Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og yarastani fra Sarepole Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet, tortureret og dræbt af de iranske myndigheder, fordi han har smuglet alkohol, mobiltelefoner og våben mellem Irak og Iran. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han begyndte at arbejde som smugler med sin far i 2012. [I efteråret] 2015 var ansøgeren på vej hjem med sin far, efter at de havde hentet alkohol, mobiltelefoner og to geværer i Irak. Den bil, ansøgeren og hans far kørte i, blev standset af tre politifolk, der stod ved en midlertidig kontrolpost i nærheden af landsbyen Ghareblagh. Han flygtede til en nærliggende olivenplantage, hvorefter han med hjælp fra sin familie udrejste af Iran til Tyrkiet. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet den fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om en række forhold af central betydning for det påberåbte asylmotiv. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 forklaret, at han og faderen kun ville smugle alkohol én gang om ugen og ikke mere, og at de tog hjem til sig selv med varerne og læssede dem på en bil, mens han under asylsamtalen [i foråret] 2016 forklarede, at de nogle gange smuglede 3 gange om ugen og andre gange én gang, og at de altid forsøgte at have alkohol med, samt at ansøgeren og hans far tog varerne direkte til […], idet det ville være for farligt at bringe varerne til […]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren videre forklaret, at hans far ved vejspærringen bremsede bilen, og at ansøgeren åbnede døren og løb hen til nogle oliventræer og derfra til en skov, hvorfra han ringede til sin fætter, der kom og hentede ham. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hans far forsøgte at komme igennem kontrolposten, hvorefter politiet punkterede hans bil ved at smide et stykke træ med mange søm ned på vejen, og at han ringede til sin fætter fra nogle bakker i et område nær landsbyen […]. Flertallet i Flygtningenævnet finder det hertil bemærkelsesværdigt, at ansøgeren og hans far ved smuglingen [i efteråret] 2015 angiveligt var i stand til at tranportere 4 kasser øl, 2 jagtgeværer og 10 mobiltelefon til fods gennem flere timer. Flygtningenævnets flertal finder det hertil ikke sandsynligt, at ingen af de 3 politimænd ved kontrolposten gjorde noget for stoppe ansøgeren, også henset til, at ansøgeren under asylsamtalen oplyste, at han på BBC for nylig så et indslag om, at en ung mand blev skudt på grænsen, udelukkende fordi han havde smuglet tekstilvarer. Flygtningenævnets flertal finder tillige, at ansøgerens forklaring om flugten fra Iran er utroværdig. Det forekommer således ikke sandsynligt, at ansøgerens fætter, [A], på ganske kort tid var i stand til at træffe aftale med en agent og arrangere betaling af 10 millioner toman fra ansøgerens hjem til betaling herfor. Flygtningenævnets flertal finder endelig, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren selv foreslog at hjælpe sin far med at smugle, eftersom ansøgeren efter sin forklaring vidste, at faderen var under mistanke for at være smugler og altid var under opsyn. Det forhold, at ansøgeren er etnisk kurder og tilhører yarestani-religionen er ikke i sig selv asylbegrundende. Nævnets flertal bemærker herved, at ansøgeren også efter sin egen forklaring til asylsamtalen ikke frygter at lide overlast udelukkende på grund af sin religion og heller ikke i asylskemaet har angivet dette som asylmotiv. Nævnets flertal finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2016/57/DTO
