er blevet kristen, og at han allerede i Iran havde kendskab til kristendommen. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han allerede 20 dage efter sin ankomst til Danmark (den […] 2015) begyndte at gå i kirke, og at han nu er blevet døbt. Han begyndte at interessere sig for kristendommen ca. 2 år tidligere, og han var allerede i Iran konverteret i hjertet. Han fik stort kendskab til kristendommen gennem satellit-tv. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet kun har forklaret ret overordnet og generelt om kristendommen, og særligt at han ikke har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen. Ved vurderingen har nævnet endelig lagt vægt på ansøgerens generelle troværdighed, herunder at Flygtningenævnet har forkastet ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/66/mvln
