Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har – udover at han har skjult to ukendte medlemmer af KDPI mellem [i efteråret] 2015 på familiens landsted i [landsby] - ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har desuden ikke været medlem af politiske partier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive hængt eller at få en dom på livstid, fordi de iranske myndigheder mistænker ham for at have været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans onkel ved navn [A] [i efteråret] 2015 afleverede to ukendte personer fra KDPI hos ansøgerens families landbrug i [landsby], hvor han arbejdede og opholdt sig. Ansøgerens onkel sagde til ansøgeren, at han skulle passe rigtig godt på dem og holde dem skjult. Ansøgeren følte ikke, at han kunne sige nej til onklen, fordi de havde et godt forhold. De to personer overnattede på gården i to nætter, selvom aftalen med ansøgerens onkel var, at han skulle hente dem dagen efter. Ansøgeren fandt aldrig ud af, hvorfor onklen ikke hentede dem som aftalt. [I efteråret] omkring klokken ni om morgenen kørte ansøgeren ind til [by] for at købe mad. På vej tilbage fra byen ringede ansøgerens fætter, [B], som arbejdede på landbruget. [B] fortalte ansøgeren, at efterretningstjenesten havde været på landbruget, og havde taget de to personer fra KDPI med. De havde spurgt efter ejeren af landbruget, og [B] havde oplyst ansøgerens navn. Ansøgeren afsluttede samtalen med det samme, og kørte direkte over til sin tante, i [byen], som ligger 25 til 30 minutter fra [landsby]. Ansøgeren fortalte [C] om episoden. [C] ringede til ansøgerens far den samme dag, som fortalte hende, at efterretningstjenesten havde opsøgt ansøgerens families bopæl i [landsby]. Ukendte personer fra efterretningstjenesten havde taget ansøgerens bror, [D], med til deres kontor i [by]. [D] blev tilbageholdt i tre til fire dage, hvorefter han skulle stilles for en dommer. Det lykkedes dog [D] at flygte, fordi ansøgerens mor og søster skubbede betjenten, der eskorterede [D] til toilettet. Ansøgeren opholdt sig hos [C] i to til tre dage, hvorefter han udrejste af Iran. Ansøgeren, [D], har forklaret divergerende om en række forhold. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han var tilbageholdt to dage og blev fremstillet i retten på tredje dag. Under oplysnings- og motivsamtalen og de to efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han var tilbageholdt i tre dage og blev fremstillet på fjerdedagen. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om, hvor mange personer, der var i den bil, der transporterede ham til retten. Endelig har ansøgeren til sin asylsamtale forklaret, at han under sin tilbageholdelse blev afhørt både af soldater og civile, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han blev afhørt af de samme to personer, og da han blev foreholdt sin tidligere forklaring, at de to skiftevis var iklædt uniformer og civilt tøj. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at der kun stod én vagt udenfor retten, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at der stod to personer på vagt udenfor retten. Videre forekommer ansøgerens forklaring om sin flugt fra retsbygningen usandsynlig, herunder at han kunne flygte fra en bevæbnet vagt, der stod udenfor toiletdøren, uden at denne eftersatte ham eller skød efter ham, og at han, uden at påkalde sig opmærksomhed fra en eller to vagter udenfor retsbygningen, kunne kravle over en mur, der var højere end han selv. Ansøgeren har i øvrigt under sin asylsamtale [i foråret] 2016 forklaret, at det var en lav mur, han hoppede over. Flygtningenævnet finder det usandsynligt og utroværdigt, at ansøgeren [E] ikke udspurgte sin onkel nærmere omkring de to mænd, ansøgeren angiveligt skulle skjule, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke har forsøgt at skaffe sig oplysninger om, hvad der måtte være sket med denne onkel, efter at myndighederne havde anholdt de to mænd, onklen var kommet med. Det forekommer ligeledes usandsynligt, at myndighederne nu skulle begynde at efterstræbe ansøgeren og dennes yngre bror og tilsyneladende ikke har foretaget sig noget i forhold til ansøgernes far, der ejede den ejendom, hvor de to mænd angiveligt var blevet skjult, ligesom faren efter ansøgerens forklaring tidligere adskillige gange var blevet opsøgt og afhørt om de familiemedlemmer, der befinder sig i udlandet. Videre er der en række divergenser ansøgerne imellem. [E] forklarede først efter en pause under sin asylsamtale om moderens og søsterens tilbageholdelse, ligesom ansøgerne har forklaret indbyrdes forskelligt om varigheden af og tidspunktet for moderens og søsterens tilbageholdelse. [E] har forklaret, at familien tidligere adskillige gange er blevet opsøgt af myndighederne, mens [D] har forklaret, at familien ikke tidligere er blevet opsøgt. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/63/SHH
