Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2014. Nævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bakhtiari og kristen fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil blive henrettet af de iranske myndigheder, ligesom han frygter sin svigerfamilie, der er Sayeed, idet han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han efter anbefaling fra sin ven bad en mullah om hjælp, idet ansøgeren i noget tid havde haft problemer på sit arbejde. Mullahen bad imidlertid om betaling for at hjælpe ansøgeren, hvilket fik ansøgeren til at stille spørgsmålstegn ved islam, og ved om der fandtes en gud. Ansøgeren levede efterfølgende i nogle år uden at tro på noget, og han fik af den grund interesse i at lære kristendommen at kende. Ansøgeren fik derfor en bibel samt en invitation af en mand […], som var formand for en hjemmekirke, til at deltage i hjemmekirken. [I] 2013 modtog ansøgeren en sms-besked, hvoraf fremgik, at [formanden] var blevet tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren tog samme dag hen til sin ven, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse [i] 2013. Ansøgeren ankom nogle dage senere til Grækenland, hvor han søgte om og blev meddelt asyl. I Athen fik ansøgeren gennem sin broder kontakt til den iranske kirke, hvor han blev døbt den [primo] 2014. Ansøgeren forlod Grækenland, fordi levevilkårene som flygtning var svære, og fordi hans fremtid var usikker dér. Efter ansøgeren er kommet til Danmark, har han deltaget i […] kristne aktiviteter, herunder deltaget i gudstjenester og bibelundervisning. Udlændingestyrelsen har i sin afgørelse lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har imidlertid afgjort, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Grækenland som sit første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere udlændingelovens § 7, stk. 3). Flygtningenævnet skal således alene tage stilling til denne del af Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren [i] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i Grækenland som flygtning. Flygtningenævnet kan endvidere lægge ansøgerens forklaring om forløbet i Grækenland til grund. Betingelserne for at kunne betragte Grækenland som ansøgerens første asylland er blandt andet, at ansøgeren skal være beskyttet mod refoulement, ligesom det skal være muligt for ham at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland. Ansøgerens personlige integritet og sikkerhed skal endvidere være beskyttet, men det kan ikke kræves, at ansøgeren socialt set skal kunne leve på fulgt ud samme niveau som landets egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion no. 58 – 1989, at ansøgeren i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards.” Efter Flygtningenævnets praksis er der blandt andet blevet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt muligheden for at eje fast ejendom. Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for ansøgeren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, samt at ansøgeren i Grækenland vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at ansøgeren har opnået international beskyttelse i Grækenland, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtingekonventionens artikel 33, stk. 1. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har været udsat for sikkerhedsmæssige konflikter i Grækenland. Han har i en længere periode boet i en kirke, hvor han har arbejdet ulønnet og fået mad. Han har efterfølgende skaffet sig et arbejde, som har gjort det muligt for ham at leje et værelse, og han har via aflønningen og sin fortsatte tilknytning til kirken kunnet skaffe sig daglige fornødenheder. Han har ikke haft helbredsmæssige problemer under opholdet i Grækenland, og han har modtaget sprogundervisning. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens personlige integritet og sikkerhed i Grækenland vil være beskyttet i fornødent omfang. De generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland er vanskelige, men efter ansøgerens forklaring er der i dette konkrete tilfælde ikke grundlag for at antage, at ansøgerens sociale og økonomiske forhold ved hans fornyede ophold i Grækenland vil være så dårlige, at kravene til ”basic human standards” er tilsidesat. Flygtningenævnet har tillige tillagt det betydning, at ansøgeren efter oplysningerne om hans baggrund og erhvervsmæssige forhold i hjemlandet må anses for at være ressourcestærk. Flygtningenævnet har tillige tillagt det en vis betydning, at ansøgerens brødre i England og USA må antages at kunne hjælpe ham. Flygtningenævnet finder herefter, at betingelserne for at anse Grækenland som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere udlændingelovens § 7, stk. 3) er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/5/JOL
