Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Iran. Ansøgeren er ikke-troende og har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror bad ansøgeren om at filme politiske begivenheder. Ansøgeren filmede derfor begravelsen af en person, [A], som var blevet henrettet. Endvidere filmede han Sepahs rangsagning af et hus samt folk i landsbyen Khorkhora. Optagelserne blev lagret på et eksternt memory-kort i ansøgerens mobiltelefon. Senere satte ansøgeren memory-kortet i sin computer for at sende filmene til broren, hvilket imidlertid ikke kunne lade sig gøre, og han efterlod kortet i computeren. Omkring 10-15 dage efter at ansøgeren havde filmet i Khorkhora, blev ansøgerens bopæl ransaget af de iranske myndigheder. Under ransagningen blev ansøgerens far arresteret, og myndighederne konfiskerede ansøgerens computer og farens bahai bog, som befandt sig på ansøgerens værelse. Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om rækkefølgen af optagelsen af de tre film har været noget usikker. Flygtningenævnet kan dog i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om begivenhederne forud for udrejsen til grund. Derimod fremstår ansøgerens forklaring for nævnet, om at myndighederne efterfølgende har henvendt sig til hans familie og spurgt efter ham, ikke overbevisende. Ansøgeren har således ikke tidligere oplyst herom, hvorimod han har oplyst om, at han har været i kontakt med familien, og at der ikke er sket familiemedlemmerne noget efter hans udrejse. Ansøgeren har henvist til, at hans to ældre brødre udrejste i 2007 og 2008, og at navnlig broren [B] er offentlig kendt som politisk aktiv og medlem af bahai-religionen. Uanset dette har familien kunnet leve i Iran siden brødrenes udrejse, uden at der er sket dem noget alvorligt. Flygtningenævnet finder, at optagelserne af offentligt tilgængelige begivenheder af den karakter, ansøgeren har optaget, ikke kan antages at være kompromitterende i sig selv. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at brødrenes forhold sammenholdt med fundet af bahai-bogen vil medføre, at myndighederne tillægger ansøgeren politiske eller religiøse motiver, og at myndighederne derfor vil udsætte ansøgeren for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at ansøgerens familie fortsat opholder sig på bopælen uden at være udsat for forfølgelse fra myndighedernes side. Flygtningenævnet finder endvidere ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at ansøgeren er udrejst uden tilladelse, i vil bevirke, at ansøgerens adfærd forud for udrejsen vil blive tolket i et andet lys af myndighederne end ovenfor anført. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse fra myndighedernes side, jf. udlændingelovens § 7, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/47/STR
