Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [en navngiven by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har smuglet varer og breve imellem Iran og Irak for personer med tilknytning til partiet Komola. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive udsat for tortur og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har smuglet varer og breve imellem Iran og Irak for personer med tilknytning til partiet Komola. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som 10-årig startede med at arbejde som vagt ved grænseovergangen, Kaele, mellem Iran og Irak for en mand ved navn [M], som boede i Irak. Da ansøgeren blev 16 år, fik han andre arbejdsopgaver af [M], idet han skulle smugle varer mellem Iran og Irak. Ansøgeren smuglede blandt andet shampoo, brændstof og alkohol. [M] bad efterhånden ansøgeren om at bringe breve og smugle våben sammen med de øvrige varer. Han forklarede ansøgeren, at leveringen af brevene og våbnene var for den kurdiske sag. I maj/juli 2012 blev nogle af de andre smuglere, som ansøgeren fulgtes med, taget af de iranske myndigheder, da de var på vej over grænsen fra Irak til Iran. Ansøgeren efterlod sin last og formåede at flygte tilbage til Irak, hvor ansøgeren opholdt sig hos [M]. Efter to til tre dage kom ansøgerens moder til ham i Irak og oplyste ham om, at de andre smuglere, som var blevet taget ved grænsen, var blevet anholdt, og at ansøgeren var blevet angivet til de iranske myndigheder. Hun oplyste endvidere ansøgeren om, at de iranske myndigheder havde opsøgt og ransaget ansøgerens bopæl. Ansøgeren udrejste herefter illegalt til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan lægge den del af ansøgerens forklaring, der relaterer sig til at han har været smugler mellem Iran og Irak, til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker overordnet, at ansøgeren har forklaret afglidende, ukonkret og divergerende om centrale punkter i det påberåbte asylmotiv. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende og udbyggende om, hvad han havde med i lasten den dag, han angiveligt måtte flygte fra grænseovergangen. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han havde øl og et brev med i lasten. Til asylsamtalen har han oplyst, at han tillige havde våben med i lasten. Under nævnsmødet har han forklaret afglidende på spørgsmålet, men er endt med at holde fast i, at han kun havde et våben til at beskytte sig med. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvad han så ved grænseovergangen. Til oplysnings- og motivsamtalen har han oplyst, at han kunne se biler og soldater i uniformer. Under asylsamtalen oplyste han, at han ikke så myndighedspersoner eller biler, men at dette kun var noget, som han fik at vide af andre smuglere. Under nævnsbehandlingen har han oplyst, at han så civilklædte personer med langt skæg, og at disse skød efter smuglerne, herunder efter ansøgeren. Vedrørende sidstnævnte bemærkes, at han under asylsamtalen oplyste, at han kunne høre skud, men at han ikke ved, hvem der blev skudt efter. Under nævnsmødet forklarede ansøgeren, at han så nogle af de andre smuglere blev skudt. Nævnet bemærker særskilt, at disse episoder må anses for at være af en sådan karakter, at de ville være gengivet enslydende, hvis de havde fundet sted. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/4/MVI
