Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarestani fra Zarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder, fordi han er deserteret fra sin værnepligt og i den forbindelse har talt nedladende om landets åndelige leder og islam. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han under sin værnepligt blev chikaneret af sin overordnede på grund af sin tilknytning til religionen Yarestan Ahl-e Haq. Chikanen eskalerede og endte med, at den overordnede ville tvinge ansøgeren til at konvertere til islam. Dette nægtede ansøgeren, og det kom til konflikt og håndgemæng mellem den overordnede og to andre højtstående på militærbasen. Under optrinet lykkedes det ansøgeren at flygte fra basen og videre ud af Iran med hjælp fra sin morbror og far. Efter ansøgerens udrejse af Iran har familien været opsøgt to gange af myndighederne, og ansøgerens far har været tilbageholdt i et døgns tid. Et flertal i Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt i militærlejren til grund. Det forekommer efter flertallets opfattelse meget usandsynligt, at ansøgeren under en religiøst motiveret konflikt med sine foresatte skulle have revet sider ud af koranen, og at han umiddelbart efter at have været udsat for betydelig voldsudøvelse og efter selv at have udøvet vold skulle være lykkedes med at flygte fra militærlejren. Hertil kommer, at ansøgerens forklaringer på flere punkter er divergerende, herunder at han under asylsamtalen indledningsvist forklarede, at han efter at være blevet slået bevidstløs kom til sig selv i bederummet. Senere under samme samtale oplyste ansøgeren, at han kom til bevidsthed, da hans overordnede var i færd med at bære ham til arresthuset. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen oplyste han, at han under transporten fra bederummet til arresthuset ytrede sig hånligt mod den åndelige leder og sine overordnede. Under asylsamtalen forklarede han derimod, at dette skete i bederummet, og at han var stille under transporten til arresthuset. Endelig oplyste han til oplysnings- og motivsamtalen, at han for at kunne flygte skubbede til […] og slog sin leder i maven. Under asylsamtalen forklarede han derimod, at det var […], han slog i maven med sin albue. Det er en konsekvens af, at flertallet forkaster ansøgerens asylmotiv, at ansøgeren ikke kan opnå beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Den omstændighed, at det må lægges til grund, at ansøgeren tilhører Yarestan Ahl-e Haq kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren har ret til beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/55/SSM
