Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarestani fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive straffet af de iranske myndigheder, der har beskyldt ham for at have voldtaget en pige, […]. Ansøgeren frygter endvidere at han vil blive slået ihjel af [pigens] familie eller de iranske myndigheder, fordi ansøgeren og [pigen] ikke var gift men havde et seksuelt forhold til hinanden og fordi de forsøgte at flygte sammen fra Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han mødte [pigen] [foråret] 2015 i et renseri, hvor ansøgeren arbejdede. [Pigen] dukkede igen op i renseriet efter ca. 14-15 dage, hvor ansøgeren snakkede med hende og var meget betaget af hende. Hun gav sit telefonnummer til ansøgeren efter at han havde bedt om det. Ansøgeren og [pigen] talte herefter i telefon og mødte hinanden flere steder i byen. De talte om at blive gift. To måneder efter [pigen] og ansøgeren havde mødt hinanden, besøgte ansøgeren og hans familie [pigens] familie og friede til hende. Da ansøgeren var yarestani, ville [pigens] familie ikke acceptere ægteskabet. [Pigens] far forbød ansøgeren at kontakte [pigen]. Ti dage efter besøget hos [pigens] familie, inviterede [pigen] ansøgeren hjem til sig, fordi hendes forældre ikke var hjemme. Den samme aften kl. 21-22 tog ansøgeren hjem til [pigen]. De blev meget fulde og endte med at have samleje. [Pigen] blev meget ked af det efterfølgende og hun var bange for konsekvenserne af samlejet med hensyn til hendes familie. Ti dage efter samlejet ringede [pigen] og fortalte ansøgeren, at en af hendes fædres venners sønner havde friet til hende, og at hendes far ville tvangsgifte hende. Ansøgeren foreslog [pigen] at flygte til Tyrkiet [sommeren] 2015 med henblik på at tale med [pigens] familie om accept af ægteskabet, når de var ankommet til Tyrkiet. Ansøgeren tog i forbindelse med udrejse til Tyrkiet kontakt til en agent. Ved grænsen mellem Iran og Tyrkiet blev ansøgeren og [pigen] opdaget af iranske grænsevagter, der affyrede advarselsskud. Da [pigen] faldt, efterlod ansøgeren hende ved grænsen efter opfordring fra agenten, der mente at [pigen] ville blive løsladt efter et par dage. I Tyrkiet tog ansøgeren kontakt til sin søster, der fortalte, at de iranske myndigheder havde opsøgt ansøgerens bopæl i Iran to gange for at lede efter ansøgeren. Ansøgerens far blev fængslet i en nat, afhørt og herefter løsladt. [Pigen] fortalte ca. 20-25 dage efter ansøgerens ankomst til Danmark, at hun havde fortalt sin familie, at hun var blevet voldtaget for at redde sin ære, og at ansøgeren ikke længere skulle kontakte hende. Ansøgeren modtog herefter en besked fra sin søster om, at de iranske myndigheder fortsat leder efter ham. Ved vurderingen af det påberåbte asylmotiv finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om mødet på [pigens] bopæl fremstår usædvanligt, når der henses til at [pigens] far havde afvist enhver forbindelse mellem ansøgeren og [pigen], at [pigens] far ifølge ansøgeren var en højtstående politimand, at [pigen] kunne være helt alene hjemme i huset, selvom hun kun var 17 år, og at ansøgeren medbragte en flaske whiskey, selvom han og [pigen] ikke tidligere havde drukket spiritus sammen. Hertil kommer at ansøgeren har forklaret upræcist om, i hvilket omfang han og [pigen] blev påvirket af spiritussen, om han tog whiskeyflasken med sig, om [pigen] var i stand til at slette sporene efter dem, og om hvor længe han blev på stedet efter at have gennemført samlejet. Ansøgeren har oplyst, at selve formålet med rejsen var, at han og [pigen] kunne indrejse sammen i Tyrkiet. På denne baggrund fremstår det påfaldende, at han accepterede at efterlade [pigen], da hun gled ned af en skråning. Ansøgeren har videre fremvist en tatovering med [pigens] navn på sin ene overarm. Når der henses til ansøgeren forklaring om sin store kærlighed til [pigen], findes ansøgeren ikke på overbevisende måde at have redegjort, hvordan han kunne efterlade hende på stedet. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på ansøgerens forklaring om indholdet af telefonsamtalen med [pigen]. Ifølge ansøgerens forklaring drøftede man ikke nærmere, hvad der skete med hende, og hvorfor ansøgeren havde forladt hende. Endvidere fremstår det påfaldende, at ansøgeren ikke har haft yderligere kontakt med sin søster siden den kortfattede sms fra [foråret] 2016. Endelig har ansøgeren forklaret upræcist om myndighedernes henvendelse på familiens bopæl. Umiddelbart fremstår det herudover usædvanligt, at myndighederne allerede skulle have nået at henvende sig på bopælen, da han i Tyrkiet talte i telefon med sin søster. Det skal særligt bemærkes, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring havde modtaget indkaldelse til aftjening af værnepligt på et tidspunkt, hvor han og [pigen] havde besluttet at rejse ud af Iran, og at ansøgeren først for Flygtningenævnet har påberåbt sig dette forhold. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Flygtningenævnet skal særlig bemærke, at ansøgeren på flere punkter har svaret afglidende på centrale spørgsmål navnlig vedrørende besøget hos [pigen] og om episoden, da han forlod [pigen] ved grænsen. Hverken den omstændighed, at ansøgeren måtte være udrejst illegalt, eller at han er udeblevet fra indkaldelse til militærtjeneste kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Det kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke antages, at ansøgeren risikerer en uforholdsmæssig sanktion. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/40/DTO
