iran201648

Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran.. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kermanshah-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af en politimand ved navn [A] eller af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har haft et seksuelt forhold til [As] ægtefælle. En måned før sin udrejse af Iran gik ansøgeren på gaden, da han blev kontaktet af en kvinde fra landsbyen ved navn [B], som ønskede at indlede et forhold til ham. Ansøgeren afslog dette, idet kvinden er gift, og han frygtede myndighederne, fordi kvindens ægtefælle er politimand. I løbet af de næste to uger pressede [B] ansøgeren og truede med at fortælle sin ægtefælle, [A], at ansøgeren kiggede på hende, hvis han ikke ville indlede et forhold til hende. Ansøgeren indvilligede herefter og havde et seksuelt forhold til [B] i to til tre uger. En nat kom [Bs] ægtefælle hjem, mens ansøgeren var til stede på deres bopæl. Ansøgeren flygtede ud gennem køkkendøren, mens [B] lukkede Ahmed ind gennem stuedøren. Da ansøgeren sprang over muren til gaden blev der skudt efter ham. [A] opsøgte fire dage senere ansøgeren på forældrenes bopæl, hvor han truede med at slå ansøgeren ihjel som følge af affæren. Ansøgeren udrejste af Iran samme aften. Efterfølgende har [A] flere gange opsøgt og truet ansøgerens forældre med at dræbe ansøgeren, ligesom myndighederne på et ukendt tidspunkt har opsøgt ansøgerens forældre og fremvist en arrestordre samt anklaget ansøgeren for at have haft et forhold til en gift kvinde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder helt overordnet, at ansøgerens forklaring må anses for usandsynlig og konstrueret til formålet. Således finder nævnet, at det i sig selv må have formodningen mod sig, at ansøgeren har været tvunget til at indlede et seksuelt forhold til en gift kvinde i et mindre landsbysamfund. Nævnet har ved bedømmelsen været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet, og at der kan have været problemer med den præcise sproglige formulering. Nævnet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgeren på konkrete spørgsmål har svaret afglidende og divergerende. Han har således forklaret divergerende om, hvordan og hvornår kontakten mellem ham og kvinden opstod, idet han til samtalerne med Udlændingestyrelsen har oplyst, at kvinden tvang ham under trussel om, at hun til sin mand ville oplyse, at ansøgeren havde kigget på hende, mens han under nævnsbehandlingen har oplyst, at hun ville fortælle til sin mand, at ansøgeren havde voldtaget hende. Endvidere har han forklaret til Oplysnings- og motivsamtalen, at han indvilligede i et seksuelle forhold to måneder før sin udrejse. Mens han under asylsamtalen har forklaret, at det første forhold fandt sted en måned før hans udrejse, mens han under nævnsbehandlingen har oplyst, at han og kvinden havde seksuelt forhold hver anden uge, når hendes mand var fraværende, og at det seksuelle forhold således alene strakte sig over to uger. Endvidere har han forklaret divergerende om, hvordan han flygtede fra huset samt årsagen til flugten. Vedrørende sidstnævnte har han til Udlændingestyrelsen oplyst, at kvindens mand bankede på, fordi der kun var én nøgle, mens han under nævnsbehandlingen har oplyst, at der var to nøgler, og at manden bankede på, for at hans hustru ikke skulle blive nervøs, når han låste sig ind. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har tilpasset og udbygget sin forklaring, når han har været foreholdt divergenser. Oplyst om det usandsynlige i, at kvinden fortsat skulle kunne leve med sin mand uden at blive forfulgt af myndighederne, hvis det lægges til grund, at hun har taget initiativ til og efterfølgende har haft et seksuelt forhold til ansøgeren, har ansøgeren udbygget sin forklaring med, at det overfor myndighederne har været angivet som et voldtægtsforhold eller en anden forbrydelse. Nævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om, at dette beror på sproglige misforståelser kan føre til en anden vurdering. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/48/snd